På en corona ramt græsplæne (som vist ikke var blevet klippet endnu) vandt +40 en meget fortjent 1-0 sejr ude mod Hammerum IF.
Det var en kamp hvor Brande Oldboys desværre aldrig fik det gode kombinations spil i gang, og det må nok tilegnes den meget langhåret og langsomme græsplæne.
Dog var det Brande Oldboys der bedst kunne få lidt gang i spillet. Holdet kom også frem til flere halvfarlige chancer, dog manglede den sidste skarpe aflevering, før det blev rigtig farligt.
Det var Jacob ”New York” York blevet godt og grundigt træt af, så efter et hjørnespark, ender bolden for fødderne af ham ca 25 meter fra kassen, han smasker kuglen afsted med ydersiden, og den ryger næsten helt op i krogen til en lækker 1-0 føring efter 25. minutters spil. Et herligt mål at gå til pause på.
Resten af kampen fortsatte Brande med at have styr på løjerne, og Hammerum blev aldrig rigtig farlige.
Dette skyldes et disciplineret holdindsats, godt styret af Brandes MOTM Michael ”Tyr” nede fra de bagerste geledder.
Nu er første runde fuldført, alle hold mødt. 7 sejre = 7 kasser øl til aktivfest.
På en ellers regnfuld dag spillede damerne deres kun 2. hjemmebanekamp i perfekt fodboldvejr. Kampen var kun små tre min. gammel, da Line sender en perfekt bold på tværs af bane til en helt fri Lena, som sikkert tager bolden til sig og scorer.
Alhedens kommer også godt i gang og på en hurtig kontra kommer de frem til en chance, men her kommer Jane godt ud af målet. Herefter er der en masse spil og chancer foran Alhedens mål, hvor stolper og overligger står for skud. Endelig er det dog Birgitte, som scorer med et godt spark udefra. Kort tid efter er det Lena, som efter en præcis stikning i dybden fra Lene scorer sit andet mål. Herefter får Alheden en ekstra mand på banen, hvilket giver noget mere løb for BOB. Alhedens kommer lidt mere frem på banen et par gange, men Maria stopper en del chancer, og Jane er endvidere god til at komme ud af målet. Inden pausen er det BOB som får scoret igen efter en del spil frem og tilbage foran målet, er det Line, som viser et stort overblik og køligt sparken bolden ind.
Efter pausen fortsætter begge hold med at presse på, og med en mand i overtal og nærmest en mandsopdækning af hver spiller, kommer Alhedens til et par gode chancer. Men her disker Jane op med nogle flotte redninger. BOB er dog stadig de mest målfarlige. Maria erobrer bolden på midten, hvorefter hun dribler op gennem banen og banker bolden i mål. BOB holder stadig fast i deres gode opspil, og efter en god tur af Birgitte, er det Lene, som får prikket bolden i mål. Herefter spiller BOB to mand i undertal resten af kampen, da Alhedens vælger at tage en spiller mere på banen. Men med en masse gode løb, specielt af kanterne, og Maria i midten mellem tre Alhedens spillere, holder damerne alligevel nullet. Til sidste fanger Camilla bolden efter et godt pres, og spiller Lena, som lukker kampen med sit tredje mål. En god kamp, hvor kampens kvindelig dommer, holder en fin linje, og damerne kæmper og løber sig godt gennem en kamp, trods man i største delen af kampen faktisk spiller i undertal. En rigtig god kamp af alle damerne.
Kampens spiller blev en meget løbestærk Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af, Maria Husum, Lena Jensen, Marianne Andersen, Birgitte Sørensen, Camilla Eriksen, Lene Gasbjerg, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.
Allerede efter tre minutters spil var Brande Old Boys’ +50-hold tæt på at komme i spidsen i tirsdagens udekamp i Hammerum, da hjemmeholdets keeper var kommet på lidt af en udflugt. Med kattepoten sendte Mikael Lund bolden i en blød bue over målmanden, men desværre prellede den af på undersiden af overliggeren. Små 10 minutter senere kom Brande så fuldt fortjent i spidsen, da samme Mikael Lund med ryggen til målet styrede en aflevering fra Brian Dahl Thomsen over stregen helt ude ved roden af den ene stolpe – med hælen.
Stillingen holdt til pausen men var tæt på at blive ændret, da 2. halvleg kun var få sekunder gammel. Bjarne Kristensen forsøgte sig langt udefra, men hans flade skud ramte den ene opstander.
7 minutter ind i halvlegen blev det så 2-0 til gæsterne, da Brian Dahl Thomsen sendte Søren Prøhl afsted i dybden, og alene med målmanden svigtede topscoreren ikke.
Brande holdt klogt fast i bolden, som blev spillet godt rundt, mens hjemmeholdets spillere fik lov til at løbe mange meter forgæves og kun sjældent kom frem til afslutninger. Tættest på var de med et skud på ydersiden af trekantsammenføjningen fra en spids vinkel, så da opgøret blev fløjtet af, kunne Ken Petersen i målet kunne notere sig for sæsonens første ”clean sheet”. Med den fjerde sejr på stribe kravlede Brande-mandskabet op på rækkens andenplads.
Kampens spiller blev for anden kamp i træk Brian Dahl Thomsen.
På mandag gælder det så topkampen på hjemmebane mod Vildbjerg, der topper rækken med maksimumpoint.
Torsdag d. 20. maj drog holdet til Snejbjerg for at møde rækkens nr 3.
Det blev dog en ensidigt affære, hvor der kun var 1 hold på banen. BOB satte sig fuldstændigt på kampen og allerede efter 15 min var BOB foran 2-0 på 2 lækre kasser. Først Allan Kjærgaard på et fantastisk skud/lop helt oppe i krogen, han havde set målmanden lidt ude af hans mål, så elegant mål ude fra ca 20 meter. Derefter en mønster angreb hvor Nicolaj Eg får læderkuglen i dybden af Allan Kjærgaard, Eg sender bolden præcis indover til Bjarne Thisgaard der sikkert på bagerste stang sparkede bolden i kassen til 2-0.
Da Snejbjerg endelig kom over midten efter 20 min. i kampen resulterede det i en reducering til 2-1 da Brandes bagerste tropper blev overspillet, samt en fremad stormende Søren Laursen blev rundet.
Det slog ikke Brande ud, så de forsatte ufortrødent med at presse Snejbjerg i bund. Slutningen af 1 halvleg bankede Lars Duedahl bolden i kassen på et frispark fra 23,5 meter til 3-1. Hertil kan også nævnes at Snejbjergs målmand lignede til forveksling ved dette mål FCK´s Grytebust, som heller ikke altid bruger hænderne, selvom kuglen kommer lige over hovedet.
BOB fortsatte i 2. halvleg med samme styrke som 1. halvleg. Det endte ud med yderlige 4 scoringer. Herbie gjorde det til 4-1 på en frispilning fra Nicolaj Eg med hovedet. Nicolaj ville også på måltavlen, så da han blev spillet fri lavede han en flot ”Panelka” på en fremad stormende Snejbjerg keeper til 5-1. Allan Kjærgaard lavede sit andet mål i kampen til 6-1 da han blev spillet fri af en fin stikning fra Duen. Det hele endte med et selvmål af Snejbjerg, da de blev taget på sengen af BOB´s højre back Herbie. Han gik lige pludselig igennem deres venstre side og lagde en bold ind i feltet, som de fortvivlede forsvarsspiller sparkede i egen net til slutresultatet 7-1.