De klogeste vandt

Vanen tro lagde Brande Old Boys’ +50-hold optimistisk og offensivt ud, da de mandag var på besøg hos Ikast fS, men allerede efter fem minutters spil gav det bagslag, da en upresset Kim Hansen med et fladt, præcist spark fra kanten af feltet bragte værterne i spidsen. En ønskesituation for hjemmeholdet, som kunne stille sig dybt og afvente muligheden for at slå kontra, hvilket lykkedes to gange med få minutters mellemrum i slutningen af 1. halvleg.

Bagud 0-3 lignede det ”mission impossible” for Brande-mandskabet, men pausen blev brugt til at vaske tavlen ren og foretage et par defensive justeringer. Det betød, at gæsterne kom langt bedre med i kampen, og i starten af 2. halvleg fik topscorer Søren Prøhl da også fuldt fortjent reduceret til 1-3 efter bandespil med Nicolaj Eg.

Brande fortsatte de gode takter, men 7 minutter før tid punkterede håbet om point, da Ken Petersen i målet ikke kunne holde en høj bold, som lige nøjagtig endte på den – set med Brande-briller – forkerte side af stregen.
Dermed endte opgøret med en sikker sejr til Ikast på 4-1.

Sidste kamp i forårssÆsonen endte med sejr til +30

BOB+30 drog i onsdags til Snejbjerg, hvor der skulle dystes om 6 pladsen i puljen.
BOB var oplagte og satte sig på stort set hele kampen fra start. BOB pressede Snejbjerg så langt tilbage på banen de første 20 min, at BOB burde have været foran minimum 0-5 med flere gode chancer til Alex Torp, Thomas Lund og Jakob Bænk, men enten røg de lige ved siden af mål eller direkte på Snejbjerg målmanden. Snejbjerg kom en smule længere frem på banen, men uden at komme til noget, hvorfor debut målmand på +30, hr. Jonas Flø havde en rolig første halvleg. BOB kom frem til flere gode indlæg fra Anders Møller på højre kant og Alex Torp på venstre kant, men ind ville kuglen ikke, hvorfor der stod 0-0 ved halvleg.
Fra anden halvlegs start forsatte BOB spillet fra første halvleg, men der gik dog lidt tid gør det førte til chancer. Michael viking var kommet på banen og med en masse fart og løbe villighed var han en konstant trussel i dybden sammen med Thomas Lund som blev fodret med sukker baler fra Michael LP og Nicolai skov. Vi skulle dog helt hen til 10 min før tid før BOB fik scoret, hvor bolden efter et brændt forsøg endte ved Jakob Bænk, som sikkert satte bolden i mål til 0-1, hvilket var mere end fortjent og til stor tilfredshed for holdleder og headcoach. Efter dette forsatte BOB med at brænde chance på chance, nogle så store at selveste Maradona må have vendt sig i graven…. for sat.. de var store blandt andre til Mark Kyed, Thomas Lund og Michael Viking, men når de ikke kan score må der betales til bødekassen. Som så ofte før kom Snejbjerg frem til en stor chance, hvor deres venstre kant fører bolden frem og med et flot spark forsøgte han at loppe den over Jonas Fløe, men på bedste Peter Schmeichel maner kom han tilbage og fik prikket bolden over overliggeren… verdensklasse redning….. kampen sluttede fuldt fortjent 0-1 til BOB, ( selvom den skulle være endt 0-8), men skidt 3 point på kontoen.
Kampens spiller blev Michael Tyr med 3 stemmer

Corona-legat uddelt

I slutningen af oktober sidste år lancerede Brande Old Boys i anledning af foreningens dengang forestående 80-års jubilæum et corona-legat, som kunne søges af foreninger hjemmehørende i gl. Brande Kommune.

Den mulighed var der syv foreninger, der benyttede sig af, og alle syv har fået del i legatet.

Egentlig var det meningen, at legatportionerne skulle uddeles i forbindelse med Brande Old Boys’ generalforsamling i februar, men som stort set alle andre generalforsamlinger måtte den udsættes, så for at få pengene i arbejde – og for ikke at risikere at komme i karambolage med forsamlingsloftet – besluttede oldboys-bestyrelsen at arrangere individuelle overrækkelser af legatportionerne.

En enkelt legatportion – den største – fik dog lov til at vente til foreningens generalforsamling i fredags, hvor formanden for Brande IF, Michael Koch, fik overrakt 25.000 kr. til foreningens arbejde af sin formandskollega hos Brande Old Boys, Mikael Lund.

De resterende 55.000 kr. blev fordelt som følger:

Urban Street Zone: 15.000 kr.
Brande Håndbold Klub: 10.000 kr.
eSport Brande: 7.500 kr.
BGU: 7.500 kr.
Blåhøj IF: 7.500 kr.
Uhre GIF 7.500 kr.

Opvisning i effektivitet

Der var effektiviteten foran mål til forskel, da +50-rækkens nr. 1 og 2, Vildbjerg og Brande Old Boys, mandag aften tørnede sammen på Brande Stadion.

Opgøret blev i fraværet af brugbare græsbaner afviklet på kunstgræsbanen, og hjemmeholdet havde allerede misbrugt de første halvstore muligheder, da gæsterne bragte sig i spidsen efter 7 minutter i en situation, hvor faren ellers så ud til at være drevet over.

Det blev samtidig gæsternes eneste afslutning inden pausen, mens værterne spillede sig frem til yderligere 3-4 gode tilbud, som alle blev sendt forbi målrammen.

2. halvleg var ikke meget mere end et minut gammel, da gæsterne kom på 2-0; ved bageste stolpe var der lige nøjagtig plads til, at en Vildbjerg-spiller kunne heade et præcist indlæg det sidste stykke over stregen.

Resten af kampen kom til at foregå på udeholdets præmisser; bolden blev tålmodigt flyttet rundt i små kombinationer, mens Brande-spillerne jagtede den forgæves.

Mod slutningen af opgøret fik værterne igen bedre fat, men selvom det blev til yderligere en håndfuld chancer, lykkedes det aldrig af passere Vildbjerg-keeperen.

Trods nederlaget fastholder Brande andenpladsen, nu seks point efter mandagens modstander.

Kampens spiller blev Henrik Mortensen, som vanen tro leverede en energisk indsats på midtbanen.

Blot et spark fra tredie halvleg