Ærgeligt nederlag i sæsonens sidste kamp

Tirsdag den 24. september 2013 ude mod Herning IK

Brande startede som lyn og torden og allerede efter få minutters spil havde vi den første chance til Pia Holt Kjærgaard efter flot samspil med Kia Egebjerg. Dog uden mål.

Øjeblikket efter er det Dianna Nymark der takler sig igennem HIK forsvaret men afslutningen desværre forbi. Næste chance er til Kia Egebjerg der forsøger sig med en vaskeægte tåfiser, men desværre lige over. Så er det Pia Holt Kjærgaards tur. Hendes afslutning er desværre på overliggeren.

Og så sker det der typisk sker når der ikke bliver scoret – HIK scorer til 1-0. Noget uretfærdigt efter spillets fordeling.

Herefter bølger spillet lidt frem og tilbage, men stadig med Brande som dominerende. De næste par chancer tilfalder Gitte Holt. Første skud ender på overliggeren og næste chance er et indlæg fra Pia Holt Kjærgaard, men HIK målkvinden når lige at få en hånd på til hjørne. Halvlegens sidste chance er til Kia Egebjerg, men HIK målkvinden får igen lige hånden på. Pause stilling 1-0 til Herning.

2. halvleg er ikke mere end et par minutter gammel da Brande får hjørnespark. Dianna Nymark sender bolden ind i hovedet på Gitte Holt, hun får headet ind foran målet og Kia Egebjerg udligner da hun puffer bolden i mål til 1-1.

Men udligningen holdt desværre ikke længe inden HIK bringer sig på 2-1. Brande giver dog ikke op. Mette Jørgensen i målet laver et langt udspark, som hopper over den bagerste spiller. Gitte Holt kommer imellem og får loppet bolden over en fremstormende HIK keeper til 2-2.

Brande fortsætter med at producere chancer – dog uden den helt store og HIK må siges at være mere effektive eller måske mere heldige og scorer i stedet til 3-2 som også bliver kampens slut resultat.

Der blev kæmpet flot over hele linjen, hvilket også kan ses ved at æren af at være kampens spiller deles af hele 4 spillere, Dianna Nymark, Line Kaasbjerg, Kia Egebjerg og Gitte Holt.

Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Elsebeth Østergaard, Lisbeth Biltoft, Camilla Mikkelsen og holdleder Pia Pedersen.

ENDNU en sejr til Brande Old Boys 40+ hold

Mandag aften spillede 40+ holdet hjemme imod bundholdet Herning KFUM. Brande stillede stærkt op så derfor var optimismen stor.

Der var kun spillet 1 minut da Thomas Svensson kunne bringe Brande foran 1-0 på et flot skud uden for målmandens rækkevidde. Trods det hurtige føringsmål bed Herning KFUM flot fra sig og de ramte da også overliggeren på en chance hvor Torben Kjærgaard Jakobsen kom ned at blokere.

Trods den store chance til KFUM satte Brande sig tungt på spillet og 2-0 målet kom efter 23 minutters spil, hvor Allan Kjærgaard spillede Henrik Mortensen fri til scoring. Halvlegen fortsatte med Brande dominans og specielt Brandes indlæg og dødbolde gjorde livet surt for KFUM. Dog formåede Brande ikke at udnytte det store spil overtag og derfor endte halvlegen 2-0.

2. halvleg startede som 1. halvleg sluttede med Brande dominans og vi skulle kun 5 minutter ind i halvlegen før Allan Kjærgaard flot scorede til 3-0. Allan fordoblede efter 20 minutter hans scoringer da han scorede på et langskud til 4-0.

5-0 målet blev scoret af Thomas Svensson, hvor han headede bolden ind lige foran KFUM målmanden. Alle troede at kampe ville ende uden KFUM scoringer men de ville det anderledes og 5 minutter før tid reducerede de på et energisk mål.

Alt i alt en god sikker sejr til Brande hvor der blev vist flot spil ud over kanterne. Desværre blev der brændt for mange chancer. Den dag hvor vores offensive spillere lære at lave en rundskæv i stedet for at tonse bolden afsted, så vil vi vinde sådan en kamp med endnu flere mål.

Allan Kjærgaard og Torben Kjærgaard Jakobsen løb med stemmerne på en aften hvor hele holdet spillede en solid kamp.

Næste kamp er på udebane mandag d. 30/09 i Sunds.

Flot comeback gav et point

Superveteranerne +50 mødte Herning KFUM mandag aften og det blev en spændende affære, selv om der ikke var meget der tydede på spænding i 1. halvleg! BOB startede kampen med at brænde et par “direktører” både Jørgen Laursen og Max Schaumann kunne have bragt BOB foran, men i stedet kom Herning KFUM i gang med 2 mål, som forsvaret burde have afværget, midt i halvlegen fik BOB et straffe da en KFUM ‘ér tog hånden til hjælp, Max Schaumann scorede sikkert og optimismen var tilbage, det varede dog kun få minutter da Herning KFUM “nettede” 2 gange mere inde pause, til en føring på 4-1. BOB rokerede lidt i “formationerne” fra anden halvleg og satte sig fuldstændig på kampen, 3 flotte mål af Max Schaumann med 2 og Peter Munkholm med 1 bragte balance i regnskabet, og der var i slutminutterne store chancer til både Arne H. Larsen og Åge Kristensen som dog blev misbrugt, slutresultat 4-4 som Herning KFUM kunne være mest glad for efter de mange chancer til BOB i anden halvleg, stor ros til hele holdet for en super anden halvleg. Fidusen gik fuldt fortjent til Peter Munkholm.

Super Veteran +55 vandt topopgøret mod Ikast med 4-2

BOBs Super Veteran +55 vandt den 19/9 topopgøret mod Ikast med 4-2, og er på en sikker 1. plads i puljen.
Holdet startede som lyn og torden, og var foran 3-0  efter 15 min. spil.  Alle målene blev scoret efter godt opspil, og med Peter  Munkholm i den afsluttende rolle alle 3 gange, han var med igen efter 14  dages skadepause. Hele holdet spillede en kanon 1. halvleg nok det bedste i  år.
Efter pausen spillede BOB på det sikre spil, hvor de trillede bolden  rundt fra mand til mand, så Ikast kom til at løbe forgæves. Efter 15 min.
spil scorede Walter Vestergård til 4-0, igen efter  godt opspil. 
Til sidst måtte Niels Kr. Lundstrøm, derefter Åge Kristensen, og Walter Vestergård udgå med skader, så i de sidste 5  min. fik Ikast pyntet på resultatet. Først ved Anders Bjerregård og Leif Laigaard til 4-2 til BOB.
Ros til alle  spillerne for stor indsats.

Fiduspokalen gik til Peter Munkholm.

Næste kamp på udebane mod  Hammerum den 26/9.

Blot et spark fra tredie halvleg