Ikast FC-BOB+30

Det endte med at Ikast FC satte en bane op med kegler, hvorefter kampen kom i gang. Ikast kom bedst fra start og satte sig hårdt på midtbanen, hvor BOB havde svært ved at bryde spillet, samt føre bolden frem af banen. Dette førte til en Ikast scoring efter ca. 15 min spil, da der blev slået et hårdt indlæg fra venstre kanten, hvorefter en Ikast spille sikkert satte den i mål uden chance for BOB keeper, Morten Thomsen. BOB fik herefter bedre fat og kom frem til flere store chancer til blandt andet Tommy Riis og Mark Kyed, men ind over stregen ville bolden ikke. Kort inden halvlegen fik Michael Tyr Kristensen gult kort, hvorfor BOB holdet spillede med 10 mand i de første 10 min af anden halvleg.

Dette var et dyrt gult kort, da Ikast scorede 3 mål inden for de første 5 min af anden halvleg således at der stod 4-0. BOB fik herefter bedre styr på spillet og blev tildelt et ´straffespark, da Michael Tyr Kristensen blev nedlagt i feltet. Straffesparket blev taget af Lars Duedahl, som desværre ramte stolpen, hvorfor der forsat stod 4-0. Kort tid efter blev BOB tildelt endnu et strafffespark, som Kris Mollerup denne gang skulle sparke, men han sparkede desværre forbi mål. Dette var noget af en mavepuster for BOB og man kunne fornemme frustrationen lyse ud af spillerne og fornemmelsen af at det bare ikke var BOB´s aften. Kampen sluttede dog med en scoring til BOB som blev headed i mål af en flyvende coach, Søren Laursen. Dette blev også kampens sidste scoring og kampen endte derfor 4-1 og BOB måtte erkende, at man ikke kunne være indsatsen bekendt.

Kampens spiller blev en evigt fightende Allan Madsen, som kunne være sin indsats bekendt med solidt arbejdsindsats over stort set hele banen.

MESSI SHOW DA BOB+45 VANDT KÆMPE SEJR PÅ HELE 10-0

Kampens oplæg fra holdleder Michael Andersen blev fuldt til punkt og prikker, om at holdet skulle være max klar fra starten af og få kampen lukket hurtigt. Sidste år da man også mødte Tjørring hjemme led holdet nemlig at af de sjældne nederlag, da holdet tog for nemt på det, så dejligt at holdet hørte efter denne gang.

Allerede efter 32 sekunder var Thomas ”Messi” Svensson på pletten til 1-0 på oplæg af Henrik Skytte Mortensen. Det skal da lige nævnes at Tjørring startede med at give bolden op.

Efter 4 min havde Nicolaj ”Lord” Eg og Thomas ”Messi” Svensson gjort det til både 2-0 og 3-0 på oplæg nummer 2 fra Skytte og Eg. Så bedre start med 3-0 efter 4 min. fåes vist ikke bedre.

Så var den kamp allerede afgjort. BOB stoppede dog ikke her og var i fuld kontrol i hele 1 halvleg som endte med hele 7-0.

På yderligere scoringer fra Messi på indlæg fra Kenneth Thinggaard til 4-0. Kenneth Thinggaard der løber en lang fremlægning fra Martin Nielsen op og scorer sikkert til 5-0. Et perfekt hårdt og præcis langskud fra Allan Kjærgaard til 6-0 og Henrik ”Skytte” Mortensen lukker 1. halvleg ned til 7-0 på et oplæg fra Messi.

2. halvleg forløb næsten som 1. halvleg. Dog kom Tjørring frem til 2 store chancer. Først havde de et forsøg på stolpen. Så skulle man tro det var deres største chance. Dog fik de en friløber, da Martin Nielsen tæmmede bolden med ”lillemand” og faldt til jorden, men Tjørring angriberen brændte den kæmpe chance. 17 minutter inde i halvlegen scorede Messi for 4. gang til 8-0, da han flot tilkæmper sig bolden i feltet, drejer rundt om sig selv og hamrer bolden i kassen. Kim Nielsen scorer til 9-0 efter et hjørnespark der ender i feltet og efter en masse ping pong med stolper mm bliver sparket i nettaget. Med kampens sidste spark sender Nicolaj Eg bolden i kassen til 10-0 efter formidabel forarbejde af midtbane slideren Michael ”Summe” Husum.

