Stor sejr til Brande Old Girls

Tirsdag den 8. maj hjemme mod Vorgod-Barde

Allerede efter 2 minutters spil var Brande nærgående. Og efter 5 minutter blev det første mål sat ind af Mette Jørgensen. Herefter gik det hurtigt med målene der blev scoret af Lena Jensen, Line Kaasbjerg og igen Mette Jørgensen til en pause stilling på 4-0.

I 2. halvleg tog Brande spillerne lidt lettere på sagerne og fik kun lavet 1 mål ved Lena Jensen så kampens resultat blev 5-0.

Brande viste endnu engang flot samspil og kom forholdsvis let udenom modspillerne. En kamp hvor de fleste chancer blev omsat til scoringer.

Midt i 1. halvleg måtte Brande skifte keeper idet Lotte Skærlund ikke kunne løbe mere pga. en fiber skade, hun afløste i stedet Lene Bendixen i målet og havde flere gode redninger.

Mette Jørgensen blev kampens spiller. Holdet bestod desuden af Jane Ryberg, Pia Holt Kjærgaard, Lotte Skærlund, Lena Jensen, Helle Iversen, Line Kaasbjerg, Lene Bendixen og Elsebeth Østergaard.

BOB +40 sejrede også i Vildbjerg

Mandag var Senior Old Boys i Vildbjerg, som blev besejret med 3-0. Kampen blev spillet på et billard tæppe af en græsplæne som Brande belønnede med flot spil i første halvleg. 1-0 målet blev headet ind af Søren Prøhl efter et perfekt hjørnespark af Thomas Svensson. Målet til 2-0 kom efter super sammenspil mellem Lars Poulsen og Goran som resulterede i et BRAG af et hug fra Goran, som var fuldstændig utageligt for Vildbjergs keeper.
2 halvleg var knap så velspillende med masser af fejlafleveringer og boldtab fra Brande’s side men et enkel mål blev det til på straffespark begået mod Lars Poulsen. Forsvarskrum tappen Torben K. Jakobsen omsatte det sikkert til 3-0.
Kampens fidus blev ligelig fordelt mellem 3 spillere som var
Martin Nielsen, Torben Jakobsen og Thomas Svensson.
Næste kamp for holdet er på hjemmebane mandag d. 14. maj kl. 19.00 mod Sunds IF.

Superveteraner delte med Ikast FS

Mandag aften mødte BOB Superveteraner +50 Ikast FS – det blev en “livlig” affære hvor BOB havde langt de fleste chancer men hvor Ikast FS “igen” fristes man til at sige, var bedst til at udnytte de chancer de fik. Ikast kom foran 0-1 i midten af første halvleg hvor et indlæg “svævede” over forsvar og målmand til en udækket IFS spiller der flot dirigerede bolden i mål med hovedet. I starten af anden halvleg har Steffen Eriksen en afslutning som målmanden redder men Lars Heide udligner på riposten, herefter har BOB mange store chancer ved både Max Schaumann & Steffen Eriksen, men IFS målmanden redder alt på stregen – og så kommer IFS foran 2-1 på en tilfældig chance, og da BOBs målmand Kenn Pedersen med 5 minutter tilbage fik gult kort for at tage bolden med hænderne uden for feltet, så det lidt svært ud – men selv med en spiller i undertal lykkedes det at tilspille sig flere gode chancer og i sidste minut fik Åge Kristensen i liggende position “skovlet” bolden ind bag IFS målmanden til et fortjent point. Fidusen gik til Ove P. som spillede en rigtig god kamp. Næste mandag gælder det Herning Fremad i Herning.

 

Endnu en sejr til Brande old girls

Tirsdag den 1. maj hjemme mod Karstoft

Som de forgående kampe startede Brande med fuld fart over feltet. Allerede efter 1 minuts spil rammer Frøns Arvad stolpen hos Karstoft. Herefter følger den ene store chance efter den anden til bl.a. Lene Bendixen, Pia Holt Kjærgaard, Elsebeth Nygaard og Trine Gasbjerg, men ind ville bolden ikke og Brande måtte gå til pausen med 0-0.

I pausen blev der talt om at fortsætte det flotte sammenspil og stadig søge boldene. 2. halvleg starter med et par små chancer til Karstoft, men Pia Søndergaard i målet havde helt kontrol over det.

Efter 10 minutters spil i 2. halvleg lykkedes det endelig for Brande at få huld på bylden. Elsebeth Nygaard går til baglinien og sender bolden ind til en helt fri Lene Bendixen som får bolden trillet over stregen til en 1-0 føring. 7 minutter senere er Elsebeth Nygaard igen på spil. Hun sender et hjørnespark ind over som snitter 2 modspillere og går i mål til 2-0.

Målet til 3-0 står der også Elsebeth Nygaard. Hun får lige snittet bolden forbi en fremstormende målkvinde i Karstoft målet. Brandes sidste mål blev sat ind af Heidi Bønnerup – igen på oplæg af Elsebeth Nygaard.

4 mål inden for det sidste kvarter må siges at være meget flot. Brande havde endnu engang rigtig flot spil og kunne sagtens have scoret flere mål.

Kampens spiller blev Elsebeth Nygaard. Holdet bestod desuden af Frøns Arvad, Lene Bendixen, Pia Søndergaard, Trine Gasbjerg, Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Heidi Bønnerup og Gitte Holt.

Blot et spark fra tredie halvleg