Oldboys +32 sejrede i Tjørring.

Med en sejr i dagens kamp, ville Brande Oldboys selv kunne afgøre sin skæbne til den kommende sæson. Og det startede også med fint spil rundt i kæderne. Brande Oldboys fik et frispark på kanten af feltet, som Due tog sig af, som han desværre skød over mål. Brande Oldboys pressede rigtig godt på, når de mistede bolden. Første bold Tjørring kom til, var en løbeduel mellem en Tjørringspiller og Tyr, men den vandt Tyr sikkert. Brande Oldboys havde alt spillet, og hvis de endelig mistede bolden pressede de Tjørring godt og vandt hurtigt bolden tilbage. Brande Oldboys snakkede også rigtig godt med hinanden og derved gjorde det nemmere for dem selv at dække ordentlig op og erobre bolden hurtig tilbage. Brande Oldboys kom til at hænge lidt i en periode, men heldigvis kom Tjørring ikke frem til noget. Men det blev gjort klart fra Tyr, at det ikke var okay og at man skulle med tilbage når man løb frem. Tjørring fik bolden i mål efter 15 minutter, men Tjørring angriber var heldigvis offside. Det var den største chance i kampen indtil videre og den eneste til Tjørring, som stille og roligt fik kæmpet sig ind i kampen. Brande Oldboys mistede lidt fart efter en rigtig god start. Tjørring kom foran på en mistet bold på midten af banen. Basse reddede første bold, men desværre røg den ud til en Tjørring spiller mere som let kunne gøre det til 1-0. Brande Oldboys stod fuldstændig stille og regnede med at Tjørring spilleren var offside, men det mente dommeren ikke, så han fik en friløber mod Basses mål som intet kunne stille op, 2-0 efter 20 minutters spil. Godt opsnappet af Danni Nørgaard på midten spillede bolden ud på kanten til Søren Laursen som lagde en mærkelig bold ind til Bænk, men heldigvis kunne han få headet bolden ind til 2-1. Brande Oldboys spillede ikke de nemme bolden som i starten, men spillede flere og flere lange umulige bolde frem i banen. I stedet for at spille bolden rundt, begyndte Brande Oldboys også at drible med bolden og lukke sig selv inde i stedet for at spille de nemme bolde. Efter 25 minutters tid fik Danni Nørgaard gul kort efter han rev en spiller ned i skulderen bagfra. Så resten af første halvleg var Brande Oldboys i undertal. Brande Oldboys gik lidt i stå og overlod meget af spillet til Tjørring, som styrede spillet de sidste 10 minutters tid af første halvleg. Et indlæg af Thomas som blev sendt i dybden af Due, kom frem til Søren som var løbet med frem fra backen som kunne lægge den ind forbi målmanden til 2-2 kort inden pausen. 2 minutter før pausen fik Tjørring og gul kort, fordi han nedlagde Due i fart. Due sparkede selv frisparket som ramte stolpen, hvor Tjørring så lavede en tilbagelægning til målmanden, som Brande Oldboys så fik indirekte frispark på, men desværre fik de ikke noget ud af det.
I pausen blev Brande Oldboys hurtig enig om, at spillet skulle tilbage som sådan det var i starten. Alle de fire udskiftere.
Anden halvleg startede godt med et godt langskud af Smøg, som Brian fulgte godt op på, som gav et hjørnespark. Tjørring havde ikke så meget andet end en høj angriber at spille på, og han var også ret stærk på kroppen, men som sådan havde Brande Oldboys’ forsvaret rimelig styr på ham. Efter et par minutter af anden halvleg fik Tjørring frispark på kanten af feltet, fordi Kim holdet en spiller i trøjen. Basse parrerede bolden væk. Brande Oldboys stod til tider for langt fra deres mand og derved havde svært ved at komme først på bolden og derved generobre bolden. Der var rigtig god lyd fra sidelinjen fra Carsten Holt i anden halvleg, som gjorde det nemmere for dem på banen at dække ordentlig op. Brande Oldboys kom bedst fra start af anden halvleg. Godt sammen spil af Due og Brian gav Burger en helt fri chance som han let kunne prikke ind til 2-3. Spillet bølgede lidt frem og tilbage, men mest til Brande Oldboys’ side, hvor presset fungere godt igen efter en lidt slap periode i slutningen af første halvleg. Efter 10 minutters spil kom Smøg ud og ind gik Thomas. Brande Oldboys havde flere gode facetter i kampen, men nogle gange glemte de lige at løbe de trælse meter tilbage, men heldigvis for Brande Oldboys kom de ikke frem til nogle chancer. Søren blev taget ud og erstattet af Medin efter 20 minutters spil af anden halvleg. Brande Oldboys faldt lidt tilbage igen, men blev hurtig diageret op igen af Holt. Bolden bølgede frem og tilbage i det meste af anden halvleg uden de store chancer. Tjørring fik et par frispark på kanten af feltet lidt tid inden slutfløjtet. Men heldigvis fik Brande Oldboys afværgede situationen. Kampen endte 3-2 til Brande Oldboys og Thomas blev kampens spiller.
Sidste kamp i sæsonen er onsdag d. 28 september klokken 18.15 på Brande stadion, hvor +32 holdet selv kan afgøre om de skal blive i A-rækken eller de som sædvanlig skal en tur ned i B igen.

Endnu en sejr til Brande Old Girls

Tirsdag den 27. september hjemme mod Herning IK

Kampen var kun 25 sekunder gammel inden en Herning spiller lavede en fejl aflevering. Den var Malene Søgaard over og fandt med en hurtig aflevering Gitte Holt helt fri. Og alene med keeperen satte hun bolden sikkert i mål med ydersiden til 1-0.

