Så må der bades og klædes om igen!

Samtidig med at vi sagde goddag til august, sagde vi farvel til de fleste af de sidste corona-restriktioner vedr. omklædning og bad.

Det betyder, at det nu ikke længere kræver coronapas eller tilsvarende at klæde om før og efter træning og kamp eller for at tage bad efter kampen/træningen.

Kvadratmeterkravet er dog ikke ophævet helt, men halveret til to kvadratmeter pr. person, hvilket eksempelvis betyder, at der nu (igen) må være 10 personer ad gangen pr. omklædningsrum i klubhuset – meget praktisk for 7-mandsholdene, knap så praktisk for 11-mandsholdene, som enten må benytte 2 omklædningsrum eller skiftes til at skifte.

Dette gælder naturligvis også for udeholdene.

Så husk håndklæde og badedyr, næste gang du skal til lørdagstræning – og hvis du hellere vil fortsætte med omklædning og bad derhjemme, er det selvfølgelig også helt i orden!

Ta’ en for holdet!

Fik du ikke smagt den i forbindelse med generalforsamlingen eller vores jubilæumsreception, har du chancen nu!

I anledning af Brande Old Boys’ 80-års jubilæum har vi fået fremstillet vores helt egen jubilæumsøl i et begrænset oplag.

Øllen er brygget på Bøllingsø Bryghus, og den er så classic, at det kan smages.

Nyd den afkølet en lun sommeraften på terrassen eller til et stykke hjemmebagt rugbrød med lun leverpostej og bacon eller sprøde agurkeskiver – skål og velbekomme!

Jubilæumsøllen, som er på 50 cl., koster kr. 40,- pr. stk. (inkl. pant), køber du 3, får du dem for en hund.

Betales enten kontant, via mobilepay eller bankoverførsel.

Kontakt formanden på formand@brandeoldboys.dk eller ring/skriv på 6081 1733 for at aftale nærmere vedr. afhentning.

Nederlag til Ikast FS

Onsdag drog BOB+30 til Ikast, hvor man skulle forsætte den gode stime som man havde været inde uden nederlag. Denne dag viste sig dog hurtigt at være en TOTAL offday fra BOB mandskabet og da Ikast på dagen havde fået skaffet kvalitets spillere fra nær og fjern, blev BOB straffet på de fejl der blev lavet.

BOB tabte 6-2 og ud af de mål gav BOB Ikast de 4 af målene selv via dumme fejl/tilbagelægninger, samt manglende kommunikation. BOB var gået på sommerferie og der er stort set ikke mere godt at sige om den kamp.

En noget træls situation i kampen udspillede sig i første minut af kampen, hvor Ikast FS´s angriber, med fuld overlæg og uden at bolden var i nærheden, sparkede Christ Christiansen ned, men dommerens fløjte forblev tavs, på trods af at man tydeligt kunne høre slaget fra sparket….. En hovedrystende handling, af en ellers god fodbold spiller, som tilsyneladende ikke magter opgaven og burde gå til kampsport i stedet…..

Nu venter der BOB en fortjenet sommerferie, hvor man vil holde formen ved lige med onsdags træninger indtil efterårets første kamp.

Sejr over Mejrup onsdag d. 16 juni.

På en solskins onsdag drog BOB+30 til Mejrup, hvor vi bare må konstatere, at BOB´s tidligere bekendtskaber med Mejrup ikke har været alt for gode… Denne dag skulle det dog blive anderledes på trods af at BOB kun drog 11 mand afsted, samt at man fik et afbud lige op til afgang.

BOB startede kampen i en 3-5-2, dog afventende og overlod spillet til Mejrup i de indledende minutter. Dette ændrede sig dog hurtigt og kampen bølgede frem og tilbage og det var desværre Mejrup, som kom først på måltavlen, på et hjørnespark, hvor bolden endte ved en spiller i venstre side af feltet, hvor han firsttimede bolden i mål, uden chance for Jonas Fløe i målet. BOB pressede dog Mejrup tilbage på banen, hvilket gav flere gode chancer til BOB og særdeles den velspillende Thomas Lund, som modtog bolden på Mejrups banehalvdel og med et par gode træk var han forbi flere Mejrup spillere og satte bolden i kassen til 1-1. BOB forsatte med det gode spil, hvilket resulterede i, at den evigt kæmpende Allan Madsen modtog bolden i højre side af feltet og med et fremragende spark bankede han den op i nettaget til en fortjent føring på 1-2, hvilket også var første halvlegs resultat.

 Fra anden halvlegs start kom Mejrup bedst igang, men BOB var kontant farlige på hurtige omstillinger og kontra, hvor blandt andet Michael LP, Allan Madsen, Alex Torp og Thomas Lund var på en helt anden planet og leverede exceptionelt godt løbearbejde og fight. Dette arbejde resulterede i endnu en scoring til BOB, da Thomas Lund modtog bolden i venstre side, afdriblede et par forsvarsspillere, sendte bolden ind til Michael LP, som sikkert satte bolden i mål til 1-3. Herefter stod der Mejrup på resten af kampen, som pressede godt på, dog uden at komme til de helt store chancer. Jonas Fløe i målet leverede en konge indsats med roligt omgang med bolden, samt gode redninger. Jakob Bænk spillede defensiv midtbane og løb som om fanden var efter ham og fik standset mange af Mejrups fremryk på banen. Casper Niemann og Anders Møller var kongerne på midtbanen, løb solen sort og var utrættelige i deres engagemanet, fight og tacklinger, hvilket Mejrup spillerne havde det svært med. I forsvaret fik BOB hjælp af Michael Andersen (Viking) og Simon Splidsboel, som begge spillede en stor kamp og sørgede for at Mejrups hurtige kanter, stort set ikke kom til kvalificerede indlæg. Alle spillere på dagen leverede en indsats udover det sædvanlige og tilbagelagde mange kilometers løbearbejde, hvilket grundlagde sejren.

Kampen sluttede 1-3 til BOB og kampens spiller blev fuldt fortjent Michael Andersen, som spillede en aldeles fremragende kamp, hvor han var overalt på banen.

Blot et spark fra tredie halvleg