Efter sidste uges avancement i tabellen ovenpå sejren over Hammerum skulle Brande Old Boys’ +50-hold mandag forsøge at forsvare andenpladsen i Vildbjerg, og det var da også gæsterne, der var bedst i 1. halvleg. Tættest på var Søren Prøhl, som i halvlegens sidste minut headede et knaldhårdt, præcist hjørnespark fra Brian Dahl Thomsen på undersiden af overliggeren, men halvlegen sluttede målløst.
2. halvleg var til gengæld kun halvandet minut gammel, da Vildbjerg kombinerede sig igennem til scoring, og godt midtvejs i halvlegen udbyggede værterne føringen til 2-0. Trods masser af spil, chancer og ikke mindst utallige hjørnespark lykkedes det aldrig for BOB-mandskabet at få passeret Vildbjerg-keeperen, så gæsterne måtte køre tomhændede hjem til Brande.
Holdet har dog stadig en teoretisk mulighed for at slutte på andenpladsen i rækken, men det kræver som minimum en sejr over Herning Fremad i sæsonens sidste kamp.
BOB +40 sejrede på kunstbanen
BOB og Herning Fremad tørnede sammen torsdag 30.09.2021. Dog havde Herning problemer med at skrabe et hold sammen, det endte med at kampen blev afviklet 9 mod 9 på stor bane.
Det var lige noget BOB skulle vænne sig til. De første 20 minutter var meget usammenhængende hvor BOB også blev fanget i et par kontra angreb, som gav et par store chancer til Herning.
Der kom mere styr på spillet efter 25 min. Hvor Lars Duedahl slår, et perfekt hjørnespark. Lige ind i panden på Anders Videsen, der sikkert header BOB på 1-0. Ligesom om at det mål gav BOB overtaget.
I halvlegens sidste minut slår Bjarne Tøf Kristensen et skarpt indlæg ind i feltet, hvor Michael Summe Husum flugter bolden i kassen til 2-0.
2 halvleg var ikke mere end 2 min gammel. Da Thomas Messi Svensson, sender et indlæg indover i feltet. Michael Summe Husum tæmmer med brystkassen. Afslutter køligt imellem benene på en fortvivlet målmand til 3-0.
Herning ville dog også på måltavlen. 10 min før slutfløjt snyder et langskud Lars Poulsen i målet. Så en reducering til 3-1. Sejren kom dog aldrig i fare, BOB kører en sikker 3-1 sejr i hus i årets sidste hjemmekamp.
Kampens spiller blev Anders Videsen.
Tre gange sejre i de sidste kampe
Mariehøj – BOB
Damerne spiller en fin kamp, hvor første halvleg er mere jævnbyrdig, men anden halvleg har Mariehøj mistet pusten og går ned i tempo. Her har de et utal af hjørnespark og chancer, så resultatet siger ikke så meget om kampen. BOB vinder 4-0
Kampen spiller blev Cecilie.
Resenbro – BOB
Damerne presser godt på fra start af, men de skal lige vænne sig til en meget kort bane. Men endelig får P scoret og så kommer målene. Rikke Lind var hoppet i målet til dagens kamp, og disker op med nogle gode redninger. Brande har dog overtaget i det meste af kampen, og vinder sikkert 6-0.
Kampens spiller blev Line.
Brande – Herning
Sidste kamp er mere jævnbyrdig, hvor der kommer chancer begge veje. Dog er BOB igen de mest farlige og via den gode holdånd og sammenspil, slutter de en flot sæson af med 4-1.
Kampens spiller blev igen Cecilie.
Damerne slutter deres sidste turnering af (den 3. i sæsonen) med en imponerende målscorer på + 58. En sæson med masser af godt spil, flot sammenspil og god motivation.
Skydetelt i en halvleg
1. halvleg af mandagens kamp i +50-rækken mellem Brande Old Boys og Hammerum var en ganske lige affære. Indtil halvlegens sidste minut var det tætteste, et af holdene kom en scoring, Sigurd Kristensens frispark, som tog overliggeren, mens Ken “McKenzie” Petersen i BOB-målet tog sig sikkert af Hammerums sporadiske langskudsforsøg. Et minut før pausefløjtet blev topscorer Søren Prøhl så sparket ned i Hammerums straffesparksfelt, og Sigurd Kristensen omsatte sikkert straffesparket til halvlegsresultatet 1-0 til hjemmeholdet Brande.
Lige så jævnbyrdig 1. halvleg var, ligeså ensidig blev 2. halvleg, som kun var et par minutter gammel, da samme Sigurd Kristensen for anden gang ramte overliggeren. Fem minutter senere var det Søren Prøhls tur til at ramme målrammen, da han fik en friløber serveret af en Hammerum-spiller, men hans afslutning ramte indersiden af den ene stolpe.
I det 11. minut gik den så ikke længere for gæsterne: Søren Prøhl spillede bolden videre til Martin H. Mortensen, som sikkert bankede den i nettet til 2-0. Fem minutter før tid stod stolpen igen i vejen for Søren Prøhl, da han satte hovedet på et perfekt indlæg fra Mikael Lund, men to minutter senere kunne han notere sig for endnu en assist, da han fandt Kai Varisbøl, som med et velplaceret indersidespark fra distancen gjorde det til 3-0.
Det blev også kampens resultat, selvom også Kai Varisbøl fra tæt hold fik ram på stolpen inden dommerens slutfløjt, så alt i alt lykkedes det hjemmeholdet at ramme træværket fem gange i løbet af opgøret.
De tre point katapulterede Brande op på andenpladsen i rækken inden de sidste to spillerunder.