Debatindlæg af Mikael Lund, formand for Brande Old Boys
Som det nok er de fleste bekendt, er Ikast-Brande – i hvert fald ifølge medlemmerne af Dansk Industri – Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, men hvordan står det til på idrætsområdet?
I 2017 indgik Ikast-Brande som en af de første kommuner i landet en partnerskabsaftale med DIF og DGI under overskriften ”Bevæg dig for livet”. Målsætningen var dengang, at mindst 85 % af kommunens borgere skulle være fysisk aktive i 2020, og at 58 % dyrkede idræt og motion i fritiden i 2022.
Det førte siden til udarbejdelsen af en idræts- og fritidspolitik med titlen “Fritid og Fællesskaber”.
De første to år efter aftalens indgåelse bød på tilbagegang i det samlede antal medlemmer i kommunens idrætsforeninger, en tilbagegang der blev vendt til en beskeden fremgang i 2019, inden Covid-19 kortsluttede stort set al foreningsidræt.
Men hvad har Ikast-Brande Kommune så helt konkret gjort for at leve op til de forkromede målsætninger?
I 2019 besluttede det daværende Kultur- og fritidsudvalg, at målene på kommunens fodboldbaner skulle forsynes med hjul. På den måde kunne foreningernes frivillige trænere og ledere skubbe rundt med målene, når der skulle slås græs. Med denne manøvre sparede kommunen angiveligt ca. 200.000 kr. årligt. Mindre vigtigt var det tilsyneladende, at man konverterede en opgave, som hidtil var blevet klaret maskinelt ved hjælp af et par gafler monteret foran på den traktor, der slog græsset, til (mere) frivilligt, manuelt arbejde.
I 2020 besluttede byrådet så at harmonisere lokaletilskuddet, så alle kommunens foreninger fremover modtog samme procentsats. Indtil da havde traditionelle idrætsgrene som f.eks. fodbold, håndbold og badminton modtaget fuld refusion, mens nyere idrætsgrene måtte nøjes med 75 %. Her kunne man måske have valgt en procentsats et sted midt imellem, men i stedet scorede kommunekassen hele gevinsten (besparelsen), da lokaletilskuddet en bloc blev nedsat til 75 %. Ingen foreninger vandt, men mange mistede med et penselstrøg en fjerdedel af deres lokaletilskud, selvom beslutningen blev udskudt i et år.
Seneste nyt fra den kommunale front er, at fodboldklubberne fremover selv skal stå for vanding af banerne – til det formål kan klubberne allernådigst købe en vandingsmaskine af kommunen, som de så selv skal betjene og servicere i tilfælde af nedbrud – samme betingelser gælder i øvrigt opkridtningen af banerne, som klubberne selv har varetaget i en årrække.
For nogle år siden viste en analyse, at Ikast-Brande er den kommune i Danmark, der bruger næstfærrest penge pr. indbygger på kultur- og fritidsområdet. Den placering har de ovenstående tiltag næppe ændret i positiv retning. Derfor må det være på sin plads at spørge, om Ikast-Brande efterhånden aspirerer til titlen som ”Danmarks mindst idrætsvenlige kommune”?
Årligt tilflyder der både FC Midtjylland og Herning-Ikast Håndbold sekscifrede beløb i sponsorater, og da håndboldkvinderne, som dengang stadig optrådte med FCM-logoet på trøjerne, var i alvorligt økonomisk uføre i 2013, fandt det daværende byråd med borgmester Carsten Kissmeyer i spidsen uden problemer en halv million kroner ekstra i kommunekassen.
Der er åbenbart ikke helt den samme prestige i at støtte breddeidrætten i Danmarks førende erhvervskommune.
