Vi (og alle andre klubber med oldboyshold i DGI’s turnering) har – endnu inden første spillerunde er afsluttet – modtaget nedenstående skrivelse fra Herning Fodbolddommerklubs dommepåsætter.
Læs den og overvej, om du er en af dem, der er med til at gøre livet surt for “manden (m/k) i sort” – de er jo som bekendt også kun mennesker, der (endda mod en relativt beskeden betaling) vælger at bruge aften efter aften på at sørge for, at vi andre kan spille fodbold under nogenlunde ordnede forhold.
Og skulle du opleve en fejlkendelse, så husk, at der formentlig også går ret længe imellem, du selv leverer en 100 % fejlfri kamp!
“Vi har nu i nogle år forsøgt at appellere til jeres OB-hold om at yde fairplay over for dommerne i jeres rækker.
Det har dog været med begrænset succes.
Over de sidste 3-4 sæsoner har jeg fået meddelelse fra næsten to håndfulde af dommere om, at de ikke ønsker kampe i jeres OB-rækker.
Der skulle så kun gå én runde i år før endnu en dommer meldte fra.
Det er specielt i 11-mandsrækkerne, at brokkeri er et udpræget problem. Desværre er det ikke kun én klub, men klubber over en bred kam.
At dømme fodbold er et frivilligt hverv, så det er op til den enkelte dommer selv at vælge, om han vil være en del af jeres fodboldkampe.
Fodbolddommere hænger ikke på træerne, så det er ikke sikkert, at jeg i år vil lykkes med at kunne påsætte dommere til samtlige kampe.
Samtidig vil jeg opfordre jer i klubberne til at finde emner, som vil tage dommerkort og melde sig under vores fane. Vi oplever jo rigtig mange OB-spillere, der kender reglerne meget bedre end os og ved, hvad der skal dømmes hvornår.
Med ønsket om en god sæson
Robert Houlberg,
dommerpåsætter af DGI-kampe for Herning Fodbolddommer Klub.”
Så blev det forår og 40+ skulle spille første turnerings kamp i Ikast
Det blev en kamp, hvor man tydeligt kunne se at det var sæsonens første kamp.
Brande kom aldrig rigtig op i omdrejninger. Det resulterede i et nederlag på 2-1 til Ikast.
En 1. halvleg hvor Brande godt kunne have været kommet foran. På et par store chancer til Summe og Videsen. Dog endte halvlegen uden scoringer.
2 Halvleg var kun 3 minutter gammel da Ikast’s mexicaner drog igennem Brande forsvaret og loppede bolden i kassen til 1-0. Et temmelig godt scoret mål.
Yderlig mere diskede Lars Poulsen op med et par klasse redninger og holdt dermed Brande inde i kampen.
10 min før tid blev Brande straffet på et dårligt indkast fra Allan Kjærgaard, der aldrig nåede frem til en Brande spiller. I stedet for opsnappede Ikast bolden og scorede til 2-0.
I kampens sidste minutter fik Medin reduceret til slut resultatet 2-1 men tættere på kom Brande ikke….
Kampens spiller blev Allan Kjærgaard, som gjorde comeback efter en lang skadespause.
Styr på stillingen
Når der fremover skal spilles turneringskampe på Brande Stadions bane 1, bliver det takket være den nyopsatte elektroniske måltavle noget nemmere for publikum at følge med i stillingen i kampen og hvor lang tid, der er tilbage.
På generalforsamlingen i 2020 overrakte daværende BOB-formand Torben Jakobsen et gavekort på 10.000 kr. til BIF til netop det formål, og nu er pengene så kommet til udbetaling.
I det hele taget har Brande Stadion takket være en ihærdig flok førsteholdsspillere og ikke mindst deres forældre fået den helt store tur op til sæsonstart, så det nu igen er fedt at være tilskuer – kæmpe respekt for jeres indsats!
Derfor var det også ret nemt for den nuværende BOB-bestyrelse at bevilge et tilskud til indkøb af en gasgrill, så førsteholdskampene fremover kan nydes sammen med en standard stadionplatte.
Vi Foretrækker Frankfurtere!
Turneringsplanerne er klar
Så er turneringsplanerne for forårssæsonen klar – det har de faktisk været i et stykke tid for herreholdenes vedkommende, men først nu er damernes også blevet offentliggjort.
Oldgirls/seniordamer er til gengæld et af de første hold, der skal i aktion: de lægger ud med en udekamp mod Snejbjerg, som er programsat til onsdag d. 12. april (eftf. rykket frem til tirsdag d. 11. april).
Onsdag tager +30-holdet imod Herning Fremad til årets første hjemmekamp, og dagen efter skal +40 -holdet til arvefjendeopgør i Ikast.
Pga. 2. påskedag 10/4 må de to “seniorhold”, +50 og +60, vente til ugen efter med at komme på græs. Mandag d. 17. april skal +50’erne en tur til Bording, og samme aften tager +60’erne imod Ikast FS.
Du kan se samtlige holds turneringsplaner ved at klikke på linkene i menuen til højre på forsiden.