Alle indlæg af Formand

31. maj Superv. + 50 hjemme mod Herning KFUM

Kampen startede med en vandring rundt på stadionanlægget for at finde et nogenlunde jævnt område hvor det var forsvartligt at spille lidt Oldboys 7 mands fodbold!  Det lykkedes og kampem kom i gang til tiden, men det var gæsterne fra KFUM der kom bedst fra start, med flotte kombinationer spillede de sig til mange målchancer i første halvleg og bragte sig fortjent foran med 3-0 – som nemt kunne være mere, men i slutminutterne reddede Klavs Christiansen et straffespark, begået af Lars Heide, så det blev ved 3-0 til pausen.  De 2 kompetente holdledere “Kanne & Andersen” ændrede lidt på taktikken og det så fra start af anden halvleg ud til at virke – på 2 flotte langskud af Max Schaumann lykkedes det at komme tilbage i kampen og i slutsekunderne udlignede Peter Munkholm på et flot gennemspillet angreb så kampen endte 3-3 som også var et retfærdig resultat. Kampens spiller blev fuld fortjent 2 måls skytten Max “Ronaldo” Schaumann. Superveteranerne prøver igen næste mandag den 6. juni ude mod Herning Fremad.

23. maj Superveteran hjemme mod Hammerum

BOBS superveteraner kom lynhurtig “ned på jorden” igen efter sejren sidste mandags  mod topholdet Ikast, da de mandag aften tabte til Hammerum på hjemmebane med 3-2.  Hammerum kom foran 1-0 midt i første halvleg på et skud der blev rettet af så Klavs Christiansen ikke havde den store chance i målet, Kort efter havde Jørgen Laursen en afslutning fra spids vinkel som Hammerums målmand “fumlede” lidt med så Åge Kristensen let kunne score i et tomt mål og da Max Schaumann lidt senere scorede et flot mål, var BOB planmæssigt foran 2-1 ved pausen, men efter en fantastisk ringe anden halvleg med et hav af fejlafleveringer og brændte chancer lykkedes det Hammerum at score 2 gange mere, så de fuldt fortjent fik deres første sejr i år og tildelte BOB deres første nederlag. Superveteranerne får en mulighed for at revanchere sig på mandag hjemme mod Herning KFUM.

Mandag d.16. maj, Superveteraner ude mod Ikast FS.

Brande Old Boys Superveteraner vandt topkampen ude mandag aften mod Ikast med 3-2, som nok blev noget mere spændende end nødvendigt. BOB udspillede til tider Ikast i første halvleg og på 2 mål af Jørgen Laursen og en af Åge Kristensen førte BOB med 3-0 til pausen. Ikast startede anden halvleg som lyn og torden og indenfor 5 minutter havde de scoret to gange til stillingen 2-3 på et par lidt heldige mål hvor BOB forsvaret nok ikke var helt på plads! efter Ikasts lynstart fandt BOB hurtigt tilbage på sporet og fik lukket godt af bagude. Da Ikast satsede til sidst havde både Peter Munkholm og Ib Møller Pedersen et par “friløbere” som burde have givet et par mål mere – men en super flot kamp af BOBs superveteraner som nu indtager førstepladsen. Fidusen gik til Jørgen Laursen som udover et par flotte mål spillede en stor kamp. Næste kamp er på hjemmebane mandag den 23. maj mod Hammerum.

9. maj Superveteraner + 50, ude mod H.I.K

BOB Superveteraner spillede ikke en af de bedste kampe, men alligevel var det rigeligt til at slå HIK sikkert med 5-1.  Efter få minutters spil bragte Lars Heide BOB foran 1-0 og kort efter spillede en HIK forsvarer Åge Kristensen helt fri, som havde let ved at score i et tomt mål. HIK fik reduceret til 2-1 på et flot langskud. Kort ind i anden halvleg øgede Max Schaumann til 3-1 efter et flot gennemspillet angreb, og da Åge Kristensen kort efter øgede til 4-1 var kampen i realiteten afgjort, i slutminutterne øgede Torben Mechlenburg til slutresultat 5-1 til BOB. Bedste mand hos BOB var Kent “Post” der spillede en god kamp i forsvaret. BOB møder næste mandag Ikast på udebane, Ikast ligger nr. 1, to point foran BOB på andenpladsen