Endnu en sejr til Brande Old Girls

Tirsdag den 19. maj ude mod Vorgod Barde

Brande kom rigtig godt fra start og havde allerede efter kort tid et par store chancer. Den første til Lisbeth Biltoft efter et lang aflevering fra Pernille Jakobsen, men hun får desværre ikke ram på den. Den næste er en aflevering fra Lisbeth Biltoft til Pia Holt Kjærgaard. Men den afslutning sad lige i sidenettet.

Næste chance er igen til Pia Holt Kjærgaard. Malene Søgaard fanger bolden på vores banehalvdel og spiller Pia, men afslutningen sidder igen i sidenettet.

Herefter syntes Vorgod Barde også de lige skulle vise sig på et hurtigt kontra. Men heldigvis sad afslutningen ved siden af målet.

Brandes næste chance tilfaldt Malene Søgaard, men hendes afslutning sad også i sidenettet. Kort efter har Line Kaasbjerg Svensson en stor chance på riposten efter et hjørne. Og Line var ikke færdig. Minuttet efter opfanger hun bolden på vores banehalvdel og dribler helt op i feltet, hvor hun spiller Lisbeth Biltoft helt fri og hun scorer sikkert med venstre fod til 1-0.

Og Line Kaasbjerg Svensson var rigtig i hopla. Med 5 minutter igen af 1. halvleg tager Pernille Jakobsen et indkast i højre siden. Malene Søgaard får den prikket ind foran mål, hvor Vorgod keeperen lidt klodset taber bolden for fødderne af Line Kaasbjerg Svensson og hun kunne nemt trille bolden over stregen til 2-0.

Med et par minutter er Line på spil igen. Denne gang går hun til baglinien og spiller Pia Holt Kjærgaard helt fri foran mål. Hun forsøger at udplacere keeperen, men hun når lige at få en fod på. Line er dog hurtig over riposten og denne gang sender hun selv bolden mod mål og scorer sikkert til 3-0 som også blev pause stilling.

Anden halvleg er ikke mange minutter gammel inden Brande havde den næste store chance. Det er Malene Søgaard der sender bolden ind foran mål, hvor Lisbeth Biltoft er placeret ved bagerste stolpe. Men på en eller anden måde lykkedes det hende at brænde den chance.

Som halvlegen udviklede sig blev det spil frem og tilbage midt på banen, hvor der var chancer til begge hold. Både Gitte Holt og Malene Søgaard havde et par store chancer dog uden held. Men derimod lykkedes det Vorgod Barde at få reduceret til slutresultat 3-1 i en uskøn 2. halvleg.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard, Lisbeth Biltoft og Gitte Holt.

Sikker sejr til Senioroldboys.

Mandag d. 18. maj var BOB +40 holdet på besøg på en regnfuld bane i Sunds. Gennem hele kampen var der spil til et mål og det var mod hjemmeholdets mål. Kampen var kun få minutter gammel da Martin Bjærre scorede til 1-0 efter god stikning fra bomber Søren CB Nygaard Prøhl. Inden halvlegen havde Nicolaj Eg scorede 2 gange og Finn Jensen en enkelt gang.
Anden halvleg kom topscoreren Søren Prøhl igang med målscoringen og bidrog med to flotte hovedstødsmål, så kampen endte med 6-0 til BOB +40 holdet, som sagtens kunne have været en håndfuld mål større, men effektiviteten foran mål var ikke så skarp.
Kampens spiller blev Henrik (Skytte alias Nippe) Mortensen med hele 11 stemmer. Han var i skarp konkurrence om titlen med Elmedin Melisa Bratic og Per Jørgensen, som hver fik en stemme (nogle mente de to havde stemt på sig selv).
Holdets næste kamp er på hjemmebane mod Lind mandag d. 1. juni.

Stor sejr til Brande Old Girls

Tirsdag den 12. maj hjemme mod Herning KFUM

Brande lagde ud som lyn og torden og Lisbeth Biltoft havde den første store chance allerede efter ganske kort tid. Efter 3 minutter har Lena Jensen et godt langskud og riposten lander for fødderne af Lisbeth Biltoft, men keeperen kom desværre i vejen.

