Superveteraner sender Ikast hjem med en “sæk”

Mandag aften mødte BOBs superveteraner topholdet Ikast FS på hjemmebane, en regntung og meget vanskelig bane. Brande spillerne satte sig på kampen lige fra første minut og tillod slet ikke Ikast at komme ind i kampen og få gang i deres sædvanligvis flotte pasningsspil! Istedet var det BOB spillerne der tilspillede sig mange målchancer og 3 flotte mål af hhv. Steffen Eriksen, Max Schaumann og Jørgen Laursen sørgede for en halvlegsføring på 3-0 til BOB. Ca. 5 minutter inde i anden halvleg fik Ikast reduceret til 1-3 og dermed lidt spænding tilbage i matchen, men kort efter reduceringsmålet blev Åge Kristensen “nedlagt” i feltet og på det efterfølgende straffespark scorede Max Schaumann sikkert til 4-1, det blev 5-1 ved Peter Munkholm og 6-1 ved Åge Kristensen. En fantastisk flot holdindsats af alle mand, superveteranerne slutter sæsonen af på mandag når de møder Herning Fremad i Herning.

Senioroldboys vandt igen.

Mandag d. 17. september mødte Brande Oldboys +40 holdet Hammerum´s ditto på hjemmebane. Brande holdet satte sig på kampen fra starten af og efter 5 minutter kom de også foran 1-0 ved Søren Prøhl´s scoring på et godt oplæg af Lars “Assistkongen” Poulsen. Herefter væltede hjemmeholdet sig i chancer og kunne nemt have ført med 5-0 ved halvleg, men pause stillingen forblev 1-0.
Anden halvleg blev igen spil mod et mål, men bolden ville bare ikke ind. Vi skulle hen til midt i anden halvleg før Benny Vilsborg i flere forsøg og lidt ping pong fik scoret til 2-0. Brande holdet fik dog også scoret til 3-0, men målet blev underkendt, da målmanden lige pludselig mente bolden havde været over baglinjen. Hjemmeholdet vandt dermed sikkert kampen med 2-0 og kampens spiller blev suverænt Kim “Plade” Kristensen.
Holdet fører stadig rækken med 19 point for 7 kampe, 1 point mere end Ikast FS.
Næste kamp for holdet er på udebane mod bundholdet Lind Oldboys mandag d. 24. september kl. 18,15.

Old girls holder fast i 1. pladsen

Tirsdag den 11. september hjemme mod Vorgod-Barde

Brande fik for en gang sin skyld en god start på dagens kamp. Allerede efter 5 minutter fanger Trine Gasbjerg bolden ved eget mål. Hun sætter fart på og spiller med en perfekt aflevering Gitte Holt fri og hun scorer sikkert til 1-0.

5 minutter senere burde Gitte Holt have scoret igen. En flot frispilning fra Line Kaasbjerg, men desværre en afslutning lige på målkvinden.

Herefter har Lena Jensen et par gode chancer med desværre uden held.

Med ca. 5 minutter igen af 1. halvleg opsnapper Trine Gasbjerg igen bolden og spiller Malene Fyhn, som med en perfekt 1. gangs aflevering spiller Gitte Holt fri og hun scorer igen til 2-0.

Kort efter har Trine Gasbjerg en stor chance. Hun får afdriblet målkvinden men får desværre taget en dribling for meget og bolden ender lige ved siden af målet.

2. halvleg er præget af rigtig mange hjørnespark til Brande, som naturligvis giver mange chancer til Brande. Dog uden det store helt.

Efter 5 minutters spil får Vorgod-Barde en friløber, men Lene Bendixen i målet kommer godt ud og afværger. Hun kan dog ikke forhindre at Vorgod-Barde reducerer til 2-1 øjeblikket efter.

Herefter følger mange hjørnespark med afslutninger til bl.a. Trine Gasbjerg, Lena Jensen og Lisbeth Biltoft. En enkelt ender endda på stolpen med Vorgod-Barde får afværget.

Med 2 minutter igen lykkedes det endelig af få det forløsende mål. Igen efter et hjørnespark. Lena Jensen sender bolden ind foran mål, hvor det lykkedes Line Kaasbjerg at prikke bolden i kassen til slutresultatet 3-1.

Kampens spillere blev Malene Søgaard og Lena Jensen i forening. Holdet bestod desuden af Lisbeth Biltoft, Malene Fyhn, Gitte Holt, Line Kaasbjerg, Trine Gasbjerg, Lene Bendixen og holdledere Pia Pedersen og Dorthe Eriksen.

Ny sejr til Senior Old-Boys

Mandag d. 10. september var Brande Old Boys på besøg i Herning KFUM, for at spille mod det eneste hold der havde taget point fra holdet i år i turneringen.
Spillerne var oppe på tæerne fra start af, men det var dog Herning KFUM der kom foran 1-0 på en tåhyler i starten af kampen, men Thomas Svensson udlignede til 1-1 få minutter senere på et indlæg, der løb igennem hele forsvaret og ind i rusen. BOB sad derefter totalt på kampen og efter ca. 20 min blev der begået straffe mod Thomas Svensson. Torben K. Jakobsen som er holdets normale sikrer straffespark skytte skulle skyde, men brændte desværre det store tilbud, så halvlegs stillingen forblev 1-1.
 
2. halvleg forblev BOB mest på bolden og kom foran på et super indlæg fra Svensson lige ind i panden på Martin Nielsen der sikkert headede bolden ind til 2-1. Kampen blev lukket på et pragtmål af Søren Prøhl, der fra ca. 25 mtr. hamrede bolden op i krydset til 3-1 som også blev kampens resultat
 
Holdlederne Michael Andersen og Jan Madsbjerg roser spillerne for en super indsats i en svær udekamp, hvor alle kæmpede forbindeligt.
 
Kampens fidus blev delt mellem 3 spillere Martin Nielsen, Kim Tranholm og Kim Kristensen.
Næste kamp for BOB +40 holdet  er mandag d. 17. september på hjemmebane mod Hammerum IF.

Blot et spark fra tredie halvleg