To kampe mod de unge

BOB – Skjern-Tarm

BOB damerne har de sidste to kampe mødt nogle meget unge hold. Først var det hjemme mod Skjern-Tarm, hvor BOB kom godt fra start, da Anne får scoret på et godt opspil. Kort efter scorer Skjern dog, på en hurtig omstilling. Kort efter er det Maria, som dribler op til midtbanen, hvorefter hun banker bolden direkte i mål. Inden pausen er det desværre Skjern, der får udlignet.

Anden halvleg ramte BOB igen skader, og desværre var det Skjern, som fik scoret to mål mere, selvom chancerne var i begge ender. Kampen ender derfor 2-4. Kampens spillere blev en meget løbende Mette

Vildbjerg – BOB

Derefter var det en kamp ude mod Vildbjerg. Efter gode chancer i begge ender, er det dog Vildbjerg, der scorer på et hjørnespark, hvor Mai bliver blindet af solen. Derefter er det Lena med et godt indlæg til Mette, som scorer. Herefter er det tre hurtige mål af de unge Vildbjerg spillere.

Efter pausen er det frem og tilbage med målene. Først er det Anne, som har en god tur og finde Pernille, som scorer. Lidt efter er det desværre Vildbjerg der får et tyndt straffe, som de scorer på. Lena prøver kort efter et godt skud udefra, som går i mål. Så er det igen Vildbjerg, som scorer på en friløber. Godt opspil, hvor Lena ender som målscorer. Kort efter scorer Lena direkte på frispark helt ude i siden. Vildbjerg får så scoret til 7-5. Så er det igen BOB med en chance, hvor Lena erobrer bolden, flot opspil af Anne-Pernille, og bolden ender ved Dina, som scorer. Til sidst er det Vildbjerg, som får scoret til kampens resultat 8-6. Selvom BOB faktisk spillede sig frem til mange store chancer, så lykkes det ikke er få scoret på dem, selvom de kom frem til seks mål. Kampens spillere blev Lena og Michele, som kæmpede stærkt.