Old girls måtte nøjes med uafgjort

Tirsdag den 20. juni ude mod Herning IK

Brande kom sådan set godt fra start med en god tur af Birgitte Sørensen, der endte i hjørnespark. Efterfølgende hjørne endte dog ikke i noget. I stedet var det Herning som kørte på og et indlæg ramte Elsebeth Østergaard på støtte benet og var lige ved at gå i mål. Heldigvis var Jane Sandfeld på plads. Og kort efter måtte hun igen i aktion da en Herning spiller pludselig var helt alene med hende. Også denne chance fik hun afværget. Men minuttet efter kunne hun desværre ikke holde den mere efter en noget rodet start i Brande forsvaret og det blev 1-0 til Herning.

Herefter blev der rokeret lidt rundt på banen, hvilket gjorde at Brande fik mere sammenhold på midtbanen som igen gav gode chancer frem af banen. Allerede minuttet efter Hernings scoring var Monica Kousgaard alene med Herning keeperen, men afslutningen sad desværre lige på. Kort efter fandt Helle Lykke Marianne Andersen som spiller den videre til Birgitte Sørensen og hun udlignede sikkert til 1-1.

Halvvejs i halvlegen var Birgitte Sørensen igen på spil og fik lidt heldig scoret endnu engang til 1-2 til Brande. Efter endnu et par chancer til Brande kunne vi gå til pause foran 2-1.

Efter i pausen at være blevet enige i at fortsætte det gode spil, faldt det hele total fra hinanden og inden for 4 minutter havde Herning scoret 3 gange til 3-2 på lange udspark som sejlede over Brandes bagerste mand og efterlod Jane Sandfeld prisgivet.

Det gav anledning til endnu en opstramning i Brande forsvaret, hvor vi måtte tættere på. Det lykkedes også og Herning fik ikke scoret yderligere i kampen.

Heldigvis var der også flere mål i Brande. Efter 8 minutters spil var Birgitte Sørensen endnu engang på vej frem. Hun fandt Gitte Holt, som efter en dribling spillede bolden retur til Birgitte Sørensen som havde fortsat sit løb og nu var helt fri foran mål. Hun scorede sikkert til 4-3.

Et par minutter senere fangede Birgitte Sørensen bolden på midten og sendte den frem til en helt fri Gitte Holt. Hendes afslutning sad desværre lige på Herning keeperen, men riposten endte igen hos Gitte og 2. afslutning endte hen over hovedet på keeperen, hvor den sejlede ind lige under overliggeren til 4-4.

Kampen sluttede 4-4, hvilket nok var mest skuffende for Brande set på måden på de mål Herning fik.

Kampens spiller blev Birgitte Sørensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Karina Bank, Malene Søgaard, Marianne Andersen, Monica Kousgaard, Gitte Holt, Helle Lykke, Elsebeth Østergaard og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.

Nederlag til old girls

Tirsdag den 13. juni hjemme mod Vildbjerg

Vildbjerg startede som lyn og torden og allerede efter få minutters spil havde de haft de først chancer. Største var da Jane Sandfeld meldte at hun havde bolden, men den så alligevel smuttede fra hende. Heldigvis var en hurtig Birgitte Sørensen klar og kastede sig ind foran bolden og forhindrede et mål.

Men efter 12 minutters spil kunne Brande ikke holde stand mere og det blev 0-1 til Vildbjerg.

Heldigvis kom Brande også frem til chancer og minuttet efter var Brande tæt på at udligne da Gitte Holt og Line Kaasbjerg Svensson spiller pingpong. Men en Vildbjerg spiller nåede ned og parerede skuddet i sidste øjeblik.

Herefter var det igen Jane Sandfeld der måtte i aktion med en god redning. De næste chancer var til Brande, hvor Gitte Holt blev spillet fri af Birgitte Sørensen, men desværre også uden held. Kort efter forsøger Line Kaasbjerg Svensson udefra, men den blev sendt til hjørne.

Med 2 minutter tilbage af 1. halvleg blev det desværre til 0-2. Brande svarede dog igen med det samme og Monica Kousgaard bankede den i net taget langt udefra til 1-2 som også blev pausestilling.

Spillet var næsten ikke kommet i gang i 2. halvleg inden Brande igen måtte hente bolden i nettet 1-3 og det blev til både 1-4 og 1-5 inden Brande fik set sig om.

Heldigvis fik Brande samlet tropperne lidt igen og kom i gang med deres eget spil og kom dermed også frem til flere gode chancer ved både Gitte Holt, Malene Søgaard, Lise Kaasbjerg Svensson og Birgitte Sørensen. Sidstnævnte scorede også kampens sidste mål da hun efter 14 minutters spil spillede pingpong med Gitte Holt og efterfølgende sendte bolden i mål til kampens slut resultat 2-5.

