Stort comeback af Brande Old Girls

Tirsdag den 15. maj hjemme mod Herning IK

I perfekt vejr tog Brandes old girls hjemme imod Herning IK som i første kamp var blevet besejret med 2-1 på udebane, så kravet var helt klart også en sejr i dagens kamp. Og Brande kom også klart bedst fra start med en stor chance til Brande allerede i kampens første minut, hvor Anne Sørensen fandt Gitte Holt helt fri foran mål, men afslutningen sad desværre lige på keeperen.

5 minutter senere var det Lena Jensen som fandt Gitte Holt, men igen uden held. Minuttet efter ramte Line Kaasbjerg Svensson overliggeren, men heller ikke den bold ville ind. I stedet for var Herning farlige på kontra. På hvad der var deres første chance efter 8 minutters spil kunne Camilla Mikkelsen ikke følge med i løbeduellen mod en HIK spiller og hun udnyttede kynisk til 0-1.

Det slog dog på ingen måder Brande ud og stormløbet og de store chancer fortsatte. Lena Jensen sendte bolden ind i panden på Gitte Holt, som desværre headede ved siden af mål. Herefter er der et par ret gode chancer til Louise Schnedler der prøver udefra, men afslutningen sad lige på keeperen. Næste er til Line Kaasbjerg Svensson som fik en god hovedstødschance efter opspil fra  Anne Sørensen, men også denne endte lige ved siden af mål.

Til sidst i 1. halvleg gik det helt galt i forsvaret og et par fejl vurderinger endte med 2 scoringer til HIK så pause stillingen var 0-3 hvilket var total misvisende set over hele halvlegen.

Pausen brugte Brande på at få rettet lidt til og det gav pote allerede efter 30 sekunders spil. Anne Sørensen sled sig fri i højresiden og fik spillet ind til Gitte Holt, som blot skulle prikke den ind over stregen til reducering 1-3.

Øjeblikket efter har Lena Jensen et god hug udefra, men HIK keeperen var på plads. I stedet er det Anne Sørensen som kronede en flot kamp med en flot scoring. Hun tæmmede bolden med brystet og hel flugtede bolden i mål til endnu en reducering 2-3.

Og Brande var nu for alvor i hopla og i mål humør. 3 minutter senere kæmpede Lena Jensen sig igennem og med en hård afslutning udefra blev bolden rettet af af en HIK spiller og endte derfor i mål til udligningen 3-3.

Men Brande var slet ikke færdige. Anne Sørensen var igen på spil og da hendes afslutning blev blokeret endte den ved Line Kaasbjerg Svensson som med et følt vristspark sendte bolden i mål til 4-3 via fjerneste stolpe.

Kampens sidste mål blev sat ind af Gitte Holt, som blev spillet helt fri af Line Kaasbjerg Svensson da hendes aflevering lå perfekt mellem sidste HIK spiller og keeperen kunne hun stille og rolig tage bolden ned og trille den ind til slut resultatet 5-3 til Brande.

En noget nær perfekt 2. halvleg og en kanon fight af alle spillere – selv dem som fik nogle nye pladser i dag.

Kampen spiller blev Anne Sørensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Pia Holt Kjærgaard, Marianne Panitzsch, Lena Jensen, Louise Schnedler, Camilla Mikkelsen, Line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt, holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen og linjevogter Magnus Kjærgaard Jakobsen.

Storsejr til Super Veteran +50.

