BOB’s lederpokal 2025

I forbindelse med mandagens generalforsamling blev BOB’s lederpokal uddelt pr. stedfortræder. Den afgående formand motiverede tildelingen således:

BOB’s lederpokal går til en person, som også var indstillet til hæderen sidste år, men som dengang blev overhalet indenom af vores afgående kasserer.

For andet år i træk går BOB’s fornemste hæder til en kvinde; en kvinde som faktisk er den eneste i Brande Old Boys’ historie, der har stået i spidsen for et hold i DBU-regi.

I sommeren 2018 blev hun headhuntet som holdleder for vores oldgirls, som hun siden 2019 har haft eneansvaret for. Det har til tider krævet et enormt arbejde at samle spillere, og at det et par gange sidste efterår ikke lykkedes, betyder ikke, at indsatsen eller arbejdet af den grund har været mindre – snarere tvært imod.

BOB’s lederpokal 2025 går til: Dina Nygaard

Hun var desværre ikke til stede på generalforsamlingen – men det var hendes far, Einar, som derfor blev betroet pokalen og opgaven med at viderebringe den til Dina.

Ceres spillerpokalen 2025

I forbindelse med Brande Old Boys’ generalforsamling 24. februar 2025 overrakte den afgående formand for foreningen Ceres spillerpokalen til Nicolaj Eg.

Tildelingen blev motiveret således:

  • Man behøver ikke at have spillet på flere forskellige hold i løbet af en sæson (hvilket også ville gøre det svært for damerne) – men det har årets modtager af spillerpokalen
  • Man behøver ikke at være blandt de spillere, der har spillet flest kampe i løbet af sæsonen – men det var årets modtaget af spillerpokalen igen i 2024
  • Man behøver heller ikke at have været topscorer for at få spillerpokalen – men det har årets modtager været mange gange, endda så sent som i den forgangne sæson
  • Man behøver for den sags skyld ikke at have klubrekorden som den, der har siddet flest år som suppleant i BOB’s bestyrelse – men det har årets modtager af spillerpokalen
  • Det er faktisk heller ikke et krav for at få spillerpokalen, at man bruger halvdelen af sin vinterferie på at udarbejde programmet for firmafodboldmesterskaberne – men det har årets modtager efterhånden gjort i en lang, ubrudt årrække
  • Man behøver overhovedet ikke være fan af FCK for at modtage spillerpokalen – men det har årets modtager af spillerpokalen nu aldrig lagt skjul på, at han er – og respekt for det!

Ceres spillerpokalen 2025 går til en ægte klubmand:

Nicolaj Eg

RESULTATER FOR FIRMAFODBOLD 2025

HERRE A FINALEN 2025

  1. Brøndum Textil
  2. Jack & Jones Produkt FC
  3. NAME IT
  4. Bestseller Finance
  5. Natural Young Boys

Bedste fighter:
Rasmus Lorentzen fra NAME IT

Most value player:
Frederik Danielsen fra Jack & Jones Produkt FC

DAME RÆKKEN 2025

  1. Blåhøj El team spildt potentiale
  2. Brandlundparken / Brande Åbo
  3. Siemens Girl Power
  4. ONLY

Bedste fighter:
Camilla Rahbek fra Siemens

MIX RÆKKEN 2025

  1. Artium Survivors
  2. Jack & Jones
  3. Landhuset / Brandt & Holt
  4. JPØ 2 ryk og 1 aflevering

Bedste kvindelige fighter:
Mette Sandfeld Christensen

Bedste mandlige fighter:
Nikolaj Jakobsen

BEDSTE UDKLÆDNING 2025

Hosekræmmeren

22 mand til juledagsbold

I en tid, hvor der er rigeligt, der skiller – lige fra krig til sovsen – er det rart, at der også stadig er ting, der kan samle.

Ikke mindst legen med den lille runde, som – i kombination med forårsagtige temperaturer – havde lokket 22 mand på stadion til den traditionsrige omgang juledagsbold.

En halv snes af dem fik deres debut som u/50-spillere, en anden fik sin første “+50-experience”, men fælles for alle var, at der blev brændt en solid portion kalorier af i løbet af en times five-a-side-fodbold.

Nåede du ikke på stadion juledag, er der ingen grund til at fortvivle: Vi mødes igen lørdag d. 28. december kl. 13.30 til årets sidste omgang lørdagstræning.

Glædelig jul til alle og tillykke til jer, der havde heldet med jer og vandt gavekort på jeres BOB-julekalender. HUSK at præmierne kan afhentes på Brande Bladets kontor frem til 24. januar.

Blot et spark fra tredie halvleg