Alle indlæg af OLDBOYS40

40+ vinder topkamp i Ikast

Torsdag aften skulle 40+ på en svær opgave på udebane i Ikast. Tidligere har det vist sig at Brande lige skal bruge noget tid på at komme igang ovenpå ferien, det var også tilfædet torsdag aften.

Kampen var faktisk ikke mange minutter gammel før Allan Ejstrup havde bragt Brande foran på et fladt skud ved modsatte stolpe. Desværre for Brande tog VAR, aka Nicolaj Eg over og underkendte scoringen….. Bolden ramte hjulet som bruges når målet skal flyttes og dette gjorde at Ikast og Eg blev enige om scoringen skulle underkendes… 🙂

Om det var denne sjove episode som fik Brande til at gå i stå vides ikke, men i løbet af 15 min var Brande bagud 2-0. I denne periode kunne Brande slet ikke ramme hinanden og bolden blev konstant smidt væk.

Heldigvis for Brande viste anfører Summe sine sparke evner da han 1 minut før halvleg krøllede et frispark flot op i hjørnet. Et godt tidspunkt at reducere på lige inden pausen.

Summe var ikke færdig for allerede 1 minut inde i anden halvleg fik han udlignet til 2-2 efter et bandespil. Endnu et super godt tidspunkt at score på for nu var det Ikast der ikke rigtig kunne finde melodien…

Resten af halvlegen forløb på Brandes præmisser og folk udenfor banen var klar på at “sælge” kampen på det uafgjorte resultat MEN det ville Anders Bomber Videsen ikke høre tale om for 4 minutter før tid gav han, med en hælscoring, Brande føringen. Det ville Michael Tyr så også gøre efter. Han brød Ikast opspillet omkring midten og driblede sig forbi 3-4 mand og spillede 1-2 med en medspiller for slutteligt at score i Ikast målet. Det var en flot scoring at slutte kampen på og Brande kunne dermed rejse hjem fra Ikast med alle 3 point.

Stor ros til hele holdet emn størst ros skal gives til Michael Summe og Anders Bomber som fortjent blev kåret til Man of the Match.

På billedet ses kampens målscorer.

40+ remis i Herning Fremad

Torsdag aften var der returkamp i mod Herning Fremad, hvor Fremad skulle revanchere sidste uges 5-0 nederlag i Brande.

Torsdag var det Fremad der kom til den første chance. Et indlæg lander i panden på en Fremad spiller som header godt på mål, men heldigvis har Brande en super god målmand i Lars Poulsen og han redder hovedstødet.

Lidt efter var det Brandes Michael Laursen der kom alene igennem efter en god stikning fra tilbagevendte Jonny Bjørnsholm. Desværre skød Laur forbi mål og stillingen forblev 0-0.

Det ændrede Brandes bomber på kort efter. Anders Videsen fik bolden på kanten af feltet og med en stille og rolig inderside scorede han til en Brande føring på 0-1.

Selvsamme Bomber skulle ha scoret til 0-2 blot 2 minutter efter da han helt alene igennem total kiksede sit skud og bolden røg nærmest til indkast….. 🙂

Brande havde til dagens kamp hevet Sigurd Siggi Kristensen ned fra 50+ holdet og han gjorde generelt en super god figur. Desværre fik Siggi en lille hovedrolle da han efter 22 min scorede i eget net så Fremad fik udlignet til 1-1.

Brande fortsatte dog presset på Fremads mål og anfører Summe fik en kæmpe chance da Michael Laursen sendte et perfekt indlæg ind til en helt fri Summe. Desværre fik Summe ikke ram på bolden og Fremad slap med skrækken.

Halvlegens sidste chance tilfaldt Bomber Videsen som headede et godt indlæg over mål så halvlegs stillingen forblev 1-1.

