Old girls fik generobret 1. pladsen

Tirsdag den 25. september hjemme mod Herning IK

Det var tydeligt at Herning ikke ville have samme afklapsning som sidst de 2 hold mødtes. Herning kom med et par forstærkninger, men trods det var spillet ligeligt fordelt.

Herning kom dog foran idet Brande spillerne ikke havde set at der stod en Herning spiller og fiskede ned bag ved. Hun fik desværre scoret til 0-1.

Men det slog nu heldigvis ikke Brande pigerne ud. Trine Gasbjerg finder Heidi Bønnerup som drejer rundt om sig selv og banker bolden op i målhjørnet til udligning 1-1.

Kort inden halvleg er Trine Gasbjerg igen på spil. Hun presser Herning keeperen til at sparke bolden væk. Riposten ender hos Lena Jensen, som resolut sender bolden i mål til 2-1.

I 2. halvleg har Brande pigerne godt styr på spillet, men mangler det forløsende mål, hvorfor der naturligvis sniger sig en lille usikkerhed ind.

Forløsningen kommer dog med et par minutter igen, da Trine Gasbjerg finder Gitte Holt på midten. Trine Gasbjerg følger med mod målet, hvilket giver så meget plads til Gitte Holt, at hun sikkert kan score til kampens slut resultat 3-1.

Kampen spiller blev Trine Gasbjerg. Holdet bestod desuden Pia Søndergaard, Lene Bendixen, Mette Jørgensen, Dorthe Eriksen, Heidi Bønnerup, Lena Jensen, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Brande Senioroldboys er stadig nummer 1.

Mandag d. 24. september var Brande Senioroldboys på besøg i Lind for at møde deres +40 hold. Hjemmeholdet kom hurtigt foran 1-0 efter et lille kiks i forsvaret, men deres føring holdte kun et par minutter inden Ole Thisgaard havde bragt balance i regnskabet, ved at score på Ole Radoor´s indlæg til 1-1. Vi skulle hen til det 20. min i første halvleg inden der blev scoret igen. Der fik Brande tilkendt et straffespark, som blev begået mod Lars Poulsen. Torben Jakobsen ville gøre skaden god igen fra sidste brændte straffespark og scorede også sikkert til 2-1, som også var stillingen ved halvleg.
 
Anden halvleg var lidt noget rod, da holdet ikke kunne få lukket kampen med en scoring på flere af deres store chancer, men til sidst i kampen fik man heldigvis hul på bylden. Først scorede Kim “Plade” Kristensen til 3-1 efter oplæg af Kim Tranholm, derefter scorede Lars Poulsen til 4-1 på hovedstød efter indlæg fra Jens Studsgaard og i kampens sidste sekunder fik Søren Prøhl en friløber og denne gang svigtede han ikke og lukkede kampen med en scoring til 5-1 til Brande holdet.
 
Kampens spiller blev igen Kim “Plade” Kristensen, men også Ole Radoor kæmpede godt på midtbanen.
 
Holdets næste kamp er mandag d. 1. oktober på udebane mod Sunds IF, inden den afgørende kamp spilles lørdag d. 6. oktober på udebane mod rækkens nummer 2 Ikast FS.

Superveteraner sender Ikast hjem med en “sæk”

Mandag aften mødte BOBs superveteraner topholdet Ikast FS på hjemmebane, en regntung og meget vanskelig bane. Brande spillerne satte sig på kampen lige fra første minut og tillod slet ikke Ikast at komme ind i kampen og få gang i deres sædvanligvis flotte pasningsspil! Istedet var det BOB spillerne der tilspillede sig mange målchancer og 3 flotte mål af hhv. Steffen Eriksen, Max Schaumann og Jørgen Laursen sørgede for en halvlegsføring på 3-0 til BOB. Ca. 5 minutter inde i anden halvleg fik Ikast reduceret til 1-3 og dermed lidt spænding tilbage i matchen, men kort efter reduceringsmålet blev Åge Kristensen “nedlagt” i feltet og på det efterfølgende straffespark scorede Max Schaumann sikkert til 4-1, det blev 5-1 ved Peter Munkholm og 6-1 ved Åge Kristensen. En fantastisk flot holdindsats af alle mand, superveteranerne slutter sæsonen af på mandag når de møder Herning Fremad i Herning.

Senioroldboys vandt igen.

Mandag d. 17. september mødte Brande Oldboys +40 holdet Hammerum´s ditto på hjemmebane. Brande holdet satte sig på kampen fra starten af og efter 5 minutter kom de også foran 1-0 ved Søren Prøhl´s scoring på et godt oplæg af Lars “Assistkongen” Poulsen. Herefter væltede hjemmeholdet sig i chancer og kunne nemt have ført med 5-0 ved halvleg, men pause stillingen forblev 1-0.
Anden halvleg blev igen spil mod et mål, men bolden ville bare ikke ind. Vi skulle hen til midt i anden halvleg før Benny Vilsborg i flere forsøg og lidt ping pong fik scoret til 2-0. Brande holdet fik dog også scoret til 3-0, men målet blev underkendt, da målmanden lige pludselig mente bolden havde været over baglinjen. Hjemmeholdet vandt dermed sikkert kampen med 2-0 og kampens spiller blev suverænt Kim “Plade” Kristensen.
Holdet fører stadig rækken med 19 point for 7 kampe, 1 point mere end Ikast FS.
Næste kamp for holdet er på udebane mod bundholdet Lind Oldboys mandag d. 24. september kl. 18,15.

Blot et spark fra tredie halvleg