Overbevisende 40+ sejr i Hammerum

Torsdag aften skulle 40+ holdet til Hammerum hvor det historisk set altid er svært for 40+ holdet.

Det startede skidt for Brandes hold som ikke rigtig var kommet på banen, ihvert fald mentalt, inden Hammerum bragte sig foran 1-0. Dette skete i kampens første minut.

Heldigvis arbejdede holdet sig stille og roligt ind i kampen og man kunne tydeligt se at der ville komme flere muligheder for Brande. Udligningen kommer efter 12 minutter hvor Jon Lygager scorer meget sikkert efter et flot bandespil med Thomas Funderskov.

Efter 16 min spil får Nicolaj “topscorer” Eg en meget stor mulighed for at bringe holdet foran, men det lykkedes desværre ikke. Det lavede han heldigvis om på i starten af anden halvleg. Dennis Lunde spiller en god bold til Eg inde i fletet hvor han ganske udækket kan tage bolden ned, læse avisen, og derefter bringe Brande foran 1-2.

Brande fortsatte med at ha overtaget og det udmøntede sig i at Jon Lygager efter lidt tilfældigheder i Hammerum feltet kunne score sit andet, og Brandes 3. mål, og dermed afgøre kampen til Brandes fordel. Gad vide hvor længe det er siden at Jon har scoret 2 mål i samme kamp….

Brande kørte derefter kampen hjem uden at overanstrenge sig og en fortjent sejr kunne noteres.

Kampens helt store oplevelse var Brandes angriber Thomas Funderskov som suverænt blev kampens spiller med 9 stemmer ud af 13. Dejligt at se Thomas på banen igen efter nogle svære skadesår.

Terrassen er tilbage!

Takket være et stort stykke arbejde af den nybagte AaB-fan, Simon Splidsboel, Dan Helge & søn, er det nu igen fuldt forsvarligt at færdes på terrassen på 1. sal i klubhuset.

Materialerne til den nye træterrasse er naturligvis indkøbt lokalt hos Stark, der lavede en virkelig skarp pris til BIF, som takket være en donation i forbindelse med sidste års generalforsamling kunne sende regningen videre til BOB.

Stik eventuelt selv næsen op ad trappen eller ud ad en af dørene i den store sal, næste gang du kommer forbi klubhuset, for at se det flotte resultat og indsnuse duften af frisk træ.

+40 sejr i Lind

Torsdagens kamp var kun 2 min gammel da Funderskov header en tværaflevering på tværs i målfeltet, Hvor Tyr stensikkert omsætter chancen til 1-0 Fra en tvivlsom offside position. Dog forblev fløjten tavs fra dommeren?

Midt i halvlegen kommer Funderskov til en kæmpe chance. Denne chance skulle have bragt BOB på 2-0. Det skulle han dog gøre godt igen senere i kampen.

Sidst i halvlegen, kommer Lind til deres eneste chance i halvlegen. BOB’s Offside fælde glippede. Det gav en fri løber til Lind angriberen. Den vikarierende målmand Medin var iskold i sommervarmen. Med en flot fod parade blev en udligning afværget.

Tro kopi fra 1 halvleg scorede BOB efter 2 min i 2 halvleg, hvor Funderskov rettede op på afbrænderen fra tidligere. Han scorede sikkert til 2-0 på en frispilning fra Summe. Midt i halvlegen blev det til 3-0 til BOB. Efter tryllerier på venstre kanten af Herbie og Tyr ender bolden ved Lille Lunde som udplacerer Lind målmanden. ( Det udløser nok en 20’er fra far Lunde )

Sidst i halvlegen kommer Lind, til en kæmpe hovedstøds chance inde i det lille felt. Dog stod Medin plankeværk igen i vejen. Med en fremragende redning sørgede Medin for at Lind forblev målløs.

Det hele ender med en fortjent 3-0 sejr til BOB.

# Holdlederne +40

Blandet spil

Damernes pulje består kun af tre andre hold, så der var allerede en kamp igen mod Mejdal i kamp nr. fire. Kampen startede med to mål til Mejdal på lange skud udefra. Pernille får kæmpet sig til et frispark på midten af Mejdals halvdel, hvor Birgitte får sat bolden direkte i mål. Desværre får Mejdal igen scoret på et skud udefra. Kort tid efter er det Pernille, som med en god aflevering får spillet Birgitte fri, der scorer igen. Men Mejdal fortsætter deres pres og får scoret igen.

Pernille får dog igen lavet en assist og Lena banker bolden i mål. Desværre er det Mejdal, der denne aften, har spillet med sig, og ender med at får scoret tre gange mere. Kampens spiller blev en hårdt kæmpende Maria.

På en varm Maj aften tog damerne imod Skjern/Tarm. Her bliver der presset godt på, og efter et godt indlæg fra Camilla, som finder Pernille, videre til Anne som scorer. Kort tid efter er det et god opspil, hvor bolden ender ved Camilla, der af to omgange får banket bolden ind. Fem minutter senere er det Birgitte med et godt hjørnespark, hvor Cecilie kommer først på bolden og scorer. Skjern sætter herefter en ekstra spiller ind, og udnytter overtallet ved at score. Skjern fortsætter presset, og får lavet et hurtigt opspil, som ender med et mål.

I anden halvleg er der chancer i begge ender. Jane disker op med nogle gode store redninger, og BOB har også flere chancer for at score. Dog lykkes det ingen af holdene af score yderligere. Kampens spiller blev Cecilie, som var her, der og alle vegne og virkelig fik løbet meget.

Blot et spark fra tredie halvleg