Og minuttet efter er hun på spil igen. En høj bold hoppede over Hernings bagerste spiller og igen er Gitte Holt alene med keeperen, men denne gang var det keeperen der trak det længste strå.

Kort efter har Brande hjørnespark og Malene Søgaard fandt Line Kaasbjerg Svensson som desværre sendte bolden lige over mål. Men Line Kaasbjerg var kort efter på den igen. Lena Jensen lagde bolden til rette for Line, som sikkert udplacerede Herning keeperen til 2-0.

Næste chance tilfaldt Malene Søgaard. Lena Jensen og Gitte Holt fik med et par hurtige afleveringer spillet Malene fri, men desværre uden mål. Kort efter er det Pernille Jakobsen som fandt Malene Søgaard i højre siden, hun sendte bolden ind foran mål, hvor Gitte Holt sikkert øgede til 3-0.

Herning ville også være med og efter en friløber midt i halvlegen, hvor Jane Sandfeld flot fik pareret, måtte hun få minutter inden pausen give fortabt, da en Herning spiller nåede frem til bolden inden hende og fik den prikket i mål. I halvlegens sidste minut havde Herning faktisk chancen for at reducere yderligere, men heldigvis var Janes reflekser på plads. Pause stilling 3-1.

Anden halvleg startede også med en chance til Herning, men igen viste Jane Sandfeld klassen og hev endnu en stor redning frem.

Med 10 minutter igen blev Mariane Andersen spillet helt fri foran mål, men bolden trillede lige ved siden af målet.

Kampens sidste scoring blev sat ind af Line Kaasbjerg Svensson. Marianne Andersen sendte en høj bold ind foran mål og efter at bolden havde ramt jorden 1 gang kunne Line Kaasbjerg Svensson heade bolden over keeperen og den hoppede i mål til slut resultatet 4-1.

Kampens spillere blev i fællesskab Jane Sandfeld og Lena Jensen. Holdet bestod desuden af Pernille Jakobsen, Marianne Andersen, Line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt, Malene Søgaard, Camilla Mikkelsen, Susan Busk og holdleder Karina Kjærgaard.

BOB +40 sejrede sikkert over Herning Fremad.

Mandag aften var BOBs +40 hold et smut i Herning, hvor det normalt er tætte kampe. Det kan man absolut ikke sige var tilfældet i går.

Brande satte sig solidt på kampen og allerede efter 10 min havde man brændt minimum 3 100 % chancer. Det skal siges at Herning var tæt på efter 12 min. hvor de ramte overliggeren på et godt frispark.

Heldigvis startede Prøhl målscoringen efter 12 min efter et godt gennemspillet angreb. Dette var startskuddet til en suveræn god 1. halvleg hvor spillet flød og Herning spillerne løb og løb efter bolden.

Efter 19 min. udnyttede Summe (Delaney) at Hernings målmand ikke kunne nå op til overliggeren og med et flot langskud bragte han Brande foran 2-0.

Da der var spillet 28 min. scorede Michael ”Tordenstøvle” Laursen et suverænt flot mål. Bolden blev spillet på tværs og lige uden for feltet knaldede han den over i modsatte side med ydersiden, uden chance for målmanden.

Anden halvleg blev en tro kopi af første hvor Brande havde bolden hele tiden. Det eneste der manglede var målene.

Chancer kom der flere af, Søren Prøhl brændte bl.a. en stor chance på hovedstød efter et godt indlæg fra den super godt spillende Jens Studsgaard.

Efter 47 minutter måtte Brandes målmand ud i 10 min efter en advarsel. Kim Lauritsen kom til at høste en Herning spiller og det gule kort var helt i orden. Finn Jensen overtog målmands handskerne hvilket gik fint.

Trods en mand i undertal formåede Brande at score igen da Summe nærmest tacklede bolden i mål.

I det sidste minut fik Herning reduceret efter et godt sparket frispark. Bolden var godt placeret og uden chance for Finn i målet som desværre ikke fik sit clean sheet.

En helt igennem god indsats med Michael Husum og Jens Studsgaard som de store stemmesluger udtaler holdleder Torben K. Jakobsen.

Næste, og sidste, kamp er på mandag i Brande imod Ikast kl. 18.00.

 

Pres uden udbytte

Lind pressede og pressede, men kunne ikke score, og så kunne Brande tage alle tre point med hjem efter en kasse i hver halvleg. Det er den korte version af torsdagens oldboys-kamp i +45-rækken mellem Lind og Brande på førstnævntes bane. Hjemmeholdet havde allerede haft flere hjørnespark, inden Benny Juul efter godt 10 minutters spil lagde et frispark til bageste stolpe, hvor topscorer Jeppe Karstoft fik den bugseret over stregen. Lind-spillerne fortsatte deres pres, men både hjemmeholdets indlæg fra hjørneflagene og afslutninger savnede kvalitet, og det lykkedes dem ikke at ramme målet en eneste gang i løbet af de 2 x 30 minutter. I stedet afgjorde Ole Thisgaard kampen 9 minutter efter pausen, da han stod fri bag i feltet på et hjørnespark fra Ole Radoor os køligt halvflugtede den retur i modsatte hjørne. Sammen med Kenneth Lauridsen styrede Jens Studsgaard det centrale forsvar suverænt, og han løb da også med prædikatet ”kampens spiller”. Med sejren ligger Brande fortsat på en delt førsteplads i rækken.

Blot et spark fra tredie halvleg