Det var ”efterårets hold” i +50-rækken, der var på besøg på Brande Stadion, da Brande Old Boys mandag tog imod et meget ungt Kølkær-mandskab til sæsonens sidste kamp. Brande havde en papirtynd teoretisk mulighed for at generobre førstepladsen med en sejr, men selvom værterne havde bolden mest, var det gæsterne, der var mest farlige. Da der var spillet 10 minutter, havde de allerede været tæt på tre gange, men hver gang stod Ken Petersen i hjemmeholdets mål i vejen.
Efter et kvarter gik den imidlertid ikke længere, og efter et par tilfældige riposter endte bolden i hjemmeholdets mål. Det gjorde den igen fire minutter senere, da en Kølkær-spiller helt ugeneret fik lov til at heade et hjørnespark i mål til 0-2. I halvlegens sidste minutter fik Brande endelig spillet sig frem til et par muligheder, men der blev ikke scoret yderligere inden pausen.
Fra 2. halvlegs start fortsatte Brande de gode takter, og Kim Tranholm sendte en god mulighed lige i favnen på Kølkær-keeperen, der stod en fremragende kamp. Midt i halvlegen slog gæsterne så kontra og gjorde det klinisk til 0-3, og de fik også skramlet bolden i mål til 0-4, inden Kim Tranholm i kampens sidste minut bragede en returbold op i nettaget til 1-4. Dermed var det dog ikke slut endnu: På kampens sidste angreb fik en Kølkær-spiller lagt bolden over til bageste stolpe, hvor en holdkammerat helflugtede den i nettet til slutresultatet 5-1 til gæsterne.
Med blot to scoringer og to point i de sidste fire kampe dumpede Brande dermed fra en første- til en lidt skuffende fjerdeplads. Kampens spiller blev målscorer Kim Tranholm.
Manglende skarphed og koncentration endte med et knebent nederlag
Onsdag tog Bob+30 imod ærkerivalerne fra Ikast FS og Bob var nødt til at få 3 point, hvis man ville gøre sig forhåbninger om 2. pladsen i puljen.
Kampen startede med høj intensitet, hvor begge hold ville styre slaget på midtbanen og kampen bølgede derfor frem og tilbage. Dette resulterede i en god chance til Bob i det 4. minut, hvor Thomas Lund servere en lækkerbisken af en bold til Lars Duedahl, som skyder på mål, men desværre ryger lige forbi mål. Kort tid efter havde IFS en kontra, hvor der blev sparket på mål som også røg lige ved siden af mål. Efter ca. 11 min spil drev en velspillende Kris Mollerup bolden frem af banen og spiller Thomas Lund i dybden, som afdribler en IFS forsvarer, og er alene med målmanden, men desværre røg bolden lige forbi mål. Kort tid efter er Kris Mollerup atter på spil, hvor han trækker ind i banen og skyder på mål, men uheldigvis ramte den stolpen. Efter 17 min spil fører Søren Nygaard bolden frem på venstre kanten og spiller den ind til Thomas Lund, som trykker på kassen, men desværre kom målmanden i vejen og fik afværget. På trods af at Bob havde trykket IFS tilbage på banen så endte bolden alligevel ude på deres højre kant og med et præcist indlæg ind til en IFS, som headede bolden i mål til 0-1 uden chance for Morten Thomsen i målet. Efter 27 min havde IFS endnu en kontra, hvor der blev skudt udefra, men Morten Thomsen måtte hive en klasse redning ud af ærmet, hvorfor der forsat stod 0-1. Morten Thomsen satte hurtigt bolden i gang med en langt udspark op til Thomas Lund, som tog bolden til sig og rundede to IFS spillere, hvorefter han havde frit løb mod IFS målet, men kendetegnende for denne aften så blev bolden sparket lige forbi mål og derfor stod der 0-1 ved pausen.
Bob var ikke tilfreds med at der ikke var blevet scoret i 1. halvleg på trods af massive chancer, hvorfor man fløjtede til angreb i starten af 2. halvleg. Efter 2. min spil fik netop indskiftede Carsten Holt bolden på venstre kanten, hvorefter han spillede bolden ind til Lars Duedahl, som sikkert satte bolden i det lange hjørne til stillingen 1-1. Dette holdt dog desværre ikke længe, da IFS kort tid efter fik et frispark ved Bob straffesparksfelt, som ellers blev reddet på flot vis af Morten Thomsen, men Bob forsvaret stod og så lidt for meget bold, hvorfor man ikke fik fulgt op på retur bolden, som blev sparket i mål til 1-2 til stor irritation for bob holdet. Herefter trykket Bob atter på og var flere gange ved Thomas Lund og Allan Bjerre tæt på at score, men ind ville bolden ikke. I det 13 minut af anden halvleg tog Carste Holt et hurtigt indkast, som blev sendt ind til Allan Kjærgaard, som spillede bolden videre til Lars Duedahl bagerst i feltet, som tog et træk og spillede Thomas Funderskov fri, som snørrede et par IFS folk og på flot vis satte bolden i mål til 2-2. Nu havde Bob alt momentum og troede virkelig på , at man nu kunne hente sejren, men desværre kiksede en aflevering fra Morten Thomsen i målet og bolden endte derfor ved en IFS angriber, som scorede til 2-3.
