Endnu en skidt start for old girls

Tirsdag den 19. august ude mod Herning IK

Brande fik endnu engang en rigtig dårlig start. I Hernings første angreb blev bolden sendt ind foran Brandes mål og Rikke Frank fik sat foden på. Desværre snød bolden derved Jane Sandfeld i målet og 1-0 til Herning.

Til at starte med stod der Herning på det meste af spillet og efter 5 minutter måtte Jane Sandfeld i gang igen da Herning fik en friløber. Heldigvis fik Jane presset afslutningen ved siden af målet.

Først efter ca. 10 minutters spil kommer Brandes første store chance. Mette Jørgensen sender en lang bold frem til Rikke Frank, men afslutningen er lige forbi mål. Herefter bølger kampen lidt frem og tilbage uden de helt store chancer.

Men efter ca. 20 minutters spil er den gal igen – Herning kommer på 2-0.

2. halvleg fortsætter som første. Brande pigerne kommer faktisk frem til flere gode chancer bl.a. et hovedstød til Dianna Nymark efter hjørne, men det var lige meget hvad der blev forsøgt, bolden ville ikke i mål for Brande. Kampen sluttede 2-0 til Herning.

Kampens spiller blev Dianna Nymark. Holdet bestod desuden af Pernille Jakobsen, Mette Jørgensen, Elsebeth Østergaard, Trine Gasbjerg Jørgensen, Rikke Frank, Lisbeth Biltoft, Jane Sandfeld, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Dobbelt op for Senior Oldboys

Fredag d. 15. august startede BOB +40 holdet efterårs sæsonen hjemme med en topkamp mod Herning Fremad. Hjemmeholdet satte sig tungt på kampen fra starten af og fik et par muligheder allerede i kampens første minutter og i det 5. minut kom BOB foran med 1-0. Et langt indkast fra Torben Jakobsen blev forlænget og ved forreste stolpe stod Michael Laursen klar, som fik dirigeret bolden ind i kassen. Efter ca 20 minutter kom Brande foran 2-0. En god lang aflevering fra venstresiden endte ved Nicolaj Eg i angrebet, som så flugtede bolden ind i målet et par meter uden for feltet. Herefter gik gassen lidt af ballonen for hjemmeholdet som vist nok troede de kunne køre sejren stille og rolig hjem. I det 43. minut kom der mere spænding i kampen, da Fremad’s forsvarsstyrmand “Gusse” scorede flot på frispark uden chance for Kim Lauritsen i BOB målet. Men hjemmeholdet holdet stand og fik en fortjent sejr ud af premiere kampen. Kampens spiller blev Allan Holt Kjærgaard.

Mandag d. 18. august spillede holdet hjemme igen. Denne gang mod bundholdet Sunds IF. Mange troede nok det skulle blive en walk over men det gjorde det bestemt ikke. Sunds kæmpede om hver eneste bold og Brande fik aldrig gang i deres flydende spil, som de er kendetegnet for. Man skulle helt hen til 15 minutter før tid, hvor der efter noget klumpspil i feltet ender bolden ved Michael Laursen som står på kanten af feltet, hans skyd er på vej forbi mål, men Søren Prøhl når lige inde foran mål at få hovedet på, og flot dirigerer han bolden i mål til 1-0, som også blev kampens resultat. En meget skidt kamp fra hele holdet, men det vigtigste er de 3 point. Kampens mest iøjnefaldende spillere var Allan Holt Kjærgaard og Michael Laursen.

 

Veteran +55 vandt målrig kamp

Torsdag den 14.8.:
Udekampen mod Hammerum startede næste på samme måde som kampen sluttede mod Ikast, idet Hammerum kom foran 3-0 efter bare 12 min. spil, på mål af samme spiller, men da BOB satte Kim Lange på den hurtige Hammerum spiller, var det slut med det gode spil af Hammerum. Inden pausen scorede BOB 3 mål, ved Aage Kristensen og Kent Bjerre 2 gange, desuden var der hovedstød på stolpen ved Kent Bjerre og skud ved John Hansen på træværket.  3-3 ved pausen.
I 2. halvleg var der kun et hold på banen det blev 3-4 ved John Hansen, og skud og hovedstød på træværket ved Kent Bjerre og John Hansen, så BOB var tættere ved 3-5 end Hammerum var ved udligningen.
Kampens spiller var den stærkt spillende Kim Lange.

 

Gassen gik af Hampen

Præcis som i de to holds første møde havde hjemmeholdets spillere kun luft til en halvleg, da Hampen og Brandes oldboys +45 torsdag mødtes på førstnævntes velplejede hjemmebane. Allerede efter 5 minutter fik Kenneth Raahauge en dyb stikning i det helt rigtige øjeblik, og han gjorde det sikkert til 1-0 til gæsterne. Brian Dahl Thomsen burde have fordoblet føringen, men i stedet sparkede han Kaj Varisbøls perfekte tværbold tårnhøjt over mål. Efter et kvarter fik han dog hævet udnyttelsesprocenten til 50 efter fint opspil, og føringen på 2-0 holdt til kort før pausen. Mens Kaj Varisbøl var sendt til afkøling for en eftertackling, fik hjemmeholdet tilkæmpet sig et hjørnespark, som i første omgang blev afvist, men fra kanten af feltet trykkede en Hampen-spiller af. Halvflugteren ramte både undersiden af overliggeren og indersiden af stolpen, og efter et par sekunders betænkningstid fløjtede dommeren for mål.
I 2. halvleg satte Brande sig tungt på opgøret, men holdet formåede ikke at få scoret. Det gjorde Hampen til gengæld, da en af hjemmeholdets forsvarere midt i halvlegen ramte et indlæg fra genkomne Kaj Varisbøl perfekt. Desværre befandt han sig foran sit eget mål, og så stod det 3-1 til Brande, hvilket også blev slutresultatet. Med en sejr i næste torsdags kamp mod bundholdet Tulstrup/Faurholt kan BOB for alvor lægge sig i baghjul af de tre foranliggende hold forud for de sidste seks spillerunder.

Blot et spark fra tredie halvleg