BOB +40 sejrede på kunstbanen

BOB og Herning Fremad tørnede sammen torsdag 30.09.2021. Dog havde Herning problemer med at skrabe et hold sammen, det endte med at kampen blev afviklet 9 mod 9 på stor bane.

Det var lige noget BOB skulle vænne sig til. De første 20 minutter var meget usammenhængende hvor BOB også blev fanget i et par kontra angreb, som gav et par store chancer til Herning.

Der kom mere styr på spillet efter 25 min. Hvor Lars Duedahl slår, et perfekt hjørnespark. Lige ind i panden på Anders Videsen, der sikkert header BOB på 1-0. Ligesom om at det mål gav BOB overtaget.

I halvlegens sidste minut slår Bjarne Tøf Kristensen et skarpt indlæg ind i feltet, hvor Michael Summe Husum flugter bolden i kassen til 2-0.

2 halvleg var ikke mere end 2 min gammel. Da Thomas Messi Svensson, sender et indlæg indover i feltet. Michael Summe Husum tæmmer med brystkassen. Afslutter køligt imellem benene på en fortvivlet målmand til 3-0.

Herning ville dog også på måltavlen. 10 min før slutfløjt snyder et langskud  Lars Poulsen i målet. Så en reducering til 3-1. Sejren kom dog aldrig i fare, BOB kører en sikker 3-1 sejr i hus i årets sidste hjemmekamp.

Kampens spiller blev Anders Videsen.