Kategoriarkiv: Old Girls

Flot sæsonstart for Brande Old Girls

Tirsdag den 14. april hjemme mod Vorgod Barde

Endelig kom dagen hvor Brande Old girls skulle på græs igen. Årets første kamp stod på hjemmebane mod Vorgod Barde.

Efter en lidt famlende start begyndte Brande at få mere styr på det og ramme hinanden lidt bedre. Og efter 13 minutters spil er det Mette Jørgensen som kommer med frem og laver en flot frispilning til Line Kaasbjerg Svensson og Line scorer sikkert til 1-0.

Et par minutter senere har Malene Søgaard en stor chance, hvor hun er lige ved at overliste Vorgod Barde keeperen, men hun får afværget i sidste øjeblik.

Næste chance tilfaldt Pia Holt Kjærgaard, som blev spillet helt fri af Line Kaasbjerg Svensson, men afslutningen røg desværre over målet.

Med 3 minutter igen af 1. halvleg fik Gitte Holt tilkæmpet sig et frispark på kanten af målfeltet og Trine Gasbjerg Jørgensen sendte bolden direkte op i det ene målhjørne til 2-0. Pause stilling 2-0 til Brande.

Vorgod Barde kom lidt mere med fra starten af 2. halvleg og var mere tilstede i nærkampene. Det forhindrede dog ikke Brande i at score for 3. gang i kampen. Efter 7 minutters spil er det Pernille Jakobsen der opfanger et målspark fra Vorgod Barde. Hun afleverer frem til Gitte Holt, som igen spiller Pia Holt Kjærgaard i dybden. Pia Holt Kjærgaard sendte bolden tilbage ind foran mål til Gitte Holt, som scorede sikkert til 3-0.

Herefter får Vorgod Barde testet Jane Sandfeld i målet, men dog uden at det blev helt farligt.

Brande var dog ikke færdige og efter 18 minutters spil har Malene Søgaard en chance efter at være blevet spillet fri af Gitte Holt. Dette resulterede i et hjørnespark og på efterfølgende hjørnespark var Gitte Holt lige ved med hovedet.

Kampens sidste chance tilfaldt også Brande og igen er det Malene Søgaard, som bliver spillet fri af Gitte Holt. Denne gang scorede hun dog sikkert til kampens slutresultat 4-0.

En god start på sæsonen i en kamp hvor der var plads til lige at skulle i gang. Sæsonens første store prøve bliver i næste uge ude mod Ikast KFUM som sidste efterår sluttede som vinder.

Kampens spiller blev Trine Gasbjerg Jørgensen. Holdet bestod desuden af Malene Søgaard, Jane Sandfeld, Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Gitte Holt, Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Elsebeth Østergaard og holdets nye holdleder Karina Kjærgaard.

Sikker sejr i Old girls sidste kamp i efteråret

Tirsdag den 2. oktober hjemme mod Herning KFUM

Dagens hjemmekamp var også efterårets sidste kamp og Brande pigerne håbede at kunne afslutte sæsonen på en god måde.

Efter 7 minutters spil kommer Kia Egebjerg fri i højre side og sender et indlæg ind i hovedet på Lisbeth Biltoft, men afslutningen sidder lige på KFUM keeperen. Et par minutter senere er de 2 igen på spil. Kia Egebjerg spiller 1-2 med Lisbeth Biltoft og afslutter, men desværre lige over.

Efter 15 minutters spil finder Dianna Nymark Lisbeth Biltoft i dybden. Hun runder KFUM keeperen, som er kommet lidt langt ud og sender bolden på stolpen. Heldigvis er Line Kaasbjerg Svensson fuldt med op og sender sikkert riposten i mål til 1-0.

Med et par minutter tilbage af første halvleg er Line Kaasbjerg Svensson på den igen. Denne gang i oplæggerens rolle. Hun spiller Gitte Holt helt fri foran mål og hun scorer sikkert til 2-0.

Men Line var slet ikke færdig. Men få sekunder tilbage af første halvleg afdribler hun et par KFUM spillere og sender bolden, via stolpen, forbi en chanceløs keeper til pausestillingen 3-0.

