Mandag aften startede sæsonen for 40+ holdet. Det skete i en hjemmekamp imod Sdr. Felding og det viste sig hurtigt at blive en ret ensidig affære.
Brande bragte sig i front efter 30 sekunders spil på et drømmemål af Bjarne ”Tøf”. Den start kom modstanderne sig aldrig over og der stod Brande på resten af kampen.
Brande stillede til kampen op med en del ”nye” spillere i forhold til sidste sæson. Alle gjorde en rigtig god figur og flere kom endda på scoringstavlen.
Henrik Warrer gjorde comeback efter flere års fodbold pause. Han scorede et rigtig flot mål direkte på frispark.
Allan Kjærgaard var også med for første gang i noget tid og han spillede en rigtig flot kamp, som blev krydret med et flot mål, hvor Sdr. Feldings forsvarsspillere var statister i nogle flotte Brande kombinationer.
En streg i regningen var selvfølgelig reduceringsmålet, hvor Torben Kjærgaard Jakobsen må påtage sig en stor del af skylden, da han ikke fik afværget opspillet.
Brande endte med at vinde kampen med 6-1, hvor resten af målene blev scoret af Søren Prøhl med 2 scoringer og et enkelt selvmål.
Brande burde at ha vundet større, men alt i alt en super start af holdet.
Brande´s næste kamp er også på hjemmebane, og det er mandag d. 15. april kl. 19,00 mod Herning Fremad.