Nederlag for oldboys +32 i A-rækken

Onsdag d. 14 juni drog brande til Tjørring for at spille den første kamp i A rækken. Brande havde selvtillid med i bagagen, da det var blevet til to sejre i de to foregående kampe.
Begge hold startede ud i et højt tempo og havde flere gode chancer, men det var ikke før midt i første halvleg, at Tjørring kom foran med 1-0. Brande stod og sov efter et Tjørring frispark, hvilket resulterede i et indlæg fra højre siden, som inde foran mål blev sparket i kassen. Brande pressede dog på og dette resulterede i en scoring, da brande kombinerede flot og bolden endte ved hr. Funderskov, som sikkert sendte den i mål til 1-1. Dernæst bølgede kampen igen frem og tilbage, men efter ca. 5 min slog duedal en fremragende aflevering fra egen bane halvdel og op til funderskov, som sikkert satte den ind bagved Tjørring målmanden til 1-2. Herefter troede brande at de kunne holde føringen, men kort før halvleg scorede Tjørring, da Brandes målmand, hr. Thomsen en sjælden gang gik forkert af bolden.
Anden halvleg startede i samme høje tempo som første halvleg sluttede, hvor kampen bølgede frem og tilbage, men efter ca. 10 min. Havde brande et dumt boldtab midt på banen, som Tjørring omsatte til resultatet 3-2, hvilket desværre også blev kampens resultat.
Brande pressede på i resten af kampen, men ind ville bolden ikke og presset resulterede også i flere gode chancer til Tjørring. målmand Morten Thomsen rettede dog flere gange op på det mindre drop i første halvleg med den ene flotte redning efter den anden.
Kampens spiller blev Brian Lauridsen og brande holdet leverede en solid og flot indsats, som på dagen desværre ikke rækkede til nogle point i denne omgang.