I 2. halvleg gik gassen lidt af Brande, men der blev stadig kæmpet over hele banen, men de største chancer tilfaldt Herning KFUM. Efter 12 minutters spil måtte Jane Sandfeld hive en helt stor redning frem. En KFUM spiller afdriblede et par Brande spillere, men Jane Sandfeld var hurtig i målet og var helt nede og parere.

Minuttet efter får Brande en stor chance. Lisbeth Biltoft sender endnu engang bolden på stolpen og Line Kaasbjerg Svensson er endnu engang over riposten, men denne gang røg afslutningen desværre langt over mål.

Kampens sidste chance var til KFUM som sendte bolden på overliggeren. Men Brande kørte en sikker 3-0 sejr hjem som var helt fortjent. En god afslutning på en til tider lidt træls efterårssæson.

Kampens spiller blev Pernille Jakobsen, som med hård hånd eller rettere fod styrede forsvaret. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Lene Houlberg, Kia Egebjerg, Camilla Mikkelsen, Line Kaasbjerg Svensson, Dianna Nymark, Lisbeth Biltoft, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Uafgjort i 2. sidste kamp for Old girls

Tirsdag den 30. september ude mod Herning IK

Efterårets 2. sidste kamp var for 3. gang i efteråret mod Herning IK og dagens opgør var meget lige.

Vi skulle helt hen til efter 17 minutters spil inden Brandes første store chance kom. Dianna Nymark sender bolden ind foran på hjørnespark. Ved bagstolpen står Lisbeth Biltoft og hun er lige ved at score, men keeperen redder HIK på en reflex redning som udløser endnu et hjørnespark. Denne gang er det en kort variant fra Dianna Nymark til Trine Gasbjerg Jørgensen. Trine afslutter af 2 gange og HIK keeperen redder igen. Bolden dumper ned foran Lisbeth Biltoft, men hun når ikke at reagere på den og HIK afværger igen.

Kort efter har Trine Gasbjerg Jørgensen et fint spark udefra, men keeperen igen på plads. Brandes sidste chance i 1. halvleg tilfaldt Lisbeth Biltoft, som blev spillet helt fri af Malene Søgaard, men afslutningen sad desværre lige i hovedet på HIK keeperen.

I stedet for er det lige før det lykkedes for Herning IK at score inden pausen. HIK kommer fri på højresiden og får spillet en spiller helt fri foran målet, men heldigvis er Jane Sandfeld på plads i målet og får presset afslutningen over mål. Pause stilling 0-0.

Anden halvleg er ikke mere end 2 minutter gammel inden Trine Gasbjerg Jørgensen fangede en fejlaflevering fra HIK. Hun tager et par driblinger ind foran målet og udplacerer sikkert HIK keeperen til 1-0.

Det slog dog ikke HIK ud og minuttet efter har de også en stor chance, men uden held. Herefter har både Line Kaasbjerg Svensson og Lisbeth Biltoft kontra chancer, men uden mål til følge.

Næste chance tilfaldt Heidi Bønnerup, som afsluttede på en firsttimer på en flot aflevering fra Trine Gasbjerg Jørgensen, men desværre lige i sidenettet. I stedet er det Herning som får reduceret til 1-1 på en kontra. Og allerede minuttet efter er de tæt på at komme foran, men heldigvis var de ikke alt for effektive på dagen.

Herefter har Heidi Bønnerup et par chancer. Hun stjæler bolden fra HIKs bagerste, men afslutningen er lige forbi mål og så en afslutning udefra, men desværre lige på.

Til sidst er Herning lige ved at løbe med det hele på henholdsvis et hovedstød lige ved siden af og en afslutning på overliggeren, men det blev ved 1-1, alt i alt fair resultat med flere store chancer til begge hold.

Kampens spiller blev Lisbeth Biltoft. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Malene Søgaard, Heidi Bønnerup, Camilla Mikkelsen, Dianna Nymark, Trine Gasbjerg Jørgensen, Line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.