Sæsonens største sejr til BOB + 50 mod Spjald IF

Brandes +50 var på en overkommelig opgave ude mod Spjald i sommervarmen. Allerede i kampens andet minut bragte holdet sig foran, da Sigurd Kristensen fra egen banehalvdel spadserede igennem Spjalds forsvar for til sidst at udplacere Spjalds målmand. Så troede man, at der var lagt op til målfest, men det skulle vise sig, at det blev Spjald, der scorede kampens næste mål, da man udnyttede et koncentrationssvigt hos Brande. Pludselig 1-1, stik imod kampens forløb. Brande skulle dog komme i front igen, denne gang med hjælp fra Spjald i form af et selvmål, hvor holdets målmand lod en ufarlig tilbagelægning passere under foden og ind i mål. En gave til Brande. Dermed kunne Brande gå til pausen med en fortjent, men for lille føring på 2-1. Fra anden halvlegs start tog chancerne til Brande til, og der skulle ikke gå længe inden holdet bragte sig yderligere foran. Denne gang ved Kim Tranholm, der udplacerede en noget passiv Spjald målmand, efter en assist fra Henrik Skytte Mortensen. Kort efter blev det 4-1 med sidstnævnte i målscorerens rolle, da han med et velplaceret skud via stolpen sendte bolden i kassen. Dernæst var det igen Kim Tranholm, der var på færde foran Spjalds mål, da han ekspederede et knivskarpt indlæg fra Stig Pilely i kassen til stillingen 5-1. Spjald havde nogle sporadiske angreb, men havde i øvrigt rigeligt at se til med at forsvare sig. Det skulle dog lykkes Brande at score yderligere to mål. Først var det Jens Studsgård, der bragede bolden i kassen, med sin tredje sæsonscoring. Punktum blev sat af Stig Pilely, der opfangede en løs bold, og afdriblede Spjalds målmand for til sidst at sende bolden i et tomt mål til slutresultat 7-1. Brandes bedste var Henrik Skytte Mortensen, der sæsondebuterede på +50.

Dermed en solid sejr til Brande, der har bidt sig fast som rækkens tophold. I næste runde venter et topbrag mod Sunds, der udover to uafgjorte kampe, har vundet sæsonens kampe. Spændende om Brande også der kan hive de tre point i hus.

 

Første sejr til Oldboys juniorerne

Brande oldboys +32 tilbage på sejrssporet efter sikker 4-0 sejr

Efter nederlaget til Holstebro i sidste uge havde Brande brug for oprejsning og dette skulle de forsøge at få i hjemmebanekampen mod Hammerum.

Begge hold havde brug for point og dette kunne man mærke fra starten af, hvor kampen bølgede frem og tilbage og man kunne mærke at slaget om midtbanen var det der var i centrum fra start. Det varede dog ikke mere end ca. 5 min før at en velspillende Brande midtbane, bestående af Thomas Funderskov, Lars Duedahl og Allan Kjærgaard havde sat sig tungt på midtbanen, kontrollerede den og pressede Hammerum langt tilbage på banen. Dette gav pote allerede 7 min, hvor en velspillende Kris Mollerup lagde en god bold i dybden til Thomas Lund, som rundede en forsvarsspiller og lagde en bold ind foran mål til en fremstyrtende Chris Husum, som dog aldrig nåede at få bolden, da Hammerum forsvarsspilleren sparkede den i eget mål til 1-0.

Brande forsatte det gode spil og forsatte med at presse Hammerum tilbage på banen, hvor Chris Husum havde bolden fremme på banen og lagde en perfekt aflevering til Lars Duedahl, som trykkede på kassen og via stolpen sikkert satte den ind til 2-0. Hammerum begyndte også at bide fra sig og forsøgte at skubbe Brande længere tilbage på banen, men Brande stod godt på banen og det der resulterede i en ”næsten” chance, det tog en yderst velspillende højre back, Brian Lauridsen, sig af gang på gang..

Da der var ca. spillet små tyve minutter havde Elmedin Bratic bolden på højre kant, hvor han afleverede ind i banen til Lars Duedahl, som lynhurtigt rundede en Hammerum spiller, lagde den i dybden til Thomas Funderskov, som hurtigt spillede bolden ind foran mål til en fremstyrtende Thomas Lund, som stensikkert satte den ind til 3-0. Dette angreb var så velspillet at selv en Premier League træner ville have rejst sig fra trænersædet og begyndt at klappe i hænderne og dette var da også tilfældet for de fremmødte tilskuere, som blev forkælet med lækkerier på banen gang på gang.

