Oldboys +40 fik stor sejr i Snejbjerg.

Torsdag d. 20. maj drog holdet til Snejbjerg for at møde rækkens nr 3.

Det blev dog en ensidigt affære, hvor der kun var 1 hold på banen. BOB satte sig fuldstændigt på kampen og allerede efter 15 min var BOB foran 2-0 på 2 lækre kasser. Først Allan Kjærgaard på et fantastisk skud/lop helt oppe i krogen, han havde set målmanden lidt ude af hans mål, så elegant mål ude fra ca 20 meter. Derefter en mønster angreb hvor Nicolaj Eg får læderkuglen i dybden af Allan Kjærgaard, Eg sender bolden præcis indover til Bjarne Thisgaard der sikkert på bagerste stang sparkede bolden i kassen til 2-0.

Da Snejbjerg endelig kom over midten efter 20 min. i kampen resulterede det i en reducering til 2-1 da Brandes bagerste tropper blev overspillet, samt en fremad stormende Søren Laursen blev rundet.

Det slog ikke Brande ud, så de forsatte ufortrødent med at presse Snejbjerg i bund. Slutningen af 1 halvleg bankede Lars Duedahl bolden i kassen på et frispark fra 23,5 meter til 3-1. Hertil kan også nævnes at Snejbjergs målmand lignede til forveksling ved dette mål FCK´s Grytebust, som heller ikke altid bruger hænderne, selvom kuglen kommer lige over hovedet.

BOB fortsatte i 2. halvleg med samme styrke som 1. halvleg. Det endte ud med yderlige 4 scoringer. Herbie gjorde det til 4-1 på en frispilning fra Nicolaj Eg med hovedet. Nicolaj ville også på måltavlen, så da han blev spillet fri lavede han en flot ”Panelka” på en fremad stormende Snejbjerg keeper til 5-1. Allan Kjærgaard lavede sit andet mål i kampen til 6-1 da han blev spillet fri af en fin stikning fra Duen. Det hele endte med et selvmål af Snejbjerg, da de blev taget på sengen af BOB´s højre back Herbie. Han gik lige pludselig igennem deres venstre side og lagde en bold ind i feltet, som de fortvivlede forsvarsspiller sparkede i egen net til slutresultatet 7-1.

BOB MOTM blev Allan Kjærgaard.