Super Veteraner +55 mod Ikast 2 d. 20/4. 4-4.

BOB’s gamle drenge var i Ikast for at møde deres gamle gutter. Det blev en spændende og i perioder velspillet kamp.
Det var BOB som startede bedst, og med to gode mål tog føringen 2-0. Først Kim Lange og bagefter Peter Munkholm lavede to flotte mål efter godt opspil fra fløjen. Ikast kom godt igen og scorede to mål til 2-2 trods godt målmandsspil af Klaus Kristiansen.
Ikast begyndte 2. halvleg bedst og kom foran 3-2, før Kenno Pedersen snød den gamle førsteholdsmålmand Ole Andersen og udlignede. Så lavede Peter Munkholm kampens floteste detalje med et supermål til 4-3. Desværre udlignede Ikast 20 sekunder før tid så kampen endte 4-4.

Holdets næste kamp er hjemme torsdag den 26/4 mod Vildbjerg.

Sejr til old girls i sæson debut

Tirsdag den 17. april hjemme mod Kollund Lind GF

Sæsonen blev skudt i gang med en 1-0 sejr over Kollund Lind GF.

Brande var på stikkerne fra start og allerede efter et par minutter er den første store chance der til Pia Holt Kjærgaard. Hun bliver spillet fri af Line Kaasbjerg. Pia får prikket bolden forbi målkvinden men desværre også lige forbi målet.

1. halvleg var præget af mange chancer til Brande. Lena Jensen havde flere gode chancer ude fra, ligesom Malene Søgaard og Helle Iversen havde et par skud lige på målkvinden.

Men lidt spænding skulle der med i 1. halvleg syntes Line Kaasbjerg, som sendte en bold på egen stolpe.

2. halvleg begynder som 1. halvleg – men en stor chance til Pia Holt Kjærgaard. På et udspark fra Gitte Holt, blev Pia Holt Kjærgaard pludselig helt fri foran målkvinden, men fik desværre overplaceret sin afslutning.

Herefter er der igen et par gode forsøg ude fra af Lena Jensen. Mette Jørgensen og Trine Gasbjerg forsøgte sig også desværre ikke med bedre held.

Så var det igen Kollund Linds tur til at blive lidt nærgående eller rettere Line Kaasbjerg der igen sender bolden på stolpen. Heldigvis var heldet også med Brande her.

Endelig efter 15 minutters spil i 2. halvleg kom forløsningen. Lena Jensen går i dybden i højre side og sender bolden lidt tilbage til Pia Holt Kjærgaard, som finder en helt fri Malene Søgaard inde foran målet. Hun udplacerer Kollund Linds målkvinde til kampens resultat 1-0.

Alt i alt en rigtig god kamp med mange chancer som tegner godt for de næste kampe.

Det var sæsonens første kamp som gav debut til Lena Jensen, Line Kaasbjerg, Frøns Arvad og Trine Gasbjerg. Endvidere var Helle Iversen tilbage efter et par års pause. Holdet bestod desuden af Malene Søgaard, Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Gitte Holt og holdledere Pia Søndergaard og Dorthe Eriksen. Kampens spiller blev Trine Gasbjerg der ryddede op i forsvaret og ikke levnede Kollund Lind spillerne mange chancer.

Superveteraner vandt over H.I.K.

Efter sidste mandags hjemmebane nederlag havde Superveteranerne noget der skulle revancheres, det gik ud over H.I.K. som blev besejret med 4-2. BOB havde debut i målet til Lars Heide som har overtaget efter at Klavs Christiansen er “rykket” op på +55 holdet.  Det blev et flot debut til Lars som blev enstemnigt genvalgt! BOB kom foran ved Max Schaumann og senere i første halvleg øgede Jørgen Laursen til 2-0. I anden halvleg øgede Torben Mechlenburg og Jens TUT til 4-0 – inden det til sidst lykkedes H.I.K. at score to lette trøstemål. Peter Munkholm, Max Schaumann og Lars Heide delte fidus stemmerne ligelig mellem sig.. Superveteranerne møder mandag den 23 april Herning KFUM på Hjemmebane.

Senior Oldboys +40 vandt igen 5-0

Mandag d. 16. april skulle Senior Oldboys +40 holdet møde Lind Oldboys på udebane. Kampen blev spillet på svære betingelser, da der var en kraftig sidevind i hele kampen. BOB fik dog hurtigt styr på kampen, men havde svært ved at få spillet til at flyde helt pga blæsten. Det blev da kun til et mål før pausen ved Martin Nielsen efter lidt klumpspil i feltet efter et hjørnespark.

I pausen kom der tre friske folk på banen og det vidste sig til at være nogle gode udskiftninger de to team chefer Madsbjerg og Andersen lavede. Vi skulle hen midt i anden halvleg før der blev scoret igen. Denne gang var det Ole Thisgaard der lynede efter et indlæg fra Martin Nielsen. Martin kom med en hurtig bemærkning til Thisgaard efter scoringen til 2-0, at det var rart han endelig fik scoret, hvorefter Thisgaard svarede igen: Det er da første gang, jeg nogensinde har fået en ordentlig aflevering fra dig 🙂

Thisgaard viser han lavede 2 mål, mens McKenzie nøjes med 1 på straffe

Herefter gik det stærkt og de to næste mål til BOB blev scoret af Bjarne “Tøf” Kristensen og Ole “Evig farlige” Thisgaard begge på gode indlæg fra Jens Studsgaard. Kort før slutfløjt blev Lars Poulsen nedlagt i feltet og Ken “McKenzie” Pedersen blev sat til at sparke straffesparket og han svigtede selvfølgelig ikke trænernes tillid, og dermed vandt BOB kampen 5-0.

Kim “Plade” Kristensen blev kampens bedste spiller efter mange gode indgreb i forsvaret.

Næste kamp for Senior Oldboys holdet er mandag d. 23. april på hjemmebane mod Sdr. Felding.

Blot et spark fra tredie halvleg