Kampens suveræne spiller blev velfortjent Thomas ”Messi” Svensson.

1-0 Thomas “Messi“ Svensson

2-0 Nicolaj “Lord” Eg

3-0 Thomas “Messi“ Svensson

4-0 Thomas “Messi“ Svensson

5-0 Kenneth ”Henning” Thinggaard

6-0 Allan “Gulddrengen” Kjærgaard

7-0 Henrik “Skytte/Austin” Mortensen

8-0 Thomas “Messi“ Svensson

9-0 Kim “AC” Nielsen

10-0 Nicolaj “Lord” Eg

For mange brændte chancer kostede sejren

Brande damer lagde ellers godt ud, og pressede godt på med nogle gode opspil og chancer. Holdet viste igen at de er gode til spille den rundt, og finder hinanden. Første mål kommer også efter at Michelle ser at Anne løber sig fri, så nede fra forsvaret laver hun en perfekt aflevering, som Anne modtager og prikker ind i mål. Brande bliver ved med at presse på, og via en hurtig kontra løber Malene bolden op, et kort stop ved Anne, som  hurtigt spiller den videre til Lena, der sikkert banker den ind. Dog får Silkeborg scoret til 2-1 inden pausen, da et langskud udefra snyder Jane, og bolden ryger ind i målet. Anden halvleg er kendetegnede ved, at Brande har stort set alt spillet, men desværre udnytter vi ikke vores chancer og får lukket kampen. I stedet er de Silkeborg, som får et hjørne kort før tid, hvor en Brande spiller uheldigvis får ramt bolden, således den ryger i eget mål. De sidste 5 min fortsætter damer med at presse på, men bolden vil ikke ind. Desværre ”taber” damerne kampen 2-2, som vi allerede i første halvleg skulle have lukket helt.

Kampens spillere blev Michelle Stenholdt Funch, Malene Søgaard, Anne Sørensen samt Michele Duedahl. Kampen gav debut til Mette Nørgaard samt Michelle Stenholdt Funch. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Gitte Holt, Line Kaasbjerg Svensson, Lena Jensen og holdleder Dina Nygaard.

BOB +50 STADIG NR. 1.

Ny sejr til BOB +50 i hjemmekamp mod Herning KFUM 2.
Brande skulle forsøge at fortsætte rækken af sejre, da Herning KFUM gæstede Brande Stadion. Kampen i Herning var endt med en smal sejr, hvorfor hjemmeholdet var fokuseret på opgaven. Der skulle derfor ikke gå længe inden Brande bragte sig foran ved Martin Bjærre, der blev spillet fri af Sigurd Kristensen. Kort efter blev det 2-0, da Brandes topscorer Kai Varisbøl headede at præcist indlæg fra Martin Bjærre i nettet. Snart blev det 3-0, da Ole Radoor med et frækt chip spillede Martin Bjærre fri, hvorefter denne sikkert scorede ved bageste stolpe. Der kom en lille smule grus i maskineriet, da det lykkedes Herning KFUM at reducere til 3-1, da Brandes ellers gode defensiv svigtede. Brande svarede dog hurtigt igen, da Kai Varisbøl igen var på pletten og via den ene opstander kanonerede bolden i mål. Sikker og fortjent pauseføring på 4-1 til BOB. Status var en yderst høj udnyttelsesgrad af de chancer holdet tilspillede sig. Dette skulle dog ændre sig markant i anden halvleg, da der blev dømt skydetelt mod Herning KFUM’s mål, hvor Hernings målmand måtte præstere en række store redninger. Modsat første halvleg var det nu stolpe ud og der skulle en foræring til før det lykkedes BOB at score til 5-1. Målscorer denne gang var Ole Radoor, der køligt udnyttede situationen. Slutresultatet blev 5-1 til BOB. Totalt misvisende resultat i forhold til spil og chancer. Med sejren fastholder BOB førstepladsen nu med 2 point ned til Sunds og 5 point ned til Herning Fremad inden sæsonens sidste og afgørende kampe. Brandes bedste i kampen var Martin Bjærre, der udover sin assist og to mål leverede en fin præstation.

Blot et spark fra tredie halvleg