Senioroldboys tilbage på sporet.

Mandag d. 11. maj mødte Brande Oldboys +40 holdet Vildbjerg på bane 1.
Efter 2 min kom hjemmeholdet foran 1-0 efter et godt indlæg af Elmedin Bratic, som spillede Søren Prøhl inde foran mål, og topscoreren svigtede ikke. Efter 10 min kom der et lang udspark fra Kim Lauritsen, Nicolaj Eg kæmper sig til bolden og alene med målmanden spiller han uselvisk Søren Prøhl fri på midten og en 2-0 føring var en realitet, som holdte halvlegen ud. Midt i anden halvleg lavede Bjarne Tøf Kristensen en rigtig Jesper Olsen, så Rene Holbech fra Vildbjerg fik en friløber og han svigtede ikke og reducerede til 2-1. Det er ved at blive en vane for holdet at lave en Jesper Olsen, sidste uge lavede Danni Smøg Nielsen en ude i topkampen i Ikast, som iøvrigt endte 2-2. Tilbage til Vildbjerg og ca 10 minutter før tid, fik Søren Prøhl tilkæmpet sig et straffespark, som Michael Summe Husum scorede på til 3-1 og kort før tid scorer Nicolaj Eg til 4-1 med brystet ved bagstolpen efter godt indlæg fra Thomas Svensson og dette blev også kampens resultat. Kampens spiller blev Michael Summe Husum. Næste kamp for holdet er mandag d. 19. maj på udebane mod Sunds IF.