ÅRETS SPILLER OLDBOYS +40

Dette år var der dødt løb mellem to spillere inden sidste spillerunde som var torsdag d. 8. oktober.

Allan Holt Kjærgaard og Michael Husum havde begge 16 stemmere inden kampen, men da kampen blev aflyst, valgte de to holdledere årets spiller ud fra hvem der havde spillet færrest kampe af de to midtbane generaler.

Årets spiller 2020 for oldboys +40 blev:

Michael Husum aka Summe

Stort tillykke fra Brande Oldboys

ÅRETS SPILLER OLDBOYS +50

ÅRETS SPILLER BOB +50 / AFSLUTNINGS HOLD HYGGE

Da BOB’s årlige aktivfest af kendte årsager ikke blev til noget i år, afholdt BOB’s +50 hold sin egen interne afslutningsfrist i private rammer hos Ole Thisgaard.

Der var et rigtig godt fremmøde med 12 spillere – og alle fik en kanon hyggelig aften.

Der var indkøbt diverse våde varer og serveringen lød udover det på hjemmebragt pizza og chips mm.. Og så havde aftenens vært også bedt om hjælp til at gøre et indhug i hjemmebaren.

Studs stødte til festen lidt senere og indledte med et rigtig godt indlæg, hvor udleverede gaver til spillere med sjove anekdoter knyttet til bl.a. modtog værten Toms skildpadder, så kan man så tænke sit. Derudover modtog Mackenzie håndsæbe, så han kan vaske hænder. Han mente nu ikke selv, at han i den forgangne sæson havde haft behov for at vaske hænder.

Spillere havde yderligere som tak for sæsonen samlet ind til gaver til holdlederteamet, Willy, Kim og Gøgler, med nogle flotte købsmandskurve fra Wine’n Fun, som blev overbragt af Studs, der modtog stor hyldest for sit gode indslag.

Årets spiller på BOB +50 var ekstremt tæt med tre spillere med samme antal stemmer. Derfor blev afgørelsen truffet efter reglen for færrest spillede kampe. Det blev derfor Dan Helge Pedersen?? , der blev årets spiller. Sigurd Kristensen og Ole Radoor måtte nøjes med at være meget tæt på titlen. Aftenens vært Ole Kjær Thisgaard?? lod sig overtale til at modtage præmien på vegne Dan Helge, der var forhindret i deltage.

Der var flere spillere, der benyttede lejligheden til at tage ordet og komme med nogle kloge og bevingede ord om sæsonen og i det hele taget. En mega hyggelig aften med rigtig god stemning.

Tak til Gøgler og Dann T. som det første initiativ og stor tak til Thisgaard for at stille sit dejlige hjem til rådighed for aftenen.

ÅRETS OLDGIRLS SPILLER 2020

Årets spiller skulle findes i sidste kamp, hvor hele fem spillere kunne nå at blive det; Line, Lena, Maria, Lene og Birgitte. Så udover at kæmpe om en sejr, så var der også lidt ekstra at kæmpe for. Årets spiller har været solid og har haft et godt tag på midten af banen. Hun har været stærk fremad og har både haft øje for sine medspillere, men har heller ikke været bleg for at gå den direkte vej eller at skyde udefra. Der har været god fight og så har hun også scoret en del mål. Så selvom Lene kom godt snigende efter titlen i de sidste tre kampe og endte med 13 stemmer i alt, så blev årets dame spiller Birgitte med 14 stemmer.

Birgitte var også ligeved at snuppe målscorer titlen, men den løb Lena med, med et mål mere på kontoen.

ÅRETS SPILLER OLDBOYS +30

Selvfølgelig hr. Thomas Lundsberg Lund aka the machine, bomber, evigt fightende holdspiller.

I år blev gaven overgivet af trænerteamet efter Hr. Lund havde været til Trille Trolle håndbold med knægten.

Vi ønsker Lund tillykke med titlen igen og takker ham for hans rolle på holdet.

Lund er en kanon spiller at have på holdet, da han stort set spiller alle kampene, har et godt humør, er holdspiller, positiv på banen og leverer en løbe indsats ud over det sædvanlige.

Stort tillykke fra Brande Oldboys.

Blot et spark fra tredie halvleg