Torsdag d. 12. maj Veteran +55 hjemme mod Herning IK

Fejl blev dyr.
Torsdag spillede Veteran+55 hjemme mod HIK. Det blev til nederlag på 1-4.
Målmand Bent Jensen satte HIK i gang med en frispilning. HIK kom på 0-2 på en fejl i forsvaret. Erland S. Hansen bragte lidt gejst i holdet igen, med et mål til 1-2, men to nye fejl lukkede kampen til HIKs fordel – men hvis BOB havde kendt deres besøgelsestid havde kampen fået et andet resultat.
Kampens spiller var Ove Pedersen.
Næste kamp er på torsdag uden mod Herning Fremad.

Tirsdag den 10. maj hjemme mod Vorgod-Barde

Brande sad på kampen fra starten og allerede efter 10 minutter havde Brande haft 2 store chancer ved henholdsvis Elsebeth Nygaard som headede lige ved siden af målet, Malene Søgaard som skød på mål og riposten blev sendt på overlæggeren af Gitte Holt.

Herefter bliver der rokeret lidt på banen og Pia Holt Kjærgaard kommer i angrebet, hvor hun med det samme får en rigtig god chance. Hun får nemt bolden med i løb, og dribler forbi sidste mand, men sender desværre bolden på stolpen. Kort efter sender Elsebeth Nygaard bolden ind foran mål til Pia Holt Kjærgaard og Malene Søgaard, men bolden vil ikke ind.

Efter 20 minutter er Vorgod-Barde for første gang farlige i Brandes ende, men Kristiane Pedersen er på plads i målet og får afværget faren. 1. halvlegs sidste chance tilfaldt også Brande. Dorthe Eriksen sender et frispark mod mål, men desværre lige ved siden af.

Fra 2. halvlegs start havde Vorgod-Barde et skud på mål, men den tog Kristiane Pedersen sig nemt af og sendte i stedet et hurtig angreb i gang fra Brande, hvor Malene Søgaard får et godt skud på mål. Kort efter er Pia Holt Kjærgaard på spil igen – og endnu engang sender hun bolden på stolpen. Næste chance kommer efter et hjørnespark, hvor bolden ender hos Elsebeth Nygaard, som sender den mod mål, men den bliver pareret, hvorefter det er Elsebeth Østergaard der prøver, men også den bliver reddet.

Så er det Gitte Holt der har en chance og endnu en gang er stolpen med Vorgod-Barde. Og så sker det typiske, at Vorgod-Barde fik et par store chancer, bla. med et skud på overlæggeren, men som en sprællemand fik Kristiane Pedersen afværget chancerne.

Med få minutter igen kunne det godt tyde på en uafgjort kamp, men med ca. 3 min igen tog en Vorgod-Barde spiller hånden til hjælp i feltet og Brande fik straffe som Dorthe Eriksen sikkert omsatte til mål. Dette gjorde at Vorgod-Barde kom lidt længere frem på banen. Det gav plads til kontra, hvor Gitte Holt fik sendt bolden forbi målkvinden og hvor Pia Søgaard sørgede for at bolden kom helt ind over stregen.

En meget fortjent 2-0 sejr til Brande som meget nemt kunne have været større. Vorgod-Barde kunne være meget glad for deres målkvinde denne aften.

Kampen igennem blev der fightet rigtig godt af hele  Brandes hold, som også kunne ses ved efterfølgende afstemning om kampens spiller, hvor næsten alle fik en stemme. Holdet bestod af Kristiane Pedersen, Pia Holt Kjærgaard, Dorthe Eriksen, Elsebeth Nygaard, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard, Pia Søgaard, Sanne Thinggaard, Gitte Holt og holdledere Ulla Laursen og Nadia Hamadi. Næste kamp er tirsdag den 17. maj ude imod Kollund/Lind.

9. maj Superveteraner + 50, ude mod H.I.K

BOB Superveteraner spillede ikke en af de bedste kampe, men alligevel var det rigeligt til at slå HIK sikkert med 5-1.  Efter få minutters spil bragte Lars Heide BOB foran 1-0 og kort efter spillede en HIK forsvarer Åge Kristensen helt fri, som havde let ved at score i et tomt mål. HIK fik reduceret til 2-1 på et flot langskud. Kort ind i anden halvleg øgede Max Schaumann til 3-1 efter et flot gennemspillet angreb, og da Åge Kristensen kort efter øgede til 4-1 var kampen i realiteten afgjort, i slutminutterne øgede Torben Mechlenburg til slutresultat 5-1 til BOB. Bedste mand hos BOB var Kent “Post” der spillede en god kamp i forsvaret. BOB møder næste mandag Ikast på udebane, Ikast ligger nr. 1, to point foran BOB på andenpladsen

Brande senioroldboys +40 sejrede i lokalopgør mod Uhre

Lokalopgøret mod Uhre blev en tættere affære end forventet. Uhre forsvarede sig godt og Brande fik ikke spillet sig til åbne målchancer før der manglede 10 minutter af kampen. Pasningsspillet var ganske simpelt for langsomt. Men  et godt indlæg fra Søren Prøhl til Lars Poulsen gav Brande den forventede føring. Herefter var luften gået ud af Uhre og Søren Prøhl kunne herefter score et flot mål på oplæg fra Ole Thisgaard. Lige inden dommerens slutfløjt kunne kampens spiller,  Henrik  “skytte”Mortensen score på hovedstød til slutresultatet 3-0.  Holdet har nu maksimumpoint, 12 for 4 kampe.

Blot et spark fra tredie halvleg