Brande forsatte presset og dette resulterede i endnu en stor chance til Brande inden pausen. En Velspillende Elmedin Bratic bragte bolden frem af i højre side og lagde et helt kanon indlæg til Tommy Christensen, som var godt presset af en Hammerum forsvarsspiller, men som alligevel steg til vejrs og med pandebrasken satte han den lige over overlæggeren. Pausestillingen blev derfor 3-0 Brande.

Ved start af 2. halvleg blev Rasmus Langelund og Allan Madsen sat på banen og Brande forsatte spillet som de gjorde i 1. halvleg og pressede Hammerum tilbage på banen. En velspillende Thomas Funderskov var i hopla og på bedste Michael Laudrup maner drev han flere gange gæk med Hammerum spillerne og dette resulterede i flere beskidte frispark på ham, men dommerens fløjte forblev tavs. Dette tændte blot Brande endnu mere og ved et hjørnespark, taget af Allan Madsen, modtog Rasmus Langelund bolden med brystet, som han sendte videre ind foran mål til en Thomas Lund, som sikkert satte den i målet til 4-0.

Brande slap herefter taget en smule og dette gjorde at Hammerum kom lidt længere frem på banen og på et tidspunkt måtte målmand, Søren Laursen, ud i fuld længde og parere en bold i venstre side. På trods af at Brande slap taget en smule resulterede det stadig i mange chancer til blandt andet Rasmus Langelund og Allan Madsen, som begge havde skud på stolpen. Derudover prikkede Thomas Lund endnu en bold i kassen, men der blev dømt en fejl offside, at selveste Stevie Wonder kunne have set at der ikke var offside.

Kampen endte fuldt fortjent med en 4-0 sejr til Brande og stort set alle Brande spillere var tilfredse med kampens forløb og alles indsats og var enige om, at dette nok var en af de mest velspillende kampe for old boys +32´s side.

Kampen spiller blev fuld fortjent højre back, Brian Lauridsen, som spillede intet mindre end helt genialt og fik hele 10 ud at de 14 stemmer. Brian kæmpede 110 % og sørgede flere gange for at Hammerum ikke kom frem til store chancer.

BOB +45 fortsætter sejrstimen

Onsdag var kampdag for BOBs +45 hold som skulle på besøg i Herning KFUM.
Brande satte sig hurtigt på spillet og allerede efter 2. min scorede Michael Summe med indersiden efter et godt indlæg fra Michael Laursen.
Efter 10 min måtte Brande lade den angriber Nicolaj Eg udskifte da han bliver skudt direkte i fjæset af en KFUM forsvarer fra en meters afstand…. og det var tæt på at give mål, men bolden gik lige forbi målet.
2-0 målet kom efter 13 min hvor Thomas Svensson scorede efter et super godt indlæg fra Torben Kjærgaard Jakobsen.
Det var ikke meget KFUM kom frem til. Efter 19 min fik de hjørnespark og da dette var udført satte Brande gang i en suveræn kontra hvor bolden kørte fra mand til mand og sluttelig scorede Summe igen til 3-0.
Efter 24 min sender Svensson et langskud afsted som krævede en god redning fra KFUM keeperen, flot redning.
Efter 26 min var KFUM tæt på en. En angriber fik en friløber men Torben Kjærgaard Jakobsen fik indhentet angriberen og afslutningen sad lige på målmand Bjarne “fætter” Thisgaard.
28 min inde i kampen havde Martin Nielsen forvildet sig frem i feltet og hans store chance blev spildt da han i stedet træder i bolden.
Anden halvleg var kun 2 min gammel da KFUM reducerede. Bolden blev spillet dybt til en angriber som fra tæt hold kunne udplacere Bjarne “fætter”.
Brande fik dog hurtigt scoret igen da tilbagevendte Eg kunne score til 4-1.
Kenneth Thinggaard slutter kampen af med et super flot langskudsmål som var uden chance for KFUM målmanden.
Endnu en sikker sejr til Brande som helt sikkert kunne nyde den kolde øl bagefter med god samvittighed.
Dagens spiller blev Kenneth Thinggaard som spiller en rigtig god kamp inde på den centrale midtbane.

Blot et spark fra tredie halvleg