Manglende effektivitet var endnu engang afgørende, da Brande Old Boys mandag havde besøg af et ikke specielt frygtindgydende Vildbjerg-mandskab i +50-rækken.
I indledningen fik gæsterne ganske vist en håndfuld hjørnespark, men egentlige chancer blev det ikke til. Det gjorde det til gengæld i den modsatte ende af banen, men midt i halvlegen var det alligevel Vildbjerg, der bragte sig i spidsen, da et skud langt udefra blev rettet af og sneg sig i netmaskerne tæt op ad den ene målstolpe.
Efter flere gode muligheder til værterne blev halvlegens sidste sekunder afgørende for kampens udfald. Først smadrede BOB’s Michael Laursen bolden på overliggeren, og få sekunder senere lå bolden i stedet i nettet i den modsatte ende efter et par kiksede forsøg på clearinger og et flot udført lob. Straks efter fløjtede dommeren til pause.
Fra 2. halvlegs start var hjemmeholdet igen klart farligst, når de fik fat i bolden.
Vildbjerg var til gengæld yderst sjældne gæster på hjemmeholdets banehalvdel og havde ikke en eneste afslutning i nærheden af målrammen i løbet af halvlegen.
Det havde Brande til gengæld, men når afslutningerne endelig sad inden for målrammen, leverede Vildbjerg-keeperen store og små mirakler, og da han fem minutter før tid også klarede Nicolaj Egs helt frie hovedstød fra få meters afstand, var løbet kørt. Selvom næppe nogen kunne have indvendt noget, hvis opgøret var endt 4- eller 5-2 til Brande, endte kampen fuldstændig misvisende 2-0 til Vildbjerg takket være hjemmeholdets totale mangel på effektivitet foran mål.
Sejr i først kamp
Hammerum – BOB
På en varm onsdag aften var damerne taget til Hammerum i første kamp efter sommerferie. Og man kunne godt mærke, at de lige skulle igang igen. De første ti minutter er derfor også en del spil frem og tilbage, hvor begge hold lige skal finde hinanden.
Så begynder BOB at få spillet i gang, og via et godt opspil er det Birgitte, som får spillet en flad bold tilbage til Lena, som hun banker ind. Kort efter er det endnu et godt opspil, hvor Marianne får taget bolden godt til sig og spiller Anne, som let kan prikke bolden ind. Hammerum får spillet nogle lange bolde frem, men her er det Maria som oftest kommer først på den, eller Jane der giver god lyd fra sig nede i målfeltet. Og i stedet er det Pernille H, der med en god spilning finder Lena, som scorer igen.
Inden pausen får BOB scoret to gange. Først spiller Birgitte til Marianne på tværs af banen. Hun tager bolden ned, og banker den ind på stolpen, men bolden ender for fødderne af hende igen, og så får hun bolden i mål. Derefter er det et hjørnespark fra Birgitte, hvor en hel fri Pernille J sikkert kan scorer.
Efter halvleg er der chancer i begge ender, men hvor det kun er BOB som får scoret. Hammerum har en friløber, som Jane får foden på, og ellers er det igen chancer som BOBs bagerste får afværget. Via et godt opspil får Anne bolden i kanten af feltet, spiller den indover, hvor Dina stille og roligt kan sætte bolden i mål. To minutter inden slutfløjt er det Maria, som erobrer bolden på midten af banen, dribler op gennem hele Hammerum forsvaret og afslutter med et mål. Generelt var kampen en rigtig god holdpræstation, hvor alle gjorde det rigtigt godt.
Kampens spiller blev Maria Husum.
Martin & Martin griller pølser
På mandag d. 15. august spiller +60 hjemmekamp mod Sunds, og på nabobanen tager +50 imod Vildbjerg.
Da vejret samtidig ser ud til at blive helt fantastisk, har vi besluttet at tænde op i grillen.
2 x Martin (Bjærre & Herbie) har lovet at vende pølserne, så du – uanset om du skal spille, se på eller bare har lyst til lidt “dessert” – kan købe en stadionplatte bestående af en frankfurter med brød og dyppelse samt en iskold øl til kun kr. 50,-.
Kig forbi og få stillet lækkersulten – vi ses på mandag! Begge kampe starter som vanligt kl. 19.00.
Top kamp I 40+
Det var rækkens nummer 1 BOB mod nummer 2 Herning Fremad der i sommervarmen skød efterårs sæsonen i gang, på Bane 1 i Brande 11 August
Det var absolut, ikke den bedste kamp der var spillet på Bane 1. Begge hold havde nogle start vanskeligheder efter 8 ugers pause.
Det var dog BOB der kom til de første chancer. Allan Hansen havde kampens første store chance. Som ”sneg” sig lige over målet. 5 min senere rettede Allan Hansen op på afbrænderen ved at score sikkert til 1-0 efter et godt sammenspil med Summe og Medin.
Medin ville ikke kun være i oplæggerens rolle. På en fremragende diagonal aflevering fra Jonny Bjørnsholm tog Medin flot bolden med i løb, knaldede bolden stensikkert ind i kassen til 2-0
I Pausen skiftede BOB deres ny indkøb Casper Thestrup fra Silkeborg ind. (debut øl )
Spillet i 2 halvleg blev en del spil frem og tilbage uden de store chancer. Midt i halvlegen måtte Thomas Svensson lade sig skifte ud med en skade. Det gav sæson debut til Torben Kjærgaard efter en længere skades pause.
10 min før tid fik Herning reduceret på en fremragende helflugter. Det blev kampens sidste mål.
Så en vigtig sejr i topkampen til BOB. Som fik slået et hul på 8 point ned til Herning