Endelig point til Brande pigerne efter en flot fight

Tirsdag den 26. august hjemme mod Herning KFUM

Denne tirsdag kom Brande pigerne meget bedre fra start og efter aftale sad markeringerne helt hvor de skulle og Brande havde overtaget i spillet. Men der skulle alligevel gå ca. et kvarter inden det skulle lykkedes for Brande at få scoret.

Pia Holt Kjærgaard kom godt fri på højre siden og gik mod baglinjen. Her blev hun taklet bagfra i feltet og dommeren dømte korrekt straffe. På efterfølgende skud scorede Gitte Holt sikkert til 1-0.

Brande skulle også komme på 2-0 et par minutter senere. Da Mette Jørgensen sender et målspark op til Line Kaasbjerg Svensson som igen forlænger til Gitte Holt og hun sender igen bolden ind bag KFUM keeperen.

Men det holdte kort da det lykkedes KFUM lidt heldigt at få reduceret til 2-1 på lidt klumpspil, hvor riposten hopper over Jane Sandfeld i målet.

2. halvleg er ikke mere end 3 minutter gammel inden Mette Jørgensen igen sender et målspark afsted. Den ender ved Elsebeth Østergaard i angrebet og hun prikker bolden imellem benene på KFUM keeperen til 3-1.

Herefter er det Jane Sandfeld i Brande målet der må lave et par gode redninger inden det alligevel lykkedes Herning at reducere endnu engang til 3-2. KFUM kom desværre også på 3-3 med ca. 8 minutter igen. Og herefter var der dømt angreb mod Hernings mål og Line Kaasbjerg Svensson er da også lige ved kort inden afslutningen, men det blev lige ved og næsten og kampen sluttede 3-3.

En rigtig flot kamp, hvor der blev kæmpet flot over hele banen. Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson der tog kampen op på midtbanen og pillede glansen af meget af KFUM spillet.

Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Mette Jørgensen, Camilla Mikkelsen, Elsebeth Østergaard, Rikke Frank, Pia Holt Kjærgaard, Lene Houlberg, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Senior Oldboys sejrede i topkamp mod Ikast FS.

Mandag d. 25. august drog holdet til topkamp på Ikast stadion mod de evige rivaler fra IFS. Dejligt med to hold som gerne ville spille fodbold og kampen bølgede da også meget frem og tilbage hele tiden i første halvleg, så begge holds midtbanespillere fik løbet en masse kilometer. Første halvleg endte målløs 0-0 uden de helt store chancer. Anden halvleg startede og der var igen masser af spil på midten af banen, vi skulle dog hen til ca midt i halvlegen før første mål i kampen kom. Brande fik en kontra, da Michael Laursen blev sendt afsted på højrefløjen og med et præcis indlæg ind foran mål scorede Nicolaj Eg på hovedstød og dermed 1-0 til Brande. Minuttet efter havde Ikast et godt frisparksforsøg for udligning, som desværre for dem ramte overliggeren. I de dødende minutter af kampen satsede Ikast på en udligning og det gav Brande endnu en kontra chance. Torben Jørgensen så Lars Poulsen på venstre kanten, og Lars havde luret at Ikast målmanden ikke stod helt korrekt i målet, så han tog chancen og skød på mål et godt stykke ude fra siden. Dejligt for Lars og Brande susede direkte op i nettaget til 2-0 som også blev kampens resultat. Hele holdet skal roses for en kæmpe arbejdsindsats.

Småt med effektiviteten

Høj effektivitet foran modstandernes mål har ikke ligefrem været Brande Oldboys’ +45-holds varemærke i denne sæson, og i torsdagens kamp på Brande Stadion mod bundholdet Tulstrup/Faurholt var den gal igen. Ingen kunne have indvendt noget, hvis hjemmeholdet havde ført med 3 eller 4-0 ved pausen, men 1. halvleg endte målløs. De største syndere var Mikael Lund og Steffen Eriksen, der hver begge brændte to 100%-chancer. En tredobbelt udskiftning i pausen skabte lidt uro i de bageste geledder, og gæsterne kom frem til 2-3 afslutninger fra distancen, mens Brande pludselig levede på omstillinger. Efter 10 minutters spil løb Mikael Lund mere eller mindre direkte fra udskiftningsbænken og ind i feltet, hvor han hamrede en højtflyvende returbold i nettet til 1-0 – intet mindre end en genial taktisk disposition af holdleder Kenneth Lauridsen. Steffen Eriksen nåede at brænde endnu en stor chance tæt under mål, inden han smukt headede et perfekt indlæg ind ved den ene stolpe. Desværre blev målet fejlagtigt underkendt for offside, og så ebbede kampen, der gav sæsondebut til Rene Baarts, stille og roligt ud.

Endnu en skidt start for old girls

Tirsdag den 19. august ude mod Herning IK

Brande fik endnu engang en rigtig dårlig start. I Hernings første angreb blev bolden sendt ind foran Brandes mål og Rikke Frank fik sat foden på. Desværre snød bolden derved Jane Sandfeld i målet og 1-0 til Herning.

Til at starte med stod der Herning på det meste af spillet og efter 5 minutter måtte Jane Sandfeld i gang igen da Herning fik en friløber. Heldigvis fik Jane presset afslutningen ved siden af målet.

Først efter ca. 10 minutters spil kommer Brandes første store chance. Mette Jørgensen sender en lang bold frem til Rikke Frank, men afslutningen er lige forbi mål. Herefter bølger kampen lidt frem og tilbage uden de helt store chancer.

Men efter ca. 20 minutters spil er den gal igen – Herning kommer på 2-0.

2. halvleg fortsætter som første. Brande pigerne kommer faktisk frem til flere gode chancer bl.a. et hovedstød til Dianna Nymark efter hjørne, men det var lige meget hvad der blev forsøgt, bolden ville ikke i mål for Brande. Kampen sluttede 2-0 til Herning.

Kampens spiller blev Dianna Nymark. Holdet bestod desuden af Pernille Jakobsen, Mette Jørgensen, Elsebeth Østergaard, Trine Gasbjerg Jørgensen, Rikke Frank, Lisbeth Biltoft, Jane Sandfeld, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Blot et spark fra tredie halvleg