Minuttet efter er det Elsebeth Østergaard der har et godt forsøg efter flot frispil fra Malene Søgaard. Dernæst går der ikke længe inden Lena Jensen igen er på spil. Denne gang med en afslutning på overliggeren.

Vi skal hen til 12 minutters spil. Her har Gitte Holt et skud på mål, som bliver pareret. Riposten ender hos Lena Jensen, som kanonerer bolden i net taget til fortjent 1-0. Og der går ikke mere end et par minutter før Lena Jensen igen er på spil og spiller Gitte Holt fri i dybden. Og da keeperen er på vej ud, er det nemt for Gitte Holt at dirigere bolden forbi til 2-0.

Herning gjorde ikke meget væsen af sig i første halvleg, men var alligevel farlige på de chancer de havde. Men i Brandes mål var Jane Sandfeld tilbage og hun sørgede for at Herning spillerne ikke fik held med deres forsøg.

I stedet for er det med 5 minutter tilbage af 1. halvleg Pia Holt Kjærgaard der spiller Lena Jensen helt fri og hun scorer sikkert til pausestillingen 3-0. Halvlegen sluttes af med en flot redning af Jane Sandfeld.

2. halvleg startede næsten ligesom 1. Efter 4 minutters spil er det Malene Søgaard der kommer fri og scorer sikkert til 4-0. Og 2 minutter senere er Lena Jensen igen på spil og scorer sit 3 mål til 5-0.

Efter 10 minutters spil får Herning et hjørnespark hvilket desværre ender med et hovedstøds mål uden chance for Jane Sandfeld i målet. Generelt kom Herning lidt mere med i 2. halvleg, men det var mest fordi vi slækkede lidt på markeringerne.

Brandes sidste mål blev sat ind af Gitte Holt. Lena Jensen slider sig fri i højre siden og ved baglinjen sender hun bolden ind til Gitte Holt foran mål. Afslutningen bliver pareret af keeperen, men heldigvis ender riposten igen hos Gitte Holt, som denne gang ikke svigter og sender bolden i mål til slut resultatet 6-1 og Brande havde faktisk chancer til et par mål mere ved Malene Søgaard og Line Kaasbjerg Svensson.

Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet bestod desuden af Elsebeth Østergaard, Mette Jørgensen, Line Kaasbjerg Svensson, Malene Søgaard, Pia Holt Kjærgaard, Lisbeth Biltoft, Gitte Holt, Lena Jensen og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.

Senioroldboys tilbage på sporet.

Mandag d. 11. maj mødte Brande Oldboys +40 holdet Vildbjerg på bane 1.
Efter 2 min kom hjemmeholdet foran 1-0 efter et godt indlæg af Elmedin Bratic, som spillede Søren Prøhl inde foran mål, og topscoreren svigtede ikke. Efter 10 min kom der et lang udspark fra Kim Lauritsen, Nicolaj Eg kæmper sig til bolden og alene med målmanden spiller han uselvisk Søren Prøhl fri på midten og en 2-0 føring var en realitet, som holdte halvlegen ud. Midt i anden halvleg lavede Bjarne Tøf Kristensen en rigtig Jesper Olsen, så Rene Holbech fra Vildbjerg fik en friløber og han svigtede ikke og reducerede til 2-1. Det er ved at blive en vane for holdet at lave en Jesper Olsen, sidste uge lavede Danni Smøg Nielsen en ude i topkampen i Ikast, som iøvrigt endte 2-2. Tilbage til Vildbjerg og ca 10 minutter før tid, fik Søren Prøhl tilkæmpet sig et straffespark, som Michael Summe Husum scorede på til 3-1 og kort før tid scorer Nicolaj Eg til 4-1 med brystet ved bagstolpen efter godt indlæg fra Thomas Svensson og dette blev også kampens resultat. Kampens spiller blev Michael Summe Husum. Næste kamp for holdet er mandag d. 19. maj på udebane mod Sunds IF.

Blot et spark fra tredie halvleg