God start gav sejr

BOB – Hammerum

Kampen var knap fløjtet i gang, før damerne havde scoret. Noget nær det hurtigste mål, som er scoret på bane 1. Under 10 sek. tog det Cecilie at skyde bolden i mål fra midten af Hammerums halvdel. Det næste kvarter var det udelukkende BOB pres og det var næsten mere imponerende, at der ikke blev scoret en 3-4 mål her. Først efter utrolig mange chancer og klump spil får Anne scoret. Inden pausen lykkes det også Lena at få scoret på et fladt spark udefra.

Efter halvleg er det igen BOB som var mest dominerende, men det var som om, at BOB bare spillede bolden rundt, men aldrig fik bolden i mål. Til gengæld fik Hammerum en friløber, hvor der måske burde have været et frispark til BOB inden, hvor de fik scoret. Da der er 5 min. tilbage, lykkes det Cecilie igen at score på et spark udefra, som dog bliver rettet lidt af på vejen. En ikke særlig velspillet kamp, men mange BOB chancer, som burde have givet flere mål.

Kampens spiller blev en stærk spillende Anne.

Aktivfest 2022

Afholdes i klubhuset lørdag d. 8. oktober kl. 18.00.
Pris pr. person kun kr. 150,-, som inkluderer både spisning, drikkevarer og underholdning.

Tilmelding og betaling (mobilepay 57026) senest d. 30. september.

Se mere på Brande Old Boys’ facebook-side eller kontakt din holdleder.

Sejr i fjerde forsøg

+50-holdet fik en ønskestart, da de mandag havde besøg af Tjørring, som det trods 3 forsøg ikke var lykkedes at besejre tidligere i år.

Efter 2 minutters spil trykkede Bjarne ”Tøf” Kristensen af langt udefra; skuddet sad lige på Tjørring-keeperen, som åbenbart havde glemt alt om første kapitel i målmandshåndbogen: at samle benene, og så var hjemmeholdet i spidsen på lidt af en foræring.

Gæsterne sad på meget af spillet, men de var i modsætning til Brande yderst sjældent farlige. Fem minutter før pausen fordoblede indskiftede Thomas Svensson så BOB’s føring, da han headede et perfekt hjørnespark fra Bjarne ”Tøf” i kassen, og han nåede også at brage bolden på tværribben med et lumsk, dykkende langskud. Desuden havde Michael Husum flere tilløb til chancer, men han fik aldrig for alvor testet gæsternes målmand.

2. halvleg blev en mere taktisk affære, hvor værterne koncentrerede sig om defensiven for at slå kontra, når chancen bød sig. I BOB-målet havde Bjarne Thisgaard meget lidt at lave, men i den anden ende ramte Thomas Svensson igen overliggeren, denne gang på et hovedstød efter et frispark fra Danni ”Smøg” Nielsen.

Tjørring-keeperen fik gjort lidt af skaden god igen, da han med en refleksredning fik viftet et afrettet skud til hjørnespark, så halvlegen endte uden scoring.

Sejren var Brandes tredje i træk, og holdet er efter en svag start på efterårssæsonen nu alene på andenpladsen.

Kampens spiller blev Thomas Svensson.

40+ sejr i Hammerum

Torsdag aften var 40+ et smut forbi Hammerum

Det blev en kamp som Brande kontrollerede fra start til slut.

Brande kom foran allerede i kampens 10 minut. Tyr spiller bolden skarpt ind til Summe. Der smart afdribler et par Hammerum spillere og lægger bolden sikkert ind med indersiden til 1-0 føring

Brande kom til flere gode chancer i 1 halvleg men ind ville bolden bare ikke.

En enkelt gang kom Hammerum ud fra deres skyttegrav, det udmøntede sig i en halv chance.

2 halvleg forløb som 1 halvleg. Hammerum gravet ned i deres skyttegrav foran feltet. Brande blev ved med at brænde deres chancer.

Så den noget uskønne kamp endte med en 1-0 sejr til 40+ holdet

Kampens spiller blev en godt arbejdende Tyr.

Næste kamp er hjemme mod Vildbjerg, torsdag 15 September kl. 19.

Blot et spark fra tredie halvleg