Torsdag aften skulle 40+ holdet til Hammerum hvor det historisk set altid er svært for 40+ holdet.
Det startede skidt for Brandes hold som ikke rigtig var kommet på banen, ihvert fald mentalt, inden Hammerum bragte sig foran 1-0. Dette skete i kampens første minut.
Heldigvis arbejdede holdet sig stille og roligt ind i kampen og man kunne tydeligt se at der ville komme flere muligheder for Brande. Udligningen kommer efter 12 minutter hvor Jon Lygager scorer meget sikkert efter et flot bandespil med Thomas Funderskov.
Efter 16 min spil får Nicolaj “topscorer” Eg en meget stor mulighed for at bringe holdet foran, men det lykkedes desværre ikke. Det lavede han heldigvis om på i starten af anden halvleg. Dennis Lunde spiller en god bold til Eg inde i fletet hvor han ganske udækket kan tage bolden ned, læse avisen, og derefter bringe Brande foran 1-2.
Brande fortsatte med at ha overtaget og det udmøntede sig i at Jon Lygager efter lidt tilfældigheder i Hammerum feltet kunne score sit andet, og Brandes 3. mål, og dermed afgøre kampen til Brandes fordel. Gad vide hvor længe det er siden at Jon har scoret 2 mål i samme kamp….
Brande kørte derefter kampen hjem uden at overanstrenge sig og en fortjent sejr kunne noteres.
Kampens helt store oplevelse var Brandes angriber Thomas Funderskov som suverænt blev kampens spiller med 9 stemmer ud af 13. Dejligt at se Thomas på banen igen efter nogle svære skadesår.