Senior Oldboys +40 vandt igen 5-0

Mandag d. 16. april skulle Senior Oldboys +40 holdet møde Lind Oldboys på udebane. Kampen blev spillet på svære betingelser, da der var en kraftig sidevind i hele kampen. BOB fik dog hurtigt styr på kampen, men havde svært ved at få spillet til at flyde helt pga blæsten. Det blev da kun til et mål før pausen ved Martin Nielsen efter lidt klumpspil i feltet efter et hjørnespark.

I pausen kom der tre friske folk på banen og det vidste sig til at være nogle gode udskiftninger de to team chefer Madsbjerg og Andersen lavede. Vi skulle hen midt i anden halvleg før der blev scoret igen. Denne gang var det Ole Thisgaard der lynede efter et indlæg fra Martin Nielsen. Martin kom med en hurtig bemærkning til Thisgaard efter scoringen til 2-0, at det var rart han endelig fik scoret, hvorefter Thisgaard svarede igen: Det er da første gang, jeg nogensinde har fået en ordentlig aflevering fra dig 🙂

Thisgaard viser han lavede 2 mål, mens McKenzie nøjes med 1 på straffe

Herefter gik det stærkt og de to næste mål til BOB blev scoret af Bjarne “Tøf” Kristensen og Ole “Evig farlige” Thisgaard begge på gode indlæg fra Jens Studsgaard. Kort før slutfløjt blev Lars Poulsen nedlagt i feltet og Ken “McKenzie” Pedersen blev sat til at sparke straffesparket og han svigtede selvfølgelig ikke trænernes tillid, og dermed vandt BOB kampen 5-0.

Kim “Plade” Kristensen blev kampens bedste spiller efter mange gode indgreb i forsvaret.

Næste kamp for Senior Oldboys holdet er mandag d. 23. april på hjemmebane mod Sdr. Felding.