Dette var en spand kold vand i hovedet på Bob spillerne, men ikke desto mindre pressede man på og i det 34 minut blev Bob snydt for et klokkeklart straffespark, da Thomas Funderskov modtog bolden inde i feltet og med et smart træk til siden blev han nærmest rendt over af en IFS forsvarsspiller, men dommerens fløjte forblev tavs. I slutningen af kampen havde Bob flere chancer, som desværre endte forbin mål eller som IFS målmanden tog sig af og derfor sluttede kampen med et nederlag på 2-3. Bob holdet var særdeles træt af dette nederlag, eftersom chancefordelingen hed omkring 26-5 Bobs favør, men man må sige at på dagen var IFS bedre til at udnytte deres få chancer.
Kampens spiller blev fortjent Lars Duedahl med 5 stemmer.
God holdindsats af damerne
Som sidste kamp, viste BOBS damer igen det gode spil. Allerede efter 2 min. er det Anne, som spiller tilbage til Lena, der sender bolden forbi keeperen på stolpen. Bolden ender dog ved Michelle, som sikkert sender den i mål til 1-0. Kort efter er det dog Brande, som ikke får sparket bolden ordenligt væk, hvorefter en løs bold ender ved en Funder spiller, som scorer. Dette afholder dog ikke damerne, så de presser fortsat på, og efter en drible tur, er det Anne, der går mod baglinjen og sender bolden mod mål, hvor keeperen får fumlet den imellem benene i mål. Senere er det igen Anne som er på spil, og efter et godt udspark fra Jane til Anne vipper hun den over sidste mand med hovedet og sikkert udplacerer keeperen. Funder kommer ikke frem til de store chancer, da både forsvaret og Jane, sikkert afværger de chancer de får. I stedet for er det Mette, som inden pausen sikkert scoret. Allerede fra 2. Halvlegs start, er det Brande som presser på, og ca. 30 sekunder efter fløjtet, er det Lena, som fanget bolden på midten og dribler direkte mod mål, og skyder bolden sikkert ind. 2 min. senere er det igen Lena, som sikkert sætter bolden op i målhjørnet. Inden slutfløjtet får både Mette, og Lena scoret igen, til kampens resultat 8-1. Igen en rigtig god holdindsats, hvor det hurtige opspil og overblik, gav mange BOB chancer.
Kampens spillere blev Michele Duedahl, Marianne Penitzsch, Line Kaasbjerg Svensson, og Lena Jensen. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Mette Ejsing, Anne Sørensen, Louise Weisman og holdleder Dina Nygaard.

Ærgerligt nederlag til BOB’s +50 i vigtig udekamp i Sunds
Lad det være sagt med det samme, Brande leverede en fin præstation, men svigtede i den mest afgørende disciplin i fodbolden, nemlig at få bolden det sidste stykke over stregen. Det vil være for omfattende at opliste de muligheder, der ikke blev udnyttet på trods af i mange tilfælde, kvalificerede afslutninger. De spildte muligheder omfattede bl.a. 8 stolpeskud/skud på overliggeren samt et brændt straffespark på indersiden af stolpen. Derudover præsterede Sunds’ målmand en række feberredninger, medmindre end Sunds forsvarer blokerede afslutningen. Kampforløbet var at Sunds bragte sig foran efter ca. 10 på en halvforkølet afslutning, der oveni hatten blev rettet af, af en Sunds angriber, og derfor snød Brandes ellers arbejdsløse og halvfrysende målmand Ken Petersen. Brande fik udlignet ca. 5 min. senere ved Brandes bedste Sigurd Kristensen, der efter først at have sendt bolden på stolpen, fik en retur og bugserede bolden i kassen til en mere end fortjent udligning. Pausestillingen blev 1-1. Et resultat Brande fint kunne leve med. Trods dette fortsatte Brande de offensive takter med at producere chance efter chance, indtil holdet desværre blev fanget efter et boldtab lidt over midten, der endte i, at bolden igen lå bagved Ken Petersen i målet. Resten af kampen fortsatte stormløbet mod Sunds målet. Sjældent set, at der produceres så mange åbne og store chancer mod en modstander, der ellers stod meget dybt begravet i egen forsvarszone. Men det skulle vise sig for Sunds, at de lykkedes med deres taktik og snyltede en sejr og dermed tre vigtige point hjem. Brande slutter sæsonen med hjemmekamp den 7.10.19 mod Kølkær/Fasterholt, der i de foregående kampe har snuppet point fra flere af de øvrige tophold.
Med nederlaget til Sunds har Brande med stor sandsynlighed forspildt muligheden for at forsvare titlen, da der nu er fire hold på en delt førsteplads, dog med Ikast Oldboys, som det bedste hold i de samlede indbyrdes opgør. Bittert for Brande, men holdet har kun sig selv at takke for, at det gik, som det gjorde, hvor der i de seneste tre kampe i den grad, har manglet effektivitet og skarphed foran mål.