Superveteran +55, vandt topkamp

BOBs Superveteran +55, vandt topkampen mod Herning KFUM på udebane mandag aften. Kampen var flyttet på grund af Brande Ugen med bl.a. cykelløb med formanden i front torsdag aften. BOB startede rigtig godt med flere chancher til bl.a. Åge Kristensen og Max Shaumann, efter 15 min. spil kom holdet foran ved Åge K, men kort efter udlignede Herning KFUM til 1-1 som var stillingen ved pausen.
Efter pausen startede BOB rigtig godt og kom fortjent foran 2-1 ved Max Sh. men der var flere chnacer bl.a. til den farligede Walter Vestergård, på et tidspunkt måtte Herning KFUM trække i håndbemsen for at stoppe ham. på det efterfølgende frispark ramte Max Sh. overligeren. BOB var tætter på både 3 og 4-1 end KFUM var ved udligning. Hele holdet skal roses for en god holdindsats.
Fiduspokalen gik til en godt og stærk spillende Kent Bjerre “Post”.

Lige ved at være spændende nok….

Tirsdag den 17. juni hjemme mod Herning IK

På endnu en dejlig sommerdag i Brande tog Old Girls imod Herning IK der som sædvanlig er en af de sværeste modstandere i turneringen og det skulle vise sig at det blev som det plejer mod Herning pigerne. En tæt og spændende kamp.

Det var umiddelbart Herning der kom bedst fra start, og Jane Sandfeld i kassen måtte hive flere store redninger op i starten af kampen.

Vi skulle helt hen til at der var spillet ca. 12 minutter inden den første store chance faldt til Brande. Dianna Nymark opfanger bolden på midten og sætter fart på. Hun spiller Rikke Frank som afslutter resolut og bolden rammer overliggeren. Bolden forbliver dog i spil og Pernille Jakobsen samler op og sender den ind til Dianna Nymark, som med hovedet sender bolden på den ene stander. Men Herning slipper med skrækken.

I stedet er det Herning der minuttet efter får en stor chance og den udnytter de sikkert til at sende bolden forbi Jane Sandfeld i målet til 0-1.

Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg kommer opspillet for Brande helt nede fra de bagerste rækker. Bolden ender ved Rikke Frank, som kæmper sig forbi en modstander og spiller Gitte Holt foran målet. Hun vender rundt og får god tid til at udplacere keeperen til 1-1. Dette er også pause stillingen.

Brande startede 2. halvleg som de sluttede 1. med et par store chancer og de tilfaldt begge Pia Holt Kjærgaard. Den første chance får keeperen blokeret, men Dianna Nymark kæmper sig til bolden og spiller igen Pia Holt Kjærgaard og denne gang svigter hun ikke og sender bolden op i det ene målhjørne til 2-1.

Resten af halvlegen står der faktisk Brande på med både større og mindre chancer. Den største faldt til Gitte Holt, som blev spillet helt fri af Rikke Frank, men den blev desværre brændt på det skamligste.

Slut resultatet blev 2-1 til Brande. Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet bestod desuden af Elsebeth Østergaard, Pernille Jakobsen, Dianna Nymark, Pia Holt Kjærgaard, Trine Gasbjerg Jørgensen, Rikke Frank, Lene Houlberg, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Senior Oldboys sejrede igen.

Mandag d. 16. juni spillede +40 holdet hjemme mod Hammerum IF. Kampen var kun et par minutter gammel da Jens Sørensen lavede en “rigtig Jesper Olsen” lige hen til en total fri Hammerum angriber midt for mål, han takkede for tilliden og scorede til 0-1 til udeholdet. Herefter fik Brande mere og mere spil og fik også et par gode chancer og midt i halvlegen spillede Henrik “Skytte” Mortensen et to med Søren Prøhl og derved kom han alene med målmanden og svigtede ikke. Det forblev 1-1 indtil halvleg. Brande’s forreste geleder fortsatte med at brænde chancer men midt i halvlegen slog sidste års topscorer Søren Prøhl til. Prøhl så at målmanden havde taget et par skridt ud af målet og med et følt lop bragte han hjemmeholdet foran med 2-1. Kort før tid fik Brande tilkendt et straffespark og den normalt sikre straffespark skytte Torben Jakobsen svigtede desværre denne gang. Det havde hans ven Jeppe Karstoft luret (måske var detaljen aftalt på forhånd) og han smækkede retur bolden op i krogen til 3-1 til Brande, som blev kampens resultat. Holdet næste kamp er mandag d. 23/6 på udebane i Lind og efter 7 runder kan det nævnes at holdet ligger nr. 1. med 18 point for 7 kampe. Kampens spiller blev Michael “Summe” Husum.

Velspillet lokalopgør

Efter udtrækningen af klubbens serie 4-hold for snart 1½ år siden har det været lidt småt med seniorfodbolden på Uhre Stadion, men torsdag aften var der lagt op til lokalbrag, da klubbens veteraner i +45-rækken tog imod Brande Old Boys. Tilskueren(!) var knapt nået på plads, inden bolden lå i netmaskerne. Et indlæg fra Bjarne Kristensen dumpede ned for fødderne af Henrik Mortensen, og så stod det 0-1 efter 20 sekunder. Hjemmeholdet fik rystet chokstarten af sig og åd sig langsomt ind i kampen. Midt i 1. halvleg fik Flemming Nielsen chancen for at udligne, da han blev spillet fri midt for mål, men hans afslutning røg en meters penge over. Kort før pausen burde Torben Jørgensen have øget gæsternes føring, men i en direkte duel med Uhre-keeper Ejnar Nygård trak han det korteste strå.
Bjarne Kristensen indledte 2. halvleg med at sende et drøn af et langskud snert forbi den ene sammenføjning, og i samme moment blev Uhres forsvarsstyrmand Erik Eriksen skadet. Torben Jørgensen udnyttede forvirringen i hjemmeholdets bageste rækker til at sætte sig igennem overfor 2 Uhre-forsvarere, og så stod det 2-0 til gæsterne. 5 minutter senere nåede et indlæg fra Torben Mechlenburg via det yderste af Ejnar Nygårds negle frem til Kenneth Raahauge, som let kunne puffe sin første sæsonscoring i nettet til 3-0. Herefter overtog Uhre igen initiativet. Anders Bjerremand fik testet Ken Pedersen i BOB-målet et par gange, og også Peter Jensen var tæt på at slippe fri, men den fortjente reducering kom først 4 minutter før tid, da Jørgen Mundbjerg headede Bjarne Jacobsens præcise hjørnespark i kassen til 1-3. Det blev også resultatet af en ganske velspillet kamp.

Blot et spark fra tredie halvleg