Brande Old Girls er tilbage på rette spor igen….

Tirsdag den 22. maj ude mod Kollund/Lind

Tirsdagens kamp var første kamp i 2. runde, hvor Brande igen skulle møde Kollund/Lind som vi vandt 1-0 over i første kamp.

Holdet var indstillet på at de unge piger fra Kollund/Lind ikke skulle have et ben til jorden og Brande startede som i første kamp med chancer fra begyndelsen.

De første 2 stod der Malene Søgaard på, men desværre lige på målkvinden. Næste chance var til Monika Kousgaard, men desværre også uden held. Efter 8 minutter kom det første mål til Brande. Efter godt samspil mellem Ulla Laursen, Malene Søgaard og Jane Ryberg, kunne Jane placere bolden i nettet til 1-0.

Herefter syntes Lind at de skulle være lidt med men Lisbet Andersen i Brandes mål stod hvor hun skulle og kunne let parere den chance.

Efter et langskud fra Gitte Holt, kunne Heidi Bønnerup samle returneringen op og score sikkert til 2-0.

Målet til 3-0 stod der Malene Søgaard på. Hun hamrer til bolden fra midten af og sender den ind lige under overliggeren.

Halvlegen var generelt præget af rigtig flot samspil, hvor Brande næste kunne gøre som det passede os.

Lind kommer lidt længere frem på banen i starten af 2. halvleg og deres første chance parerer Lisbet Andersen ud til hjørne. Kort efter er det Brande der har hjørne og Ulla Laursen sender bolden ind i hovedet på Monika Kousgaard, som desværre sender bolden lige over målet.

2. halvleg var præget af flere store chancer, hvor Brande spillerne faktisk var alene med målkvinden, men hvor hun kom ud og fik pareret bolden. Chancerne tilfaldt henholdvis Mette Jørgensen, Gitte Holt, Jane Ryberg, Ulla Laursen og Monika Kousgaard.

Midtvejs i 2. halvleg var Brande blevet lidt for offensive og Kollund/Lind får en friløber, men Lisbet Andersen i målet får den presset ved siden af målet. I stedet er det Jane Ryberg der igen er på pletten til 4-0.

Kampens sidste mål blev sat ind af kampens spiller, Monika Kousgaard, som får en frispilning lige uden for feltet og tyrer til bolden som går i mål uden chance for målkvinden 5-0.

Holdet bestod desuden af Lisbet Andersen, Mette Jørgensen, Malene Søgaard, Heidi Bønnerup, Ulla Laursen, Jane Ryberg og Gitte Holt.

Senior Old Boys sejrede i topkampen.

Mandag d. 21. maj skulle Brande Senior Old Boys spille på udebane mod Ikast FS. Begge hold var ubesejret før dagens kamp, så der var lagt op til det helt store brag mellem rækkens to bedste hold. Brande startede bedst og efter 8 min kom man foran 1-0 ved Martin “Tømrer” Nielsen. Få minutter senere tog Nicolaj Eg chancen langt udefra med et langskud og bragte holdet foran med 2-0, som også blev halvlegens resultat.
Vi skulle hen til midt i 2. halvleg inden næste mål kom. Søren Prøhl blev spillet fri af en Ikast forsvarer og med et elegant lob bragte han Brande foran med 3-0. 10 min. før tid fik Ikast et tvivlsom straffespark som Ken “Mckenzie” Pedersen var tæt på at tage i Brande målet. Han havde ellers begge lapper på, men han kunne desværre ikke forhindre at bolden gik i mål og dermed endte kampen 3-1 til Brande, som efter sejren i Ikast er rækkens eneste ubesejrede hold.
Ole Radoor blev hædret som kampens bedste spiller efter godt forsvars spil.
Brande´s næste kamp er et vaskeægte lokalderby mod naboerne fra Uhre. Kampen bliver spillet på Brande Stadion mandag d. 4. juni kl. 19,00.

Ny Storsejr til Superveteranerne

Mandag aften mødte BOBs Superveteraner Herning Fremad og vandt med hele 7-0, en sejr der let kunne have været dobbelt så stor hvis Brande spillerne havde været lidt “skarpere” når de gang på gang var alene med Fremads målvogter, BOB førte med 2-0 til pause, på mål af Max Schaumann og Steffen Eriksen. Anden halvleg var en kopi af første, men hvor BOB’s målmand Lars Heide måtte i aktion en enkelt gang! Målene i anden halvleg blev sat ind af Peter Munkholm med 2, Max Schauman med endnu 2 “kasser” og en enkelt til Ib Møller. Superveteranerne skal først i kamp igen den 4. juni hvor der tages hul på anden runde – og modstanderen er Hammerum på udebane.

Sæsonens første nederlag

Tirsdag den 15. maj ude mod Herning KFUM

Som i de forrige kampe startede Brande rigtig godt og havde godt styr på Herning. Der var også mange chancer, men desværre uden mål. Desværre er Herning KFUM mere effektive. På den ene af deres 2 chancer i 1. halvleg får de scoret til pause stillingen 1-0.

2. halvleg blev rigtig skidt for Brande. Der var ikke rigtig noget der ville lykkedes for Brande pigerne og i stedet blev det Herning KFUM der overtog spillet og havde flere gode chancer og udnyttede den ene til slut resultatet 2-0. Dog fik Brande sluttet af med et par gode chancer – dog uden scoring.

Kampens spiller blev Mette Jørgensen. Holdet bestod desuden af Helle Iversen, Pia Søndergaard, Pia Holt Kjærgaard, Lisbeth Hansen, Trine Gasbjerg, Malene Søgaard, Line Kaasbjerg og Dorthe Eriksen.

Blot et spark fra tredie halvleg