Første sejr til Oldboys juniorerne

Brande oldboys +32 tilbage på sejrssporet efter sikker 4-0 sejr

Efter nederlaget til Holstebro i sidste uge havde Brande brug for oprejsning og dette skulle de forsøge at få i hjemmebanekampen mod Hammerum.

Begge hold havde brug for point og dette kunne man mærke fra starten af, hvor kampen bølgede frem og tilbage og man kunne mærke at slaget om midtbanen var det der var i centrum fra start. Det varede dog ikke mere end ca. 5 min før at en velspillende Brande midtbane, bestående af Thomas Funderskov, Lars Duedahl og Allan Kjærgaard havde sat sig tungt på midtbanen, kontrollerede den og pressede Hammerum langt tilbage på banen. Dette gav pote allerede 7 min, hvor en velspillende Kris Mollerup lagde en god bold i dybden til Thomas Lund, som rundede en forsvarsspiller og lagde en bold ind foran mål til en fremstyrtende Chris Husum, som dog aldrig nåede at få bolden, da Hammerum forsvarsspilleren sparkede den i eget mål til 1-0.

Brande forsatte det gode spil og forsatte med at presse Hammerum tilbage på banen, hvor Chris Husum havde bolden fremme på banen og lagde en perfekt aflevering til Lars Duedahl, som trykkede på kassen og via stolpen sikkert satte den ind til 2-0. Hammerum begyndte også at bide fra sig og forsøgte at skubbe Brande længere tilbage på banen, men Brande stod godt på banen og det der resulterede i en ”næsten” chance, det tog en yderst velspillende højre back, Brian Lauridsen, sig af gang på gang..

Da der var ca. spillet små tyve minutter havde Elmedin Bratic bolden på højre kant, hvor han afleverede ind i banen til Lars Duedahl, som lynhurtigt rundede en Hammerum spiller, lagde den i dybden til Thomas Funderskov, som hurtigt spillede bolden ind foran mål til en fremstyrtende Thomas Lund, som stensikkert satte den ind til 3-0. Dette angreb var så velspillet at selv en Premier League træner ville have rejst sig fra trænersædet og begyndt at klappe i hænderne og dette var da også tilfældet for de fremmødte tilskuere, som blev forkælet med lækkerier på banen gang på gang.

Brande forsatte presset og dette resulterede i endnu en stor chance til Brande inden pausen. En Velspillende Elmedin Bratic bragte bolden frem af i højre side og lagde et helt kanon indlæg til Tommy Christensen, som var godt presset af en Hammerum forsvarsspiller, men som alligevel steg til vejrs og med pandebrasken satte han den lige over overlæggeren. Pausestillingen blev derfor 3-0 Brande.

Ved start af 2. halvleg blev Rasmus Langelund og Allan Madsen sat på banen og Brande forsatte spillet som de gjorde i 1. halvleg og pressede Hammerum tilbage på banen. En velspillende Thomas Funderskov var i hopla og på bedste Michael Laudrup maner drev han flere gange gæk med Hammerum spillerne og dette resulterede i flere beskidte frispark på ham, men dommerens fløjte forblev tavs. Dette tændte blot Brande endnu mere og ved et hjørnespark, taget af Allan Madsen, modtog Rasmus Langelund bolden med brystet, som han sendte videre ind foran mål til en Thomas Lund, som sikkert satte den i målet til 4-0.

Brande slap herefter taget en smule og dette gjorde at Hammerum kom lidt længere frem på banen og på et tidspunkt måtte målmand, Søren Laursen, ud i fuld længde og parere en bold i venstre side. På trods af at Brande slap taget en smule resulterede det stadig i mange chancer til blandt andet Rasmus Langelund og Allan Madsen, som begge havde skud på stolpen. Derudover prikkede Thomas Lund endnu en bold i kassen, men der blev dømt en fejl offside, at selveste Stevie Wonder kunne have set at der ikke var offside.

Kampen endte fuldt fortjent med en 4-0 sejr til Brande og stort set alle Brande spillere var tilfredse med kampens forløb og alles indsats og var enige om, at dette nok var en af de mest velspillende kampe for old boys +32´s side.

Kampen spiller blev fuld fortjent højre back, Brian Lauridsen, som spillede intet mindre end helt genialt og fik hele 10 ud at de 14 stemmer. Brian kæmpede 110 % og sørgede flere gange for at Hammerum ikke kom frem til store chancer.