Brande Oldboys +40 stor sejrede i derby.

Torsdag d. 10/4 skulle de gamle drenge fra Brande møde Ikast FS, en kamp som altid plejer at være tæt. Første halvleg bølgede også lidt frem og tilbage med udeholdet tættest på flere, blandt andet med et langskud på stolpen fra Lars Duedahl. Få minutter før halvleg sendte anfører Lunde en stikning i dybden til Thomas Lund som sikkert scorede til halvlegs resultatet 1-0 til Brande.

Manager Rylle lavede et par justeringer i pausen og Brande fortsatte med at presse Ikast i anden halvleg og lige pludselig gik det stærkt. Efter et hjørnespark endte bolden ved Brandes Jan Koller (Thomas Lund) og så havde han fordoblet hans målscoring til 2-0. Få minutter efter blev det til 3-0 da Dennis Lundstrøm sendte et hårdt sparket hjørnespark direkte i kassen. Kort efter burde det have været 4-0 men anfører Lundes tværpasning til en hel fri Nicolaj Eg “kiksede”. og chancen løb ud i sandet. Men angriber Thomas Lund var ikke færdig med at score i dag og på 2 lækre assist fra Nicolaj Eg fordoblede Thomas Lund igen hans scoringer med 2 kasser så kampen endte 5-0 og med Lund med 4 kasser i kampen.
Samme Lund blev suveræn dagens spiller med hele 12 stemmer ud af 15. Stærkt præsentation af vores egen Jan Koller. Næste kamp for holdet er mod vores venner fra Herning Fremad torsdag efter påske.