Det var en kamp hvor Brande nemt kunne have scoret flere mål, men også sagtens kunne have tabt større, hvis ikke Jane Sandfeld i målet havde redet flere 100% chancer fra Vildbjerg.

Kampens spiller blev Birgitte Sørensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Gitte Holt, Line Kaasbjerg Svensson, Malene Søgaard, Monica Kousgaard, Karina Bang, Henriette Lind, holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen og linjevogter Magnus Kjærgaard Jakobsen.

Nederlag for oldboys +32 i A-rækken

Onsdag d. 14 juni drog brande til Tjørring for at spille den første kamp i A rækken. Brande havde selvtillid med i bagagen, da det var blevet til to sejre i de to foregående kampe.
Begge hold startede ud i et højt tempo og havde flere gode chancer, men det var ikke før midt i første halvleg, at Tjørring kom foran med 1-0. Brande stod og sov efter et Tjørring frispark, hvilket resulterede i et indlæg fra højre siden, som inde foran mål blev sparket i kassen. Brande pressede dog på og dette resulterede i en scoring, da brande kombinerede flot og bolden endte ved hr. Funderskov, som sikkert sendte den i mål til 1-1. Dernæst bølgede kampen igen frem og tilbage, men efter ca. 5 min slog duedal en fremragende aflevering fra egen bane halvdel og op til funderskov, som sikkert satte den ind bagved Tjørring målmanden til 1-2. Herefter troede brande at de kunne holde føringen, men kort før halvleg scorede Tjørring, da Brandes målmand, hr. Thomsen en sjælden gang gik forkert af bolden.
Anden halvleg startede i samme høje tempo som første halvleg sluttede, hvor kampen bølgede frem og tilbage, men efter ca. 10 min. Havde brande et dumt boldtab midt på banen, som Tjørring omsatte til resultatet 3-2, hvilket desværre også blev kampens resultat.
Brande pressede på i resten af kampen, men ind ville bolden ikke og presset resulterede også i flere gode chancer til Tjørring. målmand Morten Thomsen rettede dog flere gange op på det mindre drop i første halvleg med den ene flotte redning efter den anden.
Kampens spiller blev Brian Lauridsen og brande holdet leverede en solid og flot indsats, som på dagen desværre ikke rækkede til nogle point i denne omgang.

Senioroldboys holder sommerferie som nr. 1.

Mandag 19.06 skulle +40 ud at forsvare 1 pladsen mod Hammerum.

Det skulle hurtigt vise sig at blive en ensformig affære.

Allerede i kampens andet minut blev Michael Laursen spillet i dybden af Medin. Laursen sprintede fordi forsvarsspillleren og prikkede bolden under en frembrusende målmand og scoring til 1-0.
I kampens 9 minut faldt den næste chance, da Summe spiller Eg flot fri, men Eg ”lopper” lige på målmanden.
15 minutter spillet. Tøf smækker et hjørnespark ind i panden på Svensson, som sikkert header Brande foran 2-0, og kort efter kunne Thomas Svensson bliver dobbelt målscore, men brænder desværre friløberen. Blev taget ud kort efter af en hård og kontant holdleder chef Michael Andersen. Kort før halvleg kunne det være blevet til 3-0, men Eg´s skud blev reddet af en flot fodparade JJ
2 Halvleg 3 minut et drømme angreb ender bolden ude ved Medin der sender en hård bold på tværs, hvor en glidende Laursen akkurat ikke får bolden drejet i kassen.
Så var der bedre held på næste drømme angreb Medin bliver igen spillet fri på kanten, spiller kort på tværs til Holger ( Luft Waffe ) der køligt ligger bolden af til Nicolaj Eg der sikkert scorer til 3-0 i den lange hjørne.
Så blev det Henrik Austin Skytte Mortensen tid. I det 45 min minut scorer Austin til 4-0 på reposten fra en ”hammer” af et skud fra Summe, som målmanden ”åbenbart” utroligt nok ikke kunne holde.
5 minutter senere laver Hammerum et klodset straffespark på Svensson. Austin er igen iskold, udplacerer en sageløs målmand til 5-0 og bliver dobbelt målscore for første gang i hele hans liv (en historie han straks fortalte til hans sønner).
3 minutter før slutfløj kommer Hammerum til deres eneste chance, Søren Laursen klarer med bravour.

Kampens spiller Blev Henrik ”Austin” Skytte Mortensen, som kvitterede med en kasse øl, havde ikke prøvet at blive kampens spiller siden lilleput rækkerne.

Hele holdet skal roses for en super forårs sæson. Kan gå på en velfortjent sommerpause som rækkens nummer 1.

Blot et spark fra tredie halvleg