BOB- Alhedens
På en ellers regnfuld dag spillede damerne deres kun 2. hjemmebanekamp i perfekt fodboldvejr. Kampen var kun små tre min. gammel, da Line sender en perfekt bold på tværs af bane til en helt fri Lena, som sikkert tager bolden til sig og scorer.
Alhedens kommer også godt i gang og på en hurtig kontra kommer de frem til en chance, men her kommer Jane godt ud af målet. Herefter er der en masse spil og chancer foran Alhedens mål, hvor stolper og overligger står for skud. Endelig er det dog Birgitte, som scorer med et godt spark udefra. Kort tid efter er det Lena, som efter en præcis stikning i dybden fra Lene scorer sit andet mål. Herefter får Alheden en ekstra mand på banen, hvilket giver noget mere løb for BOB. Alhedens kommer lidt mere frem på banen et par gange, men Maria stopper en del chancer, og Jane er endvidere god til at komme ud af målet. Inden pausen er det BOB som får scoret igen efter en del spil frem og tilbage foran målet, er det Line, som viser et stort overblik og køligt sparken bolden ind.
Efter pausen fortsætter begge hold med at presse på, og med en mand i overtal og nærmest en mandsopdækning af hver spiller, kommer Alhedens til et par gode chancer. Men her disker Jane op med nogle flotte redninger. BOB er dog stadig de mest målfarlige. Maria erobrer bolden på midten, hvorefter hun dribler op gennem banen og banker bolden i mål. BOB holder stadig fast i deres gode opspil, og efter en god tur af Birgitte, er det Lene, som får prikket bolden i mål. Herefter spiller BOB to mand i undertal resten af kampen, da Alhedens vælger at tage en spiller mere på banen. Men med en masse gode løb, specielt af kanterne, og Maria i midten mellem tre Alhedens spillere, holder damerne alligevel nullet. Til sidste fanger Camilla bolden efter et godt pres, og spiller Lena, som lukker kampen med sit tredje mål. En god kamp, hvor kampens kvindelig dommer, holder en fin linje, og damerne kæmper og løber sig godt gennem en kamp, trods man i største delen af kampen faktisk spiller i undertal. En rigtig god kamp af alle damerne.
Kampens spiller blev en meget løbestærk Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af, Maria Husum, Lena Jensen, Marianne Andersen, Birgitte Sørensen, Camilla Eriksen, Lene Gasbjerg, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.