Anden halvleg kan gøres meget kortere. Stillingen forblev 1-1 trods et par gode forsøg fra specielt Brande. Dennis Lundstrøm havde et par gode skudforsøg men ind ville bolden desværre ikke.

Herning kom ikke frem til noget i anden halvleg og derfor sluttede det hele med et uafgjort resultat. Dette betyder at Brande holder sommerferie på 1. pladsen i puljen med 3 point ned til netop Fremad.

Dagens spiller blev fortjent fordelt imellem Bomber Videsen og Jonny B som begge spillede en god kamp. Dagens kamp gav i øvrigt comeback til en gammel Brande kriger da Martin Brandt Andersen fik comeback efter mange års fravære, desværre sluttede kampen for ham med en fiber.

40+ vinder topkamp over Herning Fremad

Torsdag bød på topkamp i 40+ rækken hvor Brande skulle forsøge at skabe afstand til Herning Fremad. Lad os bare sige med det samme, at det lykkedes…..

Kampens første store chance tilfaldt Allan Ejstrup der helt fri igennem desværre driblede lige ind i målmanden. Det var dog Ejstrup der bragte Brande foran 1-0 efter et super godt gennemspillet angreb hvor Lars Duedahl, Summe og Herbie kombinerede sig flot igennem for til sidst at lade Ejstrup prikke bolden ind…

Duedahl ville også være med og han bragte Brande foran med 2-0 på et kanon langskud hvor han bankede bolden op i hjørnet…

Nicolaj Eg ville også være med og han kunne score til 3-0 kort før halvleg da han scorede på en tværpasning fra Ejstrup.

Halvlegen sluttede 3-0 til Brande og det var absolut ikke fordi at Fremad ikke havde chancer, for det havde de. Uheldigvis for Fremad havde Brande den godt spillende Lars Poulsen på mål og han var uhyggelig torsdag aften hvor han diskede op med mange gode redninger.

I halvlegen satte Brande Thomas Kyoung på banen og det skulle vise sig at han skulle få en hovedrolle i kampen.

Først blev der begået straffe på Kyoung som Duedahl scorede sikkert på. Han lavede en Panenka på Fremads målmand…

I kampens døende minutter ville Kyoung også være med på scoringstavlen. Han tog en solotur hvor han tilkæmpede sig bolden på midten af banen, spurtede ned i mod Fremad målet, blev hentet af forsvaren men driblede køligt forbi ham og med sit super venstre ben udplacerede han målmanden og sikrede Brande en 5-0 sejr i topkampen.

Til sidst stod Brande spillerne i kø for at komme ud, en lang halv sæson er nu ovre og det er nogle slidte spillere der kan gå på sommerferie efter næste uges kamp imod Fremad, som er en udsat kamp. Denne kamp spilles i Herning.

Kampens spiller blev suverænt målmand Lars Poulsen som stod en fabelagtig god kamp, som så mange gange før.

Sejr til 40+ over Hammerum

Det blev til en sten sikker sejr på 4-1 til 40+ over Hammerum, da der blev spillet 9 mands bold på kunsten Torsdag aften.

40+ lagde bedst ud i varmen. Det blev til et par store chancer i kampens begyndelse, inden det lykkedes Lunde at sparke bolden i kassen til 1-0.

Brande fortsatte med at presse på. Det udløste yderlig 3 kasser. Først tordnede Tyr bolden ind bag Hammerum målmanden til 2-0.

Eg er afslutter på et flot gennemspillet angreb til 3-0. Inden Lunde for anden gang sætter han en flot afslutning ind til 4-0.

Hammerum kom også til en kæmpe chance lige inden halvleg. Lars Poulsen klarer kastanjerne ud af ilden med en flot redning.

2 halvleg blev mere lige med flere chancer til begge hold. Det blev kun til et reduceringsmål fra Hammerum på et frispark.

Kampen endte fortjent med en 4-1 sejr til Brande

Kampens spiller blev fortjent Lunde

Holdledere 40+