Torsdag d 8-6 var +55 på besøg hos Kølkær som kun havde tabt en kamp. +55 kom godt igang og spillede en af deres beste kampe i denne sæson. +55 kom foran på et hovdestød af Dan Marquart, det blev 2-0 da Erland s Hansen blve spillet fri foran mål, Verner Vork gjore det til 3-0 efter godt opspil af Dan M og Peter V.Som også var stillinen ved pausen. I anden halvleg kørte +55 boldten rundt mellem sig så Kølkær ikke kom frem til noget, men 3 min fær tid fik Kølkær et trøste mål. Så +55 vandt kampen med 3-1. Fidusen gik til Bent gog. Næste kamp på torsdag mod Ikast2.
Brande Oldboys A vandt forårs turneringen.
Brande Oldboys A +32 var i sidste runde af forårs turneringen på besøg på Hammerum Stadion. Trods massive regnskyld op til kampstart, blev kampen da gennemført, selvom der flere steder på banen lå store vandpytter. De unge Brande drenge havde rimelig styr på kampen, men man skulle hen til starten af anden halvleg, inden Michael “Summe” Husum fik scoret på et “tørt” langskud, uden chance for Hammerum´s målmand. Fem minutter før slutfløjt blev kampen lukket til 2-0 på et mønster angreb. Bjarne “Tøf” Kristensen fik en god aflevering i dybden af Martin Nielsen, og med en PERFEKT indlæg af Bjarne, kom Søren Prøhl flyvende og headede bolden i kassen. Brande drengene slutter dermed forårs turneringen, som sikker nr. 1 med 28 point for 10 kampe og med målscoren 28-3. Brande´s bedste var Michael “Summe” Husum og Henrik Mortensen.
Sejr til Old Girls over Vildbjerg
Tirsdag den 7. juni tog old girls hjemme mod Vildbjerg.
Vildbjerg havde til dagens kamp forstærket sig med et par yngre piger, hvilket også kunne ses i de første par angreb, hvor de kom hurtigt mod Brandes mål. Men forsvaret og Kristiane Pedersen i målet fik afværget forsøgene.
Efter 5 minutters spil sender Elsebeth Nygaard, Pia Holt Kjærgaard af sted med en stikning og hun udplacerer sikkert Vildbjergs målkvinde til 1-0. Kort efter er det omvendt. Pia Holt Kjærgaard sender Elsebeth Nygaard af sted med en stikning, men hun afslutter ved siden af målet. Herefter er det Sanne Thinggaards tur, men afslutningen gik desværre heller ikke ind.
I stedet var Vildbjerg på besøg i den anden ende, hvor Kristiane Pedersen i målet sørgede for at der ikke blev scoret. Pause stilling 1-0.
Brande fik en rigtig skidt start på 2. halvleg. Allerede efter 2 minutter lykkedes det Vildbjerg at få udlignet, da Eva Pedersen uheldigt får den prikket i eget net. Og efter ca. 10 minutter kommer de også på 2-1.
Herefter blev der omrokeret på Brandes hold og det var lige ved at give pote med det samme idet Ulla Laursen sendte bolden frem til Gitte Holt som var kommet i angrebet. Hun får den fumlet forbi målkvinden og videre til Pia Holt Kjærgaard, men det lykkedes ikke at score i denne omgang. Kort efter er det vendt om – Gitte Holt spiller Ulla Laursen helt fri, men bolden sniger sig lige forbi målet. Næste chance er igen vendt om – Ulla Laursen spiller bolden til Gitte Holt, som får prikket den forbi den fremstormende målkvinde til 2-2. Men Brande var ikke færdige 3-2 målet blev sat ind af Eva Pedersen efter at være blevet spillet fri af Gitte Holt.
Kampens spiller blev Elsebeth Nygaard. Holdet bestod desuden af Pia Søgaard, Pia Holt Kjærgaard, Ulla Laursen, Sanne Thinggard, Kristiane Pedersen, Gitte Holt, Nadia Hamadi og Eva Pedersen.
Sejr til Brande Oldboys +40 over Sunds
Mandag spillede senior oldboys hjemme mod Sunds. Holdet var på forhånd ramt af en del skader efter sidste uges hårde udekamp mod Ikast, hvor det blev til årets første pointtab efter 2-2 kampen. Kampen mod Sunds blev nøjagtig så svær som forventet. Brande var det dominerende hold og brændte en del chancer i første halvleg. Men holdet skal roses for at spille med stor tålmodighed, og troen på egne evner svigtede heller ikke, da forsvarskrumtappen, Benny Vilsborg, dukkede op efter en dødbold og headede en fortjent 1-0 sejr hjem. Denne vigtige scoring indbragte samtidig fiduspokalen. Der var flere stabile indsatser fra bl.a. Kenneth Raahauge, Brian Dahl, Steffen Eriksen, Kim Tranholm mfl., og alt tyder på en pulje sejr inden slutrunden går igang.