+40 sejr i åbningskampen

Torsdag mødte BOBs 40+ hold Hammerum i årets første turneringskamp.

Kampens indledning blev en rodet affære. Spillerne skulle lige vende sig til at komme på græs igen.

Efter 12 min spil fandt Lunde, med en fremragende stikning, en fremstormende Tyr, der stensikkert satte kuglen i kassen til 1-0 føring.

Det gav BOB det momentum, der skulle til for at få styr på spillet. Resten af halvlegen var med BOB i fuld kontrol.

Det resulterede også i endnu et mål. Lige inden halvleg, hvor Allan Hansen ligger et indlæg ind i feltet, hvor Skytte med en ren Jon Dal inderside, sætter kuglen i kassen til 2-0 føring.

Efter pausen gav det debut på +40 til Thomas Funderskov. Det blev til flere gode chancer til  debutanten, ind ville bolden bare ikke. Om det var debut nerver, må stå i det uvisse.

2 halvleg forløb med BOB i fuld kontrol dog uden at komme til flere scoringer. Hammerum var sjælden på besøg i BOB’s ende for der havde Allan Kjærgaard og hans forsvars tropper lukket af for besøg.

Så det blev en fortjent 2-0 sejr i åbningskampen.

Kampens spiller blev fortjent Allan Kjærgaard.

Hele holdet skal roses for en god kamp. Der blev kæmpet godt over hele linjen.

Holdlederne +40

Ønskestart

Mandag tog Brande Old Boys’ +50-hold hul på sæsonen på hjemmebane mod Herning Fremad, som vandt 3 af sidste sæsons 5 indbyrdes opgør.

Efter 3 minutter kunne Kai Varisbøl have givet hjemmeholdet en ønskestart, men hans flade afslutning blev afvist af en Fremad-forsvarer.

Tre minutter senere måtte Jens Ole Pedersen i BOB-målet diske op med en stor redning, da en Fremad-angriber afsluttede ved roden af den ene opstander, og yderligere tre minutter senere kom der så gang i målscoringen, da Søren Prøhl stensikkert omsatte et indlæg fra Henrik “Skytte” Mortensen til 1-0. Halvandet minut senere blev det 2-0, da Michael Laursen elegant ekspederede en fremlægning fra Kai Varisbøl i nettet, men armene var dårligt nok kommet ned, før gæsterne fik reduceret.

Midt i halvlegen gjorde Søren Prøhl det til 3-1 assisteret af Michael Laursen, og så skete der ikke ret meget mere i 1. halvleg.

2. halvleg var til gengæld kun få minutter gammel, da Kai Varisbøl med et fladt spark bragte BOB foran 4-1; oplægget stor Henrik “Skytte” for.

Et par minutter senere gav Jens Ole Pedersen gæsterne en hjælpende hånd, da han slog bolden op på overliggeren, hvorfra den dumpede ned for fødderne af en Herning-spiller, der ikke kunne undgå af reducere.

Så var der igen lidt stilstand i chancerne, indtil Michael Laursen på et direkte frispark 5 minutter før tid ramte trekantsammenføjningen via en Fremad-spiller. Få øjeblikke senere burde gæsterne have reduceret, men en meter fra stregen lykkedes det en Fremad-angriber at sende bolden over et tomt mål. Derfor endte opgøret med en sejr på 4-2 til BOB, som dermed fik en ønskestart på sæsonen.

Kampens spiller blev Michael Laursen tæt forfulgt af forsvarsstyrmand Nicolaj Eg.

Så er banen kridtet op til forårssæsonen!

GPS-robotten har sørget for, at banerne på Brande Stadion er kridtet op til sæsonstarten, som er lige om hjørnet.

Ud fra den relativt nye devise “damerne sidst” har vores oldgirls/seniordamer nu også fået deres pulje og kampprogram for foråret. Og de er ikke kun de sidste, der har fået det – de bliver også det sidste af vores fem hold, der skal i aktion.

Damerne er blevet placeret i en pulje med kun 4 hold, som så skal møde hinanden 3 gange. Første opgave er en tur til Tarm onsdag d. 17. april for at spille mod Skjern/Tarm, og ugen efter venter en hjemmekamp mod sidste års puljevindere, Mejdal-Halgård. Det sidste hold i puljen er Vorgod-Barde Motion & Fritid.

Husk: Du kan som altid se stillinger og kampprogrammer for alle vores hold her på hjemmesiden til højre.

Husk også vores lørdagstræning hver lørdag kl. 13.30 (omklædt) – vi fortsætter så længe, der er tilslutning til det.

Så er nedtællingen i gang!

Med mindre end en måned til turneringsstarten – og mindre end en uge til den officielle træningsstart – er nedtællingen til en ny fodboldsæson for alvor gået i gang.

Fredag modtog vi turneringsplanerne for de 4 herrehold, som alle lægger ud med hjemmekampe i uge 15. To af holdene får besøg af Herning Fremad, de to øvrige af Hammerum.

De to første hold, der skal i aktion, er vores to ældste herrehold.
Mandag d. 8. april tager +50’erne imod Herning Fr., og samtidig spiller +60’erne en tidlig topkamp mod de seneste to års vindere af rækken, Hammerum.

Onsdag d. 10. april får +30’erne ligeledes mulighed for at måle sig mod sidste sæsons nr. 1 i deres række, Herning Fr., og dagen efter runder +40’erne en uge med 4 hjemmekampe af med at få besøg af Hammerum.

Du kan se alle fire holds komplette turneringsplaner her til højre på siden. Programmet for damernes kampe er endnu ikke offentliggjort.

For at være klar til sæsonstart, tager vi officielt hul på træningen lørdag d. 16. marts kl. 13.30 (omklædt). Her kan du som minimum være sikker på to ting:

– for det første bliver det perfekt fodboldvejr (det er det for øvrigt hver eneste lørdag året rundt 🙂 ).
– for det andet er det den eneste gang i år, der bliver serveret varm suppe i klubhuset efter lørdagstræningen.

Inden da spiller vi til to mål i en times tid, så find fodboldstøvlerne frem og få dem børstet lidt af og tage bare din nabo, over-, under- eller genbo med – der er plads (og suppe) til alle!

Vel mødt på lørdag!

Blot et spark fra tredie halvleg