Kategoriarkiv: Old Girls

Sejr på en lun solskins dag

Bob – Resenbro

På en lun sommeraften tog damerne imod Resenbro i holdets blot 3. hjemmebane kamp. Bob starter ud med et godt pres, hvor Birgitte dibler op gennem banen og finder Lene, som desværre placeret bolden lige over målet. Kort efter er det Birgitte selv, som får skudt udefra, men her rammer hun overliggeren. Da der er spillet ca. 10 mintutter og Bob har haft et utal af chancer, lykkes det Cecilie at finde en fri Birgitte, som sikkert får headet bolden i mål. Få minutter senere er det Cecilie selv, som prøver udefra, og banker bolden ind i hjørnet uden chance for målmanden. Inden pausen får Bob endvidere tilkendt et straffespark, efter en Resenbro spiller tager bolden med hænderne. Her er det Lena, som uden problemer scorer.

Hele 2. Halvleg spiller Bob en mand i undertal, og det kræver lige lidt tilvænning og et ekstra løbearbejde af damerne. Specielt kanterne får løbet mange gode ture op gennem banen, og samtidig er damerne gode til at dække hinanden ind eller komme med tilbage igen. Resenbro kommer frem til et par enkelte chancer, men både Lena og Camilla samt Jane, får afværgeret situationerne. Ellers var halvlegen præget ved en del Bob chancer. Efter lidt spil frem og tilbage får Camilla prikket bolden over til Birgitte, som scorer sit andet mål. Bob bliver ved med at presse på, og efter en situation med flere chancer og skud foran målet, ender bolden hos Line, som endelig får skudt bolden i mål. Sidste mål er Line også med i, og med en god bold indover, er det Camilla som header bolden i mål. En god kamp, hvor damerne med deres gode humør og et stærkt løbearbejde, får spillet sig til mange gode chancer, trods et undertal i størstedelen af kampen.

Kampens spiller blev en velspillende og formstærk Cecilie Møller Lybker. Holdet bestod derudover af Lena Jensen, Line Kaasbjerg Svensson, Birgitte Sørensen,  Camilla Eriksen, Lene Gasbjerg, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.

Sejr trods undertal

BOB- Alhedens

På en ellers regnfuld dag spillede damerne deres kun 2. hjemmebanekamp i perfekt fodboldvejr. Kampen var kun små tre min. gammel, da Line sender en perfekt bold på tværs af bane til en helt fri Lena, som sikkert tager bolden til sig og scorer.

Alhedens kommer også godt i gang og på en hurtig kontra kommer de frem til en chance, men her kommer Jane godt ud af målet. Herefter er der en masse spil og chancer foran Alhedens mål, hvor stolper og overligger står for skud. Endelig er det dog Birgitte, som scorer med et godt spark udefra. Kort tid efter er det Lena, som efter en præcis stikning i dybden fra Lene scorer sit andet mål. Herefter får Alheden en ekstra mand på banen, hvilket giver noget mere løb for BOB. Alhedens kommer lidt mere frem på banen et par gange, men Maria stopper en del chancer, og Jane er endvidere god til at komme ud af målet. Inden pausen er det BOB som får scoret igen efter en del spil frem og tilbage foran målet, er det Line, som viser et stort overblik og køligt sparken bolden ind.

Efter pausen fortsætter begge hold med at presse på, og med en mand i overtal og nærmest en mandsopdækning af hver spiller, kommer Alhedens til et par gode chancer. Men her disker Jane op med nogle flotte redninger. BOB er dog stadig de mest målfarlige. Maria erobrer bolden på midten, hvorefter hun dribler op gennem banen og banker bolden i mål. BOB holder stadig fast i deres gode opspil, og efter en god tur af Birgitte, er det Lene, som får prikket bolden i mål. Herefter spiller BOB to mand i undertal resten af kampen, da Alhedens vælger at tage en spiller mere på banen. Men med en masse gode løb, specielt af kanterne, og Maria i midten mellem tre Alhedens spillere, holder damerne alligevel nullet. Til sidste fanger Camilla bolden efter et godt pres, og spiller Lena, som lukker kampen med sit tredje mål. En god kamp, hvor kampens kvindelig dommer, holder en fin linje, og damerne kæmper og løber sig godt gennem en kamp, trods man i største delen af kampen faktisk spiller i undertal. En rigtig god kamp af alle damerne.

Kampens spiller blev en meget løbestærk Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af, Maria Husum, Lena Jensen, Marianne Andersen, Birgitte Sørensen,  Camilla Eriksen, Lene Gasbjerg, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.

Oldgirls fik solid sejr i Herning

Herning – BOB

Damernes første korte udebane tur i et par sæsoner, var en tur til Herning. Her var de igen dominerende og pressede godt på. Der var flere gode forsøg udefra, men målmanden fik pareret bolden væk. Efter en del pres, er det Lena som erobrer bolden på midten, hvorefter hun spiller Camilla fri i feltet og får prikket bolden i mål. Kort tid efter gentager Lena bold-erobringen på midten, og finder denne gang Birgitte, som sikkert scorer. Efter lidt spil frem og tilbage, hvor Herning kommer lidt mere frem på banen, men hvor både Maria og Jane har godt styr på det, er det Brande der får scoret endnu engang. Her er det Cecilie med et godt skud ude fra, som sætter bolden lige i hjørnet uden chance for målmanden. Inden pausen, er det Anne S, der efter en god tur op langs kanten, får en god bold indover og Birgitte header bolden i mål.

Efter halvleg er det stadig Brande med en del chancer. Herning er dog også med fremme, men igen har forsvaret og Jane styr på det. Damerne har generelt nogle gode skud udefra, og det giver også flere mål på kontoen. Til at starte med er det Camilla, som efter en lille tur gennem banen får skudt bolden ind, og kort herefter er det Lena som scorer udefra. Brande får scoret yderligere to gange, først gennem et godt en-to spil mellem Camilla og Lena, er det Camilla der scorer sit tredje mål og til sidst er det Anne T, som i to forsøg, får banket bolden i mål.

Kampens spiller blev en velspillende Camilla Eriksen. Holdet bestod derudover af Cecilie Møller Lybker, Maria Husum, Lena Jensen, Anne Sørensen, Marianne Andersen, Birgitte Sørensen, Pernille Jakobsen, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.

Solidt sammenspil gav sejr

Voel – BOB

Damerne skulle et smut til Voel igen, efter de var kommet i en ny pulje. Her stod der stort set Brande på hele kampen med mange gode chancer. Det var tydligt, at Brandes gode og hurtige sammenspil, var med til at give chancer. Dog var det Camilla, som med et skud udefra, scorer kampens første mål. Herefter er det Line og Lena, som i et ”et-to” spil, kommer forbi Voel forsvaret og til sidst er det Lena, som får bolden i målet. Spillet kom godt ud over kanterne, som havde mange ture med frem, og efter en rigtig god tur af Pernille J, får Line bolden serveret inde foran måetl, hvor hun sikkert med indersiden scorer. Inden pausen får Lena scoret to gange mere, efter en solo tur og efter en god kontra sat i gang af Line.

Efter pausen er kampen igen præget af mange Brande chancer, men bolden ville ikke ind. Der var flere chancer lige forbi målet, målmanden får reddet eller på overliggeren. Men Lena får  nu alligevel scoret to gange til, først banker hun den sikkert ind udefra, og anden gang opfanger hun hurtigt at Voel ikke er klar, da der er frispark lidt udenfor feltet, og Jette hopper over bolden, så bolden går i mål.

Voel har ikke mange chancer, og dem de kommer frem til har Maria og Cecilie godt styr på i forsvaret eller også har Jane kontrol over bolden. Det lykkes dog Voel at få scoret et enkelt mål til kampens resultat 7-1. Så trods en lidt kold og regnfuld aften, holder damerne tempoet og humøret højt.

Kampens spiller blev for anden gang i træk Lena Jensen. Holdet bestod derudover af Cecilie Møller Lybker, Maria Husum, Camilla Eriksen, Line Kaasbjerg Svensson, Jette Thomsen, Pernille Jakobsen, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.