+55 mødte Bordning hjemme, der vandt kampen med 0-4.
Det er var der ikke noget at sige til – Bordning var et beder hold på dagen, nok det bedste vi har mødt i år.
BOB havde meget godt opspil, men den sidste aflevning manglede.+55 holder nu pause til d. 9-6 hvor holdet skal en tur til Kølkær.
Kampens spiller Bent gog.
Tirsdag den 24. maj hjemme mod Herning KFUM
Brande kom rigtig skidt fra start da Herning allerede efter 2 minutters spil scorede til 1-0 på oplæg efter langt indkast fra Tonje Kjærgaard. Herning lagde ud med lyn og torden og kom meget hurtigt frem over banen.
Dog overtog Brande mere og mere spillet i løbet af halvlegen og havde også et par skud mod mål, dog uden held. I stedet skete det der typisk sker, Herning scorede til 2-0 efter klumpspil foran Brandes mål. Dette blev også pause stillingen.
I pausen blev Brande enige om at vi skulle spille bolden mere rundt idet der var masser af plads til det. Taktikken blev fuldt og efter kort tids spil sender Elsebeth Nygaard Gitte Holt af sted med en stikning og hun scorer sikkert til 1-2.
Spillet bølger lidt frem og tilbage og begge hold har chancer, men i Brandes mål er Vibeke Jensen en sikker skanse som selv Herning spillerne er imponeret over.
Næste mål tilfaldt Brande. Mette Jørgensen sendte en lang aflevering nede fra backen op mod Gitte Holt. Hernings målkvinde kom stormende ud og det lykkedes Gitte Holt at prikke den forbi hende til 2-2. Nu var Brande opsatte på at vinde kampen, hvilket også kan ses ved næste scoring. Ulla Laursen nærmest takler sig igennem Herning forsvaret og får sendt bolden i mål til 3-2 føring til Brande.
Ved kampens slutning får Herning desværre udlignet til 3-3 ved en fejlaflevering i forsvaret. Men alt i alt en god kamp, hvor holdet blev ved med at fighte selvom vi fik en dårlig start.
Kampens spiller blev målkvinde Vibeke Jensen. Holdet bestod desuden af Malene Søgaard, Gitte Holt, Pia Holt Kjærgaard, Dorthe Eriksen, Elsebeth Østergaard, Ulla Laursen, Mette Jørgensen og Elsebeth Nygaard. Næste hjemme kamp er den 7. juni mod Vildbjerg kl. 19.15.
Oldboys A +32 fik sikker sejr over Ikast – men sejren var for lille.
Brandes Oldboys A tog onsdag aften til Ikast KFUM for at holde den gode sejrsstime og det lykkedes også.
Allerede i det 1. minut kunne Lars Duedahl have bragt BOB foran, da han fuldstændig fri for mål valgte at skyde lige på målmanden.
Hele 1. halvleg blev et sandt stormløb på Ikast’ mål. Chancerne blev på det skammeligste brændt, specielt vores angribere Lui Mølleskov og Søren Prøhl var flinke ved Ikast. Heldigvis for Brande valgte Lars Duedahl inden 1. halvleg sluttede, at score et flot mål. Ikast var meget heldige med ikke at være bagud ved pausen med 4-5 mål.
2. halvleg fortsatte med Brande som det dominerende hold. Lars Duedahl bragte BOB foran med 2-0. Brande mistede lidt af koncentrationen, da 2-0 scoringen var en kendsgerning, så det havde ikke været helt ufortjent, hvis Ikast havde reduceret. Specielt deres hjørnespark skabte lidt sporadiske chancer til dem. Men det blev heldigvis kun ved tæt på!
Med 10 min. igen kunne Søren Prøhl score til 3-0 på godt opspil fra angrebskollegaen Lui Mølleskov, hvilket endegyldigt lukkede kampen.
Det skal tillige nævnes, at kampen blev styret meget kompetent af en rigtig god dommer.
Trods en halv dårlig dag med mange afbud blev kampen da vundet, dog skal der andre takter på bordet, hvis næste onsdags hjemmekamp kl. 19,00 mod Herning Fremad skal vindes, udtaler de to succes holdledere Michael og Torben sig.
FORZA BOB 😉
23. maj Superveteran hjemme mod Hammerum
BOBS superveteraner kom lynhurtig “ned på jorden” igen efter sejren sidste mandags mod topholdet Ikast, da de mandag aften tabte til Hammerum på hjemmebane med 3-2. Hammerum kom foran 1-0 midt i første halvleg på et skud der blev rettet af så Klavs Christiansen ikke havde den store chance i målet, Kort efter havde Jørgen Laursen en afslutning fra spids vinkel som Hammerums målmand “fumlede” lidt med så Åge Kristensen let kunne score i et tomt mål og da Max Schaumann lidt senere scorede et flot mål, var BOB planmæssigt foran 2-1 ved pausen, men efter en fantastisk ringe anden halvleg med et hav af fejlafleveringer og brændte chancer lykkedes det Hammerum at score 2 gange mere, så de fuldt fortjent fik deres første sejr i år og tildelte BOB deres første nederlag. Superveteranerne får en mulighed for at revanchere sig på mandag hjemme mod Herning KFUM.