Brande Oldboys A +32 var i sidste runde af forårs turneringen på besøg på Hammerum Stadion. Trods massive regnskyld op til kampstart, blev kampen da gennemført, selvom der flere steder på banen lå store vandpytter. De unge Brande drenge havde rimelig styr på kampen, men man skulle hen til starten af anden halvleg, inden Michael “Summe” Husum fik scoret på et “tørt” langskud, uden chance for Hammerum´s målmand. Fem minutter før slutfløjt blev kampen lukket til 2-0 på et mønster angreb. Bjarne “Tøf” Kristensen fik en god aflevering i dybden af Martin Nielsen, og med en PERFEKT indlæg af Bjarne, kom Søren Prøhl flyvende og headede bolden i kassen. Brande drengene slutter dermed forårs turneringen, som sikker nr. 1 med 28 point for 10 kampe og med målscoren 28-3. Brande´s bedste var Michael “Summe” Husum og Henrik Mortensen.