I en tid, hvor der er rigeligt, der skiller – lige fra krig til sovsen – er det rart, at der også stadig er ting, der kan samle.
Ikke mindst legen med den lille runde, som – i kombination med forårsagtige temperaturer – havde lokket 22 mand på stadion til den traditionsrige omgang juledagsbold.
En halv snes af dem fik deres debut som u/50-spillere, en anden fik sin første “+50-experience”, men fælles for alle var, at der blev brændt en solid portion kalorier af i løbet af en times five-a-side-fodbold.
Nåede du ikke på stadion juledag, er der ingen grund til at fortvivle: Vi mødes igen lørdag d. 28. december kl. 13.30 til årets sidste omgang lørdagstræning.
Glædelig jul til alle og tillykke til jer, der havde heldet med jer og vandt gavekort på jeres BOB-julekalender. HUSK at præmierne kan afhentes på Brande Bladets kontor frem til 24. januar.