Uafgjort igen

Stængerne var stadig ømme efter weekendens Landsmesterskaber, da Brande Oldboys’ veteraner +45 torsdag tog imod rækkens nr. 3, Vildbjerg. Alligevel satte hjemmeholdet sig tungt på spillet, mens gæsterne helt som forventet lurede på kontrachancen. Det var da også trods spillemæssigt overtag til Brande Vildbjerg, der var farligt i 1. halvleg med et skud på overliggeren og en gevaldig afbrænder, hvor det ved bageste stolpe lykkedes en Vildbjerg-angriber at bugsere bolden forbi et tomt mål – med maven!

2. halvleg var ikke meget mere end 1 minut gammel, før gæsterne bragte sig foran efter en returbold i feltet. Det fik dem til at trække sig endnu længere tilbage, men først da de blev ramt af et gult kort 12 minutter før tid, begyndte det for alvor at brænde på foran Vildbjerg-målet. 5 minutter før tid fandt Ole Thisgaard Mikael Lund med en skrå aflevering bagud i feltet, og han prikkede den ind ved fjerneste stolpe til udligning. Selvom begge hold satsede i slutfasen, blev der ikke scoret yderligere, og dermed endte opgøret præcis som i foråret 1-1.
Kampens spiller for Brande blev Michael Jendritska, der styrede defensiven med stor autoritet.

 

Træthed efter LM?

Tirsdag den 2. september ude mod Ikast KFUM

Om det var træthed i benene fra weekendens strabadser til landsmesterskaberne skal vi lade være usagt, men faktum er at Brande kom rigtig skidt fra start. Kampens begyndelse var næsten en tro kopi af de 2 hold første indbyrdes kamp og ret hurtigt var Brande bagud med 0-4. Og første halvleg sluttede ikke meget bedre af. Ikast fik et korrekt straffe efter at Mette Jørgensen pr. reflex tog bolden med hænderne. Jane Sandfeld i målet var chanceløs og pausestillingen blev på hele 0-5.

2. halvlegs start blev ikke meget bedre – allerede efter 2 minutter var den gal igen og Ikast scorede til 0-6.

Herefter kommer Brande mere og mere med ind i kampen og får tilkæmpet sig ind til flere gode chancer. Bl.a. et skud, som er lige ved at trille ind over stregen, men en Ikast spiller fik redet i sidste øjeblik. . Herefter har Pia Holt Kjærgaard en fin aflevering ind foran mål til Malene Søgaard, men hun når den lige akkurat ikke. Brande sidste store chance tilfaldt Dianna Nymark, men også hun brændte på friløberen.

Helt til sidst er det i stedet Ikast der får scoret endnu et mål til kampens resultat 0-7. Et rigtig træls resultat mod et rigtig godt hold, men heldigvis var der flere gode momenter, som skal bruges fremover.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Pernille Jakobsen, Malene Søgaard, Elsebeth Østergaard, Jane Sandfeld, Dianna Nymark, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Tabte til topholdet

Efter 3 sejre i træk over de 3 lavest placerede hold havde Brande Oldboys’ veteraner +45 torsdag aften chancen for at spille sig ind i topstriden for alvor i udekampen mod det ubesejrede tophold Hammerum. Fra start blev bolden spillet godt rundt som aftalt, men mod slutningen af 1. halvleg måtte Kenn Pedersen i målet diske op med et par gode redninger, da værterne begyndte at blive nærgående.

Få minutter ind i 2. halvleg fik Kenneth Raahauge en perfekt bold i dybden fra Ole Radoor. Han fik den vippet over Hammerum-keeperen, men desværre også en meters penge udenom målet. Efter 5 minutters spil headede Hammerum sig så foran, men Brande kæmpede flot videre over hele linjen og fik gradvist flyttet spillet længere frem på banen. Den helt store chance kom dog aldrig, og i stedet var hjemmeholdet i slutfasen et par gange tæt på at slå kontra. Facit blev dog en ganske fortjent sejr på 1-0 til Hammerum.

Blot et spark fra tredie halvleg