Unødig spænding i 40+ sejr over Vildbjerg

Torsdag aften bød BOBs 40+ hold Vildbjerg velkommen til en kamp som skulle vise sig at blive lidt mere spændende end nødvendigt var.

Brande satte sig med det samme på spillet og allerede efter 3 min. burde Michael Tyr ha bragt Brande foran, men den store chance blev brændt. Vi skulle hen i det 14. minut før Brande kom foran. Her var det Lars Duedahl der sparkede bolden i kassen direkte på frispark. Blot 2 min. efter var det Danni Smøg der med pandebrasken bragte Brande foran med 2-0 efter et kanon indlæg fra Bjarne Tøf.

Der var ikke mange chancer til Vildbjerg men nævnes skal det at Søren Laursen, som gjorde comeback, hev en redning frem da Brandes egen Tøf forsøgte at score i eget net….

Anden halvleg var blot 2 min. henne da Martin Herbie scorede på et suverænt godt hovedstød. 3-0 og sejren burde være sikker. Det blev også 4-0 da Lars Duedahl scorede på et frispark fra 25-30 meter.

Ved stillingen 4-0 meldte Brandes forsvar sig ud af kampen. På ca. 6 min. scorede Vildbjerg 3 gange og spændingen var så absolut tilbage, Personlige fejl var skyld i at Vildbjerg lugtede blod og var tilbage i kampen.

Heldigvis ville Brandes Michael Tyr det anderledes og med 3 min. igen scorede han et super flot mål efter et godt gennemspillet angreb. Stillingen forblev 5-3 til Brande som trods lidt modgang i anden halvleg formåede at køre en ret sikker sejr i hus.

Næste kamp er hjemme torsdag i næste uge imod Ikast.

God start gav sejr

BOB – Hammerum

Kampen var knap fløjtet i gang, før damerne havde scoret. Noget nær det hurtigste mål, som er scoret på bane 1. Under 10 sek. tog det Cecilie at skyde bolden i mål fra midten af Hammerums halvdel. Det næste kvarter var det udelukkende BOB pres og det var næsten mere imponerende, at der ikke blev scoret en 3-4 mål her. Først efter utrolig mange chancer og klump spil får Anne scoret. Inden pausen lykkes det også Lena at få scoret på et fladt spark udefra.

Efter halvleg er det igen BOB som var mest dominerende, men det var som om, at BOB bare spillede bolden rundt, men aldrig fik bolden i mål. Til gengæld fik Hammerum en friløber, hvor der måske burde have været et frispark til BOB inden, hvor de fik scoret. Da der er 5 min. tilbage, lykkes det Cecilie igen at score på et spark udefra, som dog bliver rettet lidt af på vejen. En ikke særlig velspillet kamp, men mange BOB chancer, som burde have givet flere mål.

Kampens spiller blev en stærk spillende Anne.

Aktivfest 2022

Afholdes i klubhuset lørdag d. 8. oktober kl. 18.00.
Pris pr. person kun kr. 150,-, som inkluderer både spisning, drikkevarer og underholdning.

Tilmelding og betaling (mobilepay 57026) senest d. 30. september.

Se mere på Brande Old Boys’ facebook-side eller kontakt din holdleder.

Sejr i fjerde forsøg

+50-holdet fik en ønskestart, da de mandag havde besøg af Tjørring, som det trods 3 forsøg ikke var lykkedes at besejre tidligere i år.

Efter 2 minutters spil trykkede Bjarne ”Tøf” Kristensen af langt udefra; skuddet sad lige på Tjørring-keeperen, som åbenbart havde glemt alt om første kapitel i målmandshåndbogen: at samle benene, og så var hjemmeholdet i spidsen på lidt af en foræring.

Gæsterne sad på meget af spillet, men de var i modsætning til Brande yderst sjældent farlige. Fem minutter før pausen fordoblede indskiftede Thomas Svensson så BOB’s føring, da han headede et perfekt hjørnespark fra Bjarne ”Tøf” i kassen, og han nåede også at brage bolden på tværribben med et lumsk, dykkende langskud. Desuden havde Michael Husum flere tilløb til chancer, men han fik aldrig for alvor testet gæsternes målmand.

2. halvleg blev en mere taktisk affære, hvor værterne koncentrerede sig om defensiven for at slå kontra, når chancen bød sig. I BOB-målet havde Bjarne Thisgaard meget lidt at lave, men i den anden ende ramte Thomas Svensson igen overliggeren, denne gang på et hovedstød efter et frispark fra Danni ”Smøg” Nielsen.

Tjørring-keeperen fik gjort lidt af skaden god igen, da han med en refleksredning fik viftet et afrettet skud til hjørnespark, så halvlegen endte uden scoring.

Sejren var Brandes tredje i træk, og holdet er efter en svag start på efterårssæsonen nu alene på andenpladsen.

Kampens spiller blev Thomas Svensson.

Blot et spark fra tredie halvleg