To kampe mod de unge

BOB – Skjern-Tarm

BOB damerne har de sidste to kampe mødt nogle meget unge hold. Først var det hjemme mod Skjern-Tarm, hvor BOB kom godt fra start, da Anne får scoret på et godt opspil. Kort efter scorer Skjern dog, på en hurtig omstilling. Kort efter er det Maria, som dribler op til midtbanen, hvorefter hun banker bolden direkte i mål. Inden pausen er det desværre Skjern, der får udlignet.

Anden halvleg ramte BOB igen skader, og desværre var det Skjern, som fik scoret to mål mere, selvom chancerne var i begge ender. Kampen ender derfor 2-4. Kampens spillere blev en meget løbende Mette

Vildbjerg – BOB

Derefter var det en kamp ude mod Vildbjerg. Efter gode chancer i begge ender, er det dog Vildbjerg, der scorer på et hjørnespark, hvor Mai bliver blindet af solen. Derefter er det Lena med et godt indlæg til Mette, som scorer. Herefter er det tre hurtige mål af de unge Vildbjerg spillere.

Efter pausen er det frem og tilbage med målene. Først er det Anne, som har en god tur og finde Pernille, som scorer. Lidt efter er det desværre Vildbjerg der får et tyndt straffe, som de scorer på. Lena prøver kort efter et godt skud udefra, som går i mål. Så er det igen Vildbjerg, som scorer på en friløber. Godt opspil, hvor Lena ender som målscorer. Kort efter scorer Lena direkte på frispark helt ude i siden. Vildbjerg får så scoret til 7-5. Så er det igen BOB med en chance, hvor Lena erobrer bolden, flot opspil af Anne-Pernille, og bolden ender ved Dina, som scorer. Til sidst er det Vildbjerg, som får scoret til kampens resultat 8-6. Selvom BOB faktisk spillede sig frem til mange store chancer, så lykkes det ikke er få scoret på dem, selvom de kom frem til seks mål. Kampens spillere blev Lena og Michele, som kæmpede stærkt.

40+ topkamp i Herning Fremad

På en varm og solrig september aften spillede 40+ topkamp  i Herning

Brande førte inden kampen med 3 point over Herning, så det var 2 mandskaber der var tændt fra start af.

Brande kom bedst fra start med 2 hurtige mål inden for kampens første 10 min.

Først tordnede Dennis “Lunde” bolden ind til 1-0 på et fremragende langskud med venstre poten.

Allan Kjærgaard fulgte op med 2-0 scoringen. Allan så målmanden var langt ude, så loppede han den flot henover en fortvivlet målmand.

Herning var ikke uden chancer, de kom også frem til et par nærgående forsøg i 1. halvleg men dem valgte målmand Lars Poulsen heldigvis at tage sig af.

I 2. halvleg lagde Herning et godt pres på Brande, men holdet afviste det ene angreb efter det andet. Fremragende indsats af hele holdet….

I kampens sidste minut afgjorde Skytte kampen, da han fik skovlet bolden ind til 3-0.

En intens topkamp var ovre. 40+ løb med sejren og fører nu rækken med 6 point

Kampens spiller blev Casper “the machine” Thestrup.

Ti tunge minutter

Mandag var BOB’s +50-hold kørt en tur til Ikast for at få revanche for 1-4-nederlaget i efterårspremieren, og missionen så længe ud til at lykkes.
1. halvleg var fattig på højdepunkter og blev desuden spillet i et selv for +50-rækken usædvanligt lavt tempo med gæsterne mest på bolden.

I det 11. minut smed Michael Laursen bolden væk midt på banen, men Jens Ole Pedersen i BOB-målet reddede uden problemer Kim Hansens upræcise afslutning, og minuttet senere tog Michael Laursen så revanche, da han efter en hjørnesparkskombination sparkede udeholdet i front.
0-1 blev også facit af 1. halvleg.

Stilingen holdt indtil 10 minutter før tid, hvor hjemmeholdet efter et par tilløb til chancer fik udlignet, da en halvkikset afslutning blev dirigeret over stregen tæt under mål.
Brande-mandskabet fik generelt alt for lidt ud af de omstillingsmuligheder, etmålsføringen uvægerligt kastede af sig; bl.a. lykkedes det ikke at komme frem til en afslutning, selvom gæsterne i en sekvens var 4 mod to.

I stedet lugtede de gulblusede værter for alvor morgenluft, og med 5 minutter tilbage af lokalopgøret ramte de træværket 2 gange indenfor samme minut.
To minutter før tid gik det så helt galt for BOB, da Jens Ole Pedersen blev fikseret af en Ikast-spiller, der ikke ramte bolden, som derefter fortsatte i netmaskerne til slutresultatet 2-1 til Ikast, som i noget højere grad end BOB kendte deres besøgelsestid.

Kampens spiller for BOB blev Jørn Eriksen.

Vildbjerg nedlagt i egen hule

På mandagsmenuen stod der denne gang en udekamp mod rækkens nr. 1, Vildbjerg, men det kunne ikke tage pippet fra BOB’s +50-mandskab.
Allerede i kampens 7. minut bragte Kai Varisbøl gæsterne i front med venstrepoten, da han udnyttede Sigurd Kristensens præcise frispilning, men en halv snes minutter senere fik værterne endelig udbytte af en af deres utallige afslutninger, hvoraf Jens Ole Pedersen i BOB-målet nappede de fleste.
1. halvleg lignede længe en remis, men i halvlegens sidste minut snittede Bjarne Thisgaard fikst et udspark videre til Michael Laursen, som efter et par træk udplacerede Vildbjerg-keeperen til pausestillingen 1-2.
Efter sidebyttet tog hjemmeholdets pres gradvist af, og de punkterede fuldstændig midt i halvlegen, da Jørn Eriksen efter en tværaflevering fra Nicolaj Eg passerede hjemmeholdets ikke helt sagesløse målmand med et blødt indersidespark midt i målet.
Fem minutter senere blev det også 4-1 til gæsterne, da Jørn Eriksen efter et hjørnespark i to omgange fandt Michael Laursen, som fra tæt hold kunne fordoble sin personlige måltotal og samtidig slå sejren fast.
Han delte da også ganske fortjent titlen som kampens spiller med Sigurd Kristensen.

Blot et spark